Won't hurt you

Kapitel 12

En pil fløj igennem luften og ramte Drake lige i ryggen.

Jeg fik et chok, og prøvede skubbe det tunge dyr væk så jeg kunne komme op.

"Hvad fanden laver du her ude!?" Spurgte en velkendt stemme.

Det var Mike. Suk.

"Hvad rager det egenlig dig?" spurgte jeg vredt.

"Slap af jeg har lige reddet dit liv!"

"Jeg kunne godt selv klare det" svarede jeg, selvom jeg vidste at det ville jeg ikke kunne gøre.

"Skal du ikke med tilbage?"

Spurgte Mike

"Med dig? Tsh er du syg?"

Mike sukkede og kiggede ned i jorden.

"Hvad kan jeg gøre for du bliver glad igen?"

"Forsvinde ud af mit liv."

Svarede jeg vredt.

Han skulle slet ikke komme og spille som om at han ville være sammen igen og alt muligt. Han har fejlet og jeg vil aldrig kunne tilgive ham.

Mike begyndte at rode i sine lommer.

Hvad ledte han efter?

"Hvad leder du efter?"

"Sølvkugler, hvad ellers?"

Svarede han som om det var ingen ting.

Ville han helt seriøst dræbe Drake? Jeg kunne mærke vreden brede sig i mig. Og det gik stærkt.

"Du skal fucking ikke dræbe ham ellers kan jeg sagtens komme og stoppe dine lorte kugler ned i halsen på dig!"

Drake kiggede udmattende på mig.

"Siden hvornår er du blevet hundenes Perleven?" Spurgte Mike og grinede som om jeg havde sagt en hylende morsom joke.

Mike puttede smilende en sølvkugle i sin pistol.

Jeg kunne ikke styre mig og gik hen og fyrede ham en næve.

"Hvad fanden har du gang i?" Råbte han overrasket

"Hørte du ikke hvad jeg sagde?" Spurgte jeg

Mike kiggede på mig som om jeg var blevet sindssyg..

Og så skubbede han mig væk. Jeg skubbede tilbage og det udviklede sig til slåskamp. Alvorlig slåskamp. Mike bed og hæv i mig mens jeg rev og prøvede at få ham væk. Men det var umuligt. Pludselig fløj Mike afsted.

Det gik op for mig at det var Drake som havde hævet ham væk. Kastet ham væk.

"Lad hende være!" Sagde Drake med en dyb og bestemmende stemme.

Mike prøvede rejse sig op men snublede hele tiden. Han var skræmt og havde travlt med at komme væk. Tilsidst lykkedes det for ham at komme væk.

"Det havde du virkelig ikke behøvet!"

"Jeg følte jeg var nødt til det.." Svarede Drake og smilede

"Jeg kunne ikke bare se din x slå løs på sådan en smuk og sød pige som dig"

Jeg rejste mig op og krammede ham. Jeg havde helt lyst til at kysse ham, men han ville nok afvise mig igen.

Så jeg prøvede at styre mig selv.

Men så skete det alligevel! Drake tog mig på hagen og træk mit hovedet op til hans. Mine læber mødtes med hans varme læber. Jeg kyssede ham videre og kunne se han begyndte at smile. Hvor var det skønt at se ham smile! Det var et helt fantastisk kys. Bedre end alle mig og Mikes tilsammen!

Jeg blev hel varm indeni..

Jeg følte mig forelsket...