Come back ( Stefan Hjort

2. sjælland

Jeg vågner op i min egen seng og kigger rundt. En masse billeder med og mark hænger rundt omkring og en masse citater. Jeg magter ikke noget idag. Har miste ham der betyd mest for mig. Han er væk for altid. Vil aldrig kunne ændre det der er sket. Jeg ligger mig ned igen og kigger ud i luften " SKAT KOM LIGE NED" råber min papmor. Jeg rejser mig stille og gå ned under og ser både min rigtig mor, min papfar og hans søn som er på lidt ældere end mig. De sidder på den ene side og min far, min papmor, lillesøster og storbror sidder på den anden side. Jeg kigger bare ned i jorden " kom her hen" siger min far. Jeg gå hen og sætter mig på den ledige stol " hør skat du ved vi elsker dig ik?" Siger min mor " jov" svare jeg stille " vi syns du skal komme lidt væk så du skal til Sjælland samme med din mor" siger min papmor " hvor længe?" Siger jeg " bare sommerferien min skat" siger min mor " du skal afsted i aften så gå op og park alle dine ting" siger min far. Jeg nikker stille og rejser mig op og gå op på mit værelse. Jeg finder nogen taske og laver en taske til forskelig ting. Den ene bliver med noget af mit tøj, den anden med mine sko, den tredje med mine produkter, den fjere med mine billeder og den sidste med forskelig ting som tandbørste, hårbørste osv. Det er blevet aften der jeg endelig er færdig så jeg gå nede under og ser min mor, papfar og hans søn venter på mig. Jeg stiller mine ting ud i bilen og gå hen til min far og giver ham et kram, også min papmor, min lillesøster og til sidst min storbror " farvel" siger jeg. Jeg sætter mig ind i bilen og tager sele på også køre vi væk fra Fyn. Jeg tager min tlf frem og mine høretelefoner og sætter trist musik på. Efter noget tid holder vi inde ved maccen og for lidt at spise. Jeg spiser så ikke særlig meget men lidt. Vi når endelig fremme og jeg finder ud af de er flytte til Gladsaxe. Vi for alle mine ting op på mit nye værelse også hjælper min papfars søn med at pakke ud " hvad hedder du endelig?" Spørg jeg efter lidt tid " Jonas" svare han. Jeg nikker og forsætter. Vi bliver færdig og jeg ligger bare til at sove. Men som altid kan jeg ikke. Jeg tænker hele tiden på mark. Det har jeg gjordt siden den dag, jeg fik  af vide han er død. Det er en smarte der aldrig nogen sinde vil forsvinde. Jeg har bare lyst til at død så kan jeg være samme sted som ham. Men jeg fortjener det, det gør han ikke. Jeg rejser mig og finder et barber blad og river mig stikle i arme ikke ved blodåren men på arme, jeg for virker lave ti for det banker på døren. Jeg fjerner det hurtig og gemmer min arm væk " kom ind" siger jeg. Joans stikker hovedet ind med et lille smil men det ændre sig og han kigger alvorligt på mig. Han gå hen mod mig og sætter sig i min seng " vis mig din arm" siger han. Jeg tager den stille frem og han tager fat i den og kigger trist på den. Han rejser sig op " kom om lidt" siger  han og gå ud. Jeg begynder stille at græde. Han kommer ind igen med en førstehjælpkasse. Han finder noget forbinding og putter det på min arm. Han hiver mig ind i kram " imorgen skal du være samme med mig og nogen af mine venner" siger han og smiler stille. Jeg nikker og ligger mig ned og han ligger sig ved siden af mig og nusser mit hår. For første gang efter mark føler jeg mig tryg og jeg flader faktisk i søvn.