Lenas Crush // MG

1 // Den nye dreng

Det var mandag. Lisa og jeg var lige stået op. Vi gik ned og satte os ved spisebordet. "Godmorgen piger. Har I sovet godt?" Spurgte vores mor. "Ja.." sagde Lisa. Jeg sad nærmest og sov. "Skat? Er du der?" Spurgte mor igen. "Øhh.. Jeg er vågen! Øhh.. jaja.." Sagde jeg hurtigt og kiggede ned på den kedelige havregryn. Mor smilte og rystede på hovedet. Så kiggede hun på sit ur. "I er lidt sent på den piger. Skynd jer at blive færdige..". "Okay." Svarede vi i kor og spiste lidt hurtigere.
Så gik vi op på vores værelser igen. "Du hørte hvad mor sagde.. Skynd dig!" Sagde Lisa. "Jaja!" Sagde jeg højt og fandt et par bukser frem. Vi tog ens tøj på:

"Moar." Råbte Lisa ned af trappen. "Ja skat." kunne man høre ude fra køkkenet. "Vi er klar.". Vi skyndte os ned og ud af døren. "Vi ses." Sagde jeg og rykkede lidt på kasketten. Vi skulle gå, for bussen var kørt. "Hvorfor var du også så langsom i dag?" Spurgte Lisa irriteret. "Jeg kunne ikke sove i nat.." Sagde jeg stille. Jeg var stadig træt. "Nå, men nu nåede vi ikke bussen og vi kommer for sent.". "Undskyld, suresen!" Sagde jeg og skubbede lidt til Lisa. Vi kiggede på hinanden, vendte øjne og grinte. "Jeg tror sku' aldrig jeg kan blive rigtig sur på dig Lisa.." Grinte jeg. Vi begyndte at løbe.
8.15
Vi løb ned i skolegården og skyndte os ind i klassen. "Så kom de.. Jeg vidste ikke Lisa kunne komme for sent.." Råbte Noah da vi kom ind af døren. Lisa kiggede lidt flovt ned i gulvet og skyndte sig over på sin plads. "Årh hold mund.." Råbte jeg.
(Som du måske har gættet er jeg lidt hårdere end Lisa, men lad os fortsætte.)
Læreren var ikke kommet endnu. "Hvor er Laura henne?" Spurgte jeg. De andre trak på skuldrene. Så kom hun. Laura kom løbende ind i klassen. "Undskyld jeg kommer lidt for sent." Skyndte hun sig at sige. Så klappede hun en gang i hænderne og begyndte at snakke igen. "Nå, i dag får vi en ny dreng i klassen.". Nogle af pigerne smilte for sig selv også mig. "Han hedder Marcus og jeg synes bare vi skal få ham herind.". Laura kiggede hen mod døren og der kom en dreng ind. Han var høj, havde mørkeblond hår og brune øjne. Han smilte til mig og mine kinder blussede op. Jeg blev flov og kiggede ned, mens jeg holdte på et fnis. Lisa kiggede over på mig og vendte øjne med et lille smil. "Marcus kan du ikke fortælle lidt om dig selv?" Spurgte Laura og rykkede sig ud til siden. Marcus gik lidt længere frem så han stod lige foran klassen. "Jo..øhh. Ja, jeg hedder Marcus Gunnarsen og jeg er 16 år gammel...". Hans stemme var rar, blød og han havde lidt accent. Jeg løftede langsomt hovedet og kiggede på hans brune øjne.  De var så smukke. Marcus fortalte videre. "Jeg kommer fra Norge og er flyttet her til, hvor jeg bor med min mor, far og min tvillingebror, Martinus.". Der var en af pigerne, som sukkede og smilte til ham. Andre sad og hviskede: "Det er Marcus og Martinus Gunnarsen!!". De hviskede bare ikke lavt nok, for Marcus hørte det. Han grinte. "Ja det er rigtigt..". Pigerne kiggede hurtigt op på ham. "Men hvad så med Martinus? Hvor er han henne?" Var der en anden der spurgte. "Han går på en anden skole.. Han syntes det var bedst.". Sagde Marcus og pigerne stoppede med at hviske i klassen. Han kiggede hen på Laura. Hun kom hen til ham. "Ja, så fik vi lidt af vide om dig. Har du et sted du har lyst til at sidde?" Spurgte hun og jeg kiggede hurtigt op på hende. Han måtte rigtig gerne sidde ved siden af mig. Marcus kom med et lille hurtigt grin. "Jeg vil gerne sidde ved siden af pigen med de røde kinder." Han pegede på mig. Nogle i klassen grinte og jeg fik endnu rødere kinder. Jeg kiggede om på Lisa som holdte sig for munden, fordi hun grinte. Vi havde matematik. Marcus gik ned og satte sig ved mig. "Hej.." Sagde jeg stille og smilte. "Hej.." Svarede Marcus tilbage. "Så du kommer fra Norge?". "Ja, det gør jeg..". Vi sad og snakkede lidt og fik egentlig ikke lavet så meget. Lisa holdte øje med os. Hun kan se når jeg er forelsket. Det var jeg nu...

