Won't hurt you

Kapitel 1-2

~ kapitel 1

Jeg kunne mærke nogen røre ved mig. I det samme åbnede jeg mine øjne for at se, og et sløjet ansigt kom til syne.
"Aria skat vågn op!"

Efter et par sekunder gik det op for mig det var Mike. Jeg fløj op og Mike grinte så hans hugtænder tydeligt kom til syne.

"Du skræmte næsten livet af mig!" Råbte jeg. "Undskyld søde det var ikke meningen" svarede Mike

Ja.. Mike er min kæreste. Virkelig charmerende fyr og sådan en alle piger er helt vilde med.
Det kan godt være lidt irriterende nogen gange, men jeg prøver at ignorere det. Så længe han elsker mig er det fint.

"Når hvad vækker du mig for? Vil du "Hygge" eller hvad?" Spurgte jeg

Han smilede og så skubbede han mig ned på sengen igen, og begyndte at kysse mig. Rettere sagt snave. Vores tungespidser mødtes.Så fantastisk.
Mike er en virkelig god kysser må jeg indrømme.

Så trak han sig ud af kysset.
Jeg så spørgerende på ham.

" Du har vagt nu" sagde han og rejste sig op.

Gud ja det havde jeg da helt glemt

~ kapitel 2
Jeg hoppede ned i mine jeans og tog min sorte læderjakke på.
Jeg gik igennem de mørke tunneler for at finde hen til indgangen. Jessica kom til syne for enden. Hun så lidt utilfreds ud og råbte så "Du kommer for sent Aria!"

"Det må du undskylde var faldet i søvn" svarede jeg
Jeg var glad for jeg ikke havde vagt med snobben Elsa igen. Hun er virkelig ikke til at holde ud. Det kan godt være hun er rigtig smuk men hun er sgu også en heks. Ja Mike havde engang været mig utro med hende, så hun er slet ikke den jeg foretrækker være sammen med.
Jessica er rigtig flink og venlig..måske lidt af en kujon.

"Det er ikke fedt at vente her i mørket, i 20 min på grund af du ikke kan klokken" sagde Jessica og så nervøs ud

" Du var bange?" Svarede jeg og små grinte

Jessica og jeg begyndte at sludre for at få tiden til at gå. Men pludselig kunne jeg høre grene knække inde fra skoven.
Det var ikke bare mig som hørte det, for Jessica nærmede sig og holdte mig snart i hånden.

"Hva- hva- Hvad var det" spurgte Jessica nervøst

"Sikkert bare en kanin" svarede jeg for at berolige Jessica,

for self var det ikke en kanin, de havde blevet ædt af varulvene for længst!