Mig og min tvillingesøster, Lisa Mantler er 15 år gamle og går på en helt normal skole. En dag kommer der en ny dreng i klassen, Marcus Gunnarsen og jeg får et rimelig stort crush på ham. Senere starter hans bror også på skolen, Martinus Gunnarsen...
De to uger gik og det blev mig og Marcus's årsdag. Det bar godt nok gået hurtigt! Jeg glædede mig helt vildt til at komme ned i skolen. Da jeg vågnede mandag skrev jeg til Marcus. Eller... Han skrev til mig:
"Glædelig årsdag!!❤️😘" "Iiiiihhh!! I lige måde <33" "Glæder mig til at give dig gaven.." "Kan ikke vente❤️😱"
Med den besked slukkede jeg mobilen og stod op. Jeg tog tøj på gik ned og spiste morgenmad og alt det der man nu gør om morgenen. Vi blev kørt ned i skolen. Jeg skyndte mig ud af bilen, tog tasken, tog gaven og løb. Jeg ventede ikke engang på Lisa. Jeg løb bare. Ind i klassen. Og der sad Marcus. Jeg blev så glad for at se ham at mine kinder blussede så meget op som første gang han kiggede på mig. Vi fik øjenkontakt og han rejste sig op og gik hen til mig. "Glædelig årsdag!" Fniste jeg og kyssede hans næse. Han kom med et hurtigt grin og kyssede mig på kinden. "I lige måde.." Sagde han. Jeg tog ham i hånden og fik fat i en lille æske. "Hvad er det?" Spurgte jeg fnisende. "Det er din gave søde!" Sagde Marcus og tog den ud af hånden på mig igen. Jeg krammede ham...
I pausen hev Marcus mig hen til stedet, hvor vi blev kærester. Altså der hvor Marcus spurgte mig. "Jeg vil gerne give dig den her.." Grinte han og tog den lille æske op af lommen. Jeg blev helt varm indeni. Marcus stod med en lille fin æske foran mig. Ville han fri til mig? Ej, STOP Lena! Du er 16. Jeg kiggede op på hans brune øjne og tog hænderne frem. Han fniste og gav mig æsken, så jeg kunne åbne den. Det VAR en ring!! "Iiiihhh!! Tak.. Hvor er du sød!" Mumlede jeg hurtigt og kyssede Marcus. "Det var da så lidt.." Sagde han glad. Han gav mig den på. "Jeg siger ja!" Grinte jeg. Marcus grinte også. Ej.. Han friede ikke til mig, men jeg var stadig rigtig glad for ringen. Den ser sådan her ud:
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
"Jeg har faktisk en gave mere.." Sagde Marcus stille. Jeg kiggede overrasket op på ham. "Hvad?..." Spurgte jeg og fniste. Marcus trak to små stykker papir op af lommen. Det var to billetter.... Til Marcus og Martinus KONCERT!!! Jeg stod med åben mund. "Oh...My..God!!!" Skreg jeg. Jeg hoppede rundt. Måske var jeg liiiidt fan af Marcus og Martinus. (Tihi). Marcus grinte. "Er du glad!?" Spurgte han. Jeg kiggede dumt på ham. "Øhh JAER!!" Fniste jeg. Han krammede mig og vi stod sådan i lidt tid. "Så kan du jo tage en med.." Hviskede Marcus i mit øre. Jeg nikkede. Selvfølgelig var det Lisa, som skulle med. "Nå... Nu skal du have dine gaver." Sagde jeg. Marcus smilte. Først pakkede han armbåndet op. "Ej, hvor er det flot!" Smilte han. Jeg gav ham det på. "Tak søde!" Sagde han og kyssede mig i håret. "Og så har jeg også en anden gave.." Sagde jeg og trak billetterne op af lommen. "Biograf billetter! Troede lige du gav mig koncertbilletterne tilbage.." Grinte han. "Ahah" Grinte jeg. "Tak for gaver.." Sagde Marcus. "Ja, tak for gaver.." Sagde jeg. Vi var på vej ind i klassen igen da jeg så Lisa og Martinus stå sammen inde ved skabene. Jeg pegede, så Marcus også kunne se dem. De stod og kyssede!? What the f**k!? "What.." Hviskede Marcus. De så glade ud. Måske var de blevet venner igen. Marcus og jeg skyndte os væk for ikke at forstyrre...
Timen startede og Lisa og Martinus var stadig ikke kommet ind i klassen. Hvor fanden var de henne?! Jeg sad og ventede på de skulle komme ind af døren, men de kom ikke. Da vi fik fri gik Marcus og jeg ud for at lede efter dem. De stod ikke ved skabene mere. Vi gik ud i den tomme skolegård, men som sagt var den tom! "Hvor er de!?" Råbte jeg og kiggede lidt rundt. Marcus grinte og sukkede. "De står sikkert og kysser et eller andet sted.." Sagde han. Jeg vendte øjne af ham, men kom alligevel til at grine. Vi tog hjem til mig. Marcus ringede til sine forældre og jeg ringede til far. Vi vidste jo ikke hvor Martinus og Lisa var henne. Det var faktisk lidt creepy. Vi gik ind på mit værelse og lukkede døren efter os. "Er det ikke ret fedt at I har så meget fritid? Altså I er jo ret kendte og sådan noget.." Spurgte jeg og kløede mig i håret. "Jooo, det er det vel.. Der er faktisk noget jeg skal fortælle dig.." Sagde Marcus mut og kiggede ned i gulvet. Jeg rynkede brynene. Hvad skulle han fortælle mig? "Hvad?" Pev jeg stille og prøvede at smile. Marcus gav et hurtigt grin og kiggede mig så helt ind i øjnene. De øjne var så smukke, men de så helt triste ud. Han sagde ikke noget? "Hvad?" Gentog jeg. "Ikke noget.." Sukkede han. "Det er lige meget..". Han smilte skævt til mig og jeg nikkede langsomt. Der var nogen der bankede på. Far stak hovedet ind. "Lisa er hjemme hos Martinus.." Sagde han. "Okay.." Sagde vi og han gik igen. Senere kørte far Marcus hjem. Jeg lå i sengen og tænkte. Der var noget Marcus skjulte. Noget han ikke ville fortælle mig...Men hvad?
NYT KAPITEL!! Håber I nød det <33 Har ikke rettet det, så der er måske lidt fejl ;) Vote for mere.. - NANNA