I pausen var Lisa og jeg sammen med to andre piger fra klassen. Vi stod i skolegården og kiggede på drengene, der spillede fodbold. Marcus var med. Jeg stod og kiggede på ham indtil Lisa prikkede til mig. "Hallo? Jorden kalder Lena. Er du der?" Spurgte hun lidt drilleagtigt. "Hvad?" Spurgte jeg. Jeg kom til at råbe lidt, for jeg stod i mine egne tanker. Pigerne grinte. "Lena.. Du er jo forelsket!" Sagde Lisa lavt. Jeg skubbede til hende. "Ssshhh!! Nej jeg er ej!?" Hviskede jeg irriteret.
Inde i fodbold buret stoppede Noah kampen og kiggede hen på os. Han sagde et eller andet til Marcus, så han vendte sig samme vej. Han smilte og vinkede.
Lisa og jeg smilte til dem og de andre piger stod og vinkede som to tosser. Vi syntes de var lidt åndssvage. Noah kiggede på Marcus og mig. Så smilte han for sig selv og sagde noget mere til Marcus. Marcus nikkede med et grin og Noah gik over til os. Lisa vendte øjne og sukkede. Nærmest alle pigerne i klassen synes Noah er irriterende. Han er så overdrevet og tror han er så sej og "populær". "Hva' så tøser?" Spurgte han. "Hva' så tøs?" Efterlignede Lisa. De andre grinte, også drengene. "Hold nu mund smukke.." Sagde han og holdte hånden for Lisas mund. Hun skubbede ham hurtigt væk. "Har I lyst til at spille med?". "Jeg spiller ikke fodbold.." Svarede Lisa hurtigt, men mig og de andre piger var med. Så måtte Lisa kigge på alene. "Okay. Det går ud på..". "Vi kender godt reglerne botnakke!" Sagde jeg og tog bolden ud af Noahs hænder. Han vendte øjne af mig og Marcus holdte på et grin.

(For at danne hold lavede vi 1. vælger og 2. vælger.)

"Marcus du vælger først." Sagde en af de to fangirls. Marcus kiggede lidt rundt og var hurtig til at vælge.
"Lena.". Jeg smilte til ham og gik hen bag ham uden at sige noget. Jeg var glad for at han valgte mig.  De andre piger kiggede ondt på mig.
Jeg syntes bare det var sjovt at de kunne blive så sure over det.. "Noah så det din tur..".
"Jeg vælger Natasha.." Sagde Noah. "Victor.." og så fik vi dannet nogle hold..

Det endte 14 - 6 til Marcus's hold. "Du ret god til fodbold." Sagde Marcus til mig. "Tak. I lige måde.." Sagde jeg. Jeg sagde "i lige måde" lidt stille. Ved ikke hvorfor. Jeg var nok lidt genert. Jeg kunne mærke lidt at Marcus syntes jeg var sød. "Sådan Lena! Du scorede 8 mål!" Sagde Lisa. Hun maste sig ind imellem Marcus og jeg og ødelagde stemningen.  Typisk Lisa. "Ja.." Svarede jeg bare og prøvede at lade vær med at lyde irriteret. Det blev ret akavet så jeg løb ind. Lisa kiggede op på Marcus. Han kiggede efter mig. "Din søster er ret sød.." sagde han stille og kiggede på Lisa. "Jaer.." Sagde Lisa og grinte. I sidste time skulle vi have fransk. (Jeg er ELENDIG til fransk.). "Lena, kan du hjælpe mig? Jeg forstår ikke den her opgave.." Spurgte Marcus. "Så vi to.. Prøv at spørg Lisa, hun forstår det nok godt.." Svarede jeg og pegede hen mod Lisa. "Okay.." Sagde Marcus og gik hen til Lisas bord.

Efter skole blev Lisa og jeg hentet af vores mor. "Hej piger! Har i haft en god dag?" Spurgte hun da vi satte os ind i bilen. "Ja. Vi har fået en ny dreng i klassen. Marcus Gunnarsen.." Sagde Lisa stille. Jeg sagde ikke noget. "Marcus Gunnarsen. Er det ikke Marcus og Martinus der også hedder det?". "Jo mor. Det er også ham." Sagde Lisa. "Ej hvor sejt!". "Ja.. Og Lena sidder ved siden af ham.." Hørte jeg Lisa mumle. Hun lød lidt misundelig. Jeg kiggede på min telefon. Dens lys lyste hele bagsædet op. Jeg var i gang med at skrive Marcus's nummer ind. "Fik du hans nummer?" Spurgte Lisa og rev mobilen ud af hænderne på mig. "Hey!? Ja! Det gjorde jeg og giv mig så min mobil..".

Vi satte os op på mit værelse lige efter aftensmad. "Lisa.." Spurgte jeg stille. "Hvaad?" Sagde Lisa og kiggede på mig. Pludselig vidste jeg ikke rigtig om jeg skulle sige det. "Hvad er der?" Spurgte Lisa igen. "Jeg...Jeg tror jeg er forelsket i Marcus."Stammede jeg og prøvede at smile. Der blev helt stille på værelset. Lisa kiggede på mig og begyndte langsomt at smile. "Jeeeeeeeg VIDSTE DET!" Sagde hun og hoppede på mig. Vi væltede ned på gulvet "Aarrg Lisa!" Råbte jeg og prøvede at skubbe hende væk. "Faktisk lige så snart han kom ind af døren.. Jeg var helt væk! Det lyder rimelig skørt.." Sagde jeg hurtigt. Vi satte os rigtigt igen. "Er det bare fordi det er Marcus Gunnarsen?" Spurgte Lisa. "NEJ!?" Råbte jeg.
"Han er bare så sød og pæn og venlig og..." Fortsatte jeg. "Okayokay jeg har fattet det. Du er forelsket..". Sagde Lisa. Jeg smilte og fandt et billede af ham på min mobil.
Jeg krammede den og begyndte at grine. Lisa fnøs. "Nå, godnat din lille turteldue!" Sagde hun træt og gav mig et kram og et kys i panden. Hun gik ind til sig selv. Til at starte med kunne jeg slet ikke sove. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på ham..

Håber I kan lide historien indtil videre..
Der kommer i hvertfald snart et nyt kapitel :)