Jeg havde ikke rigtig sovet den nat, så jeg var mega træt da jeg vågnede. Jeg stod op og tog tøj på. Jeg kiggede ind til Lisa. Hun lå og sov. Jeg fniste stille. Hvad var klokken? Jeg kiggede på mit ur og så klokken var fem!? Shit jeg var vågnet tidligt. Jeg tog alligevel tøj på, så jeg var klar. Det var det her jeg tog på:
Jeg satte mig i min seng igen og kiggede på min mobil. Marcus og jeg var blevet gode venner igen. Jeg hader at være uvenner med folk. Jeg skrev til Marcus, men han svarede ikke. Det kunne jeg jo godt forstå, klokken var heller ikke så mange. Vi skulle møde ind klokken 8 og klokken var som sagt 5. Det var ret kedeligt at sidde og vente så jeg gik ned for at spise og alt det man nu skal gøre om morgenen. Da jeg var helt klar gik jeg op og vækkede Lisa. Nu var klokken halv 7. Ja, jeg ved godt jeg er skide langsom, men sådan er det bare.. Jeg er jo en pige. Nå, men jeg gik op til Lisa. Hun var ikke på sit værelse. Så åbnede døren ud til badeværelset. Jeg fik et kæmpe chok. "Orv, undskyld Lena!" Sagde hun og fniste. "Hvor længe har du været oppe siden du er færdig?" Spurgte hun og gik nedenunder. Jeg fulgte efter. "Jeg har været oppe siden klokken fem.. Jeg kunne ikke sove." Sagde jeg. Lisa skyndte sig at blive færdig. Vi blev kørt i skole. Der var ikke nogen fra vores klasse, der var kommet endnu, så vi satte os bare ind på vores pladser. Da Marcus kom smilte jeg til ham og han smilte tilbage. Han satte sig ned til mig. "Hej.." Sagde han. "Hej.." Sagde jeg. "Vi får en ny i klassen i dag." Sagde han og smilte hen til Lisa. Hun undrede sig over, hvorfor han kiggede på hende, men nu havde jeg også regnet det ud. Martinus var den nye dreng! Og det var rigtig gættet. Martinus kom ind i klassen. Han blev taget fint imod ligesom Marcus og alle pigerne var ved at besvime igen. Denne gang var det bare ikke mig der faldte i staver, det var Lisa.. Martinus fik lov til at sidde ved siden af hende. Hun fik helt røde kinder, selvom hun jo godt kendte ham. De sad og snakkede. Jeg tror de snakkede om lidt af det hele og det lod til det faldt på plads. De gav hinanden en krammer og begyndte med at lave matematik. I pausen gik vi alle fire rundt sammen. Vi viste Martinus lidt rundt. Han skulle op og købe i boden, så der gik vi op. Da vi havde vores mad skulle Martinus lige snakke med Lisa. Jeg kiggede op på Marcus og fniste. Lisa fik helt røde kinder igen. Så tog Martinus hende i hånden og de løb der op, hvor mig og Marcus også har stået og snakket. Vi stod og ventede på dem.
Lisas synsvinkel:
Martinus førte mig hen bag nogle træer på vej ind i skoven. Det var rart at holde ham i hånden. Så stoppede vi med at løbe. Jeg kunne se Lena og Marcus stod dernede og kiggede på os. Martinus viftede dem lidt væk. Så tog han mig i hænderne igen, så vi stod foran hinanden og kiggede lige ind i hinandens øjne. Jeg smilte til ham. Han grinte og lagde sit hovede på min skulder. Ligesom Marcus var højere end Lena, så var Martinus også en del højere end mig. Hvad skulle han sige til mig? Han måtte meget gerne sige det nu, for jeg trængte virkelig til en smøg. "Hvad skulle du sige til mig?" Spurgte jeg nysgerrigt. Han fniste. "Lisa....Vil du.." Han stoppede. Det var som om han ikke rigtig kunne sige det. "Vil jeg, hvad?". "...Vil du være min kæreste?" Spurgte han. Jeg gik lidt i stå. Jeg stod nok i ret lang tid og kiggede på ham. Kæft, hvor må det havde været akavet.
Han grinte. "Hallo? Er du der?" Spurgte han. Jeg nikkede og begyndte at smile. "Vil du?" Spurgte han igen. Jeg nikkede en gang til. "Jubiiii!!" Grinte han og svingede mig op i luften. Jeg fniste. "Jeg elsker dig Martinus.." Sagde jeg. Der blev stille. Så kyssede han mig....
Tilbage til den rigtige fortæller..
Da de kom ned igen så de vildt glade ud. Vi havde ligesom godt regnet ud, hvad Martinus havde spurgt Lisa om. "Nå, er I så blevet kærester?" Spurgte Marcus drilleagtigt. Jeg smilte til Lisa. Hun nikkede og tyssede på os. Lisa gik lige væk fra os, fordi hun skulle ryge. Ad! Ulækkert...I sidste time havde vi fransk. Som jeg har sagt før.. Jeg HADER FRANSK!! Nå, men vi havde i hvertfald fransk. Marcus og jeg var begge to elendige til det, så vi sad henne ved Lisa og Martinus hele timen. I fransk har vi fået nå lære. En oldgammel dame. Hun siger at man ikke skal snakke i timen og det mener hun! Vi skal seriøst sidde og skrive papirsedler, hvis vi skal sige noget til nogen. Jeg skrev til Lisa:
"Nånå.. Så fik du dig en kæreste!?"
"Ja.. Han kyssede mig!!"
"Nuuurg!!"
"Hold kæft, Lena!🤦♀️"
"Ahah.. SORRY❤️"Endelig var timen slut. Klassen var begyndt på sådan noget duks. Og SELVFØLGELIG var jeg. Men i det mindste var jeg duks med tre af de bedste mennesker i verden. Lisa, Marcus og Martinus. Vi skyndte os at blive færdig. På vej ud af klassen holdte Marcus om mig vi kiggede hen på de to andre. De holdte også om hinanden. Jeg syntes de var søde. I dag skulle vi ikke være sammen med drengene. Vi blev hentet som altid. Ved aftensmaden sad Lisa og kiggede ned. Ikke på sin mad, men sin mobil under bordet. "Hvem skriver?" Mumlede jeg med mad i munden. "Martinus.." Fniste Lisa. Jeg rystede på hovedet. Efter vi havde spist satte vi os op på mit værelse. "Hvor er det fedt at kunne gå igen.." Sagde Lisa og satte sig ned i min seng. Jeg nikkede og smilte til hende. Det var rart at kunne gå igen. Så kiggede jeg hen på Lisa. (Hun sad i min seng, jeg sad på en stol.). "Gider du ikke godt stoppe med det der ulækre noget?" Spurgte jeg. Hun blev stille. Lisa vidste godt hvad jeg mente. Jeg mente selvfølgelig cigaretterne. Hun nikkede faktisk. Det havde jeg ikke regnet med. Jeg var sygt træt så jeg lagde mig bare til at sove. Det var jo kun mandag, så der var en LAAAAAANG uge endnu...
Nu blev Lisa og Martinus kærester!!
Kommer snart et nyt kapitel :)
YOU ARE READING
Lenas Crush // MG
FanfictionMig og min tvillingesøster, Lisa Mantler er 15 år gamle og går på en helt normal skole. En dag kommer der en ny dreng i klassen, Marcus Gunnarsen og jeg får et rimelig stort crush på ham. Senere starter hans bror også på skolen, Martinus Gunnarsen...