Lejrtur - Del 3
Jeg vågnede som den første i hytten. Marcus lå med armen rundt om mig. Jeg smilte for mig selv. Forsigtigt løftede jeg armen væk og satte mig med ryggen op af væggen. Jeg tog mig mobil frem. Far havde skrevet. Lisa havde også.
"Godnat skat❤️" Havde far skrevet i går.
Jeg skrev godmorgen til ham og gik ind på Lisas besked. Den var sendt for 7 sekunder siden, så Lisa var altså også vågen. Jeg kiggede ud af vinduet og hen på Lisas hytte. Hun sad og vinkede til mig. Jeg fniste lavt og slukkede mobilen igen. De andre sov stadig. Hvornår ville vi blive vækket af de voksne? Jeg besluttede mig for selv at vække dem.
"Vågn op drenge!" Sagde jeg og tændte lyset. "Aaarg!" Råbte Martinus og gabte. Jeg fniste. De andre vågnede også lige så stille. "Godmorgen, Lena.." Sagde Marcus og krammede mig. Vi tog tøj på og gik op til forsamlingshytten. Jeg tog det her "rigtig flotte" tøj på:Alle de andre sad der allerede. "Godmorgen.." Sagde Kasper og smilte til os. Jeg var stadig lidt irriteret over det de havde lavet om fredagen. Vi satte os ved vores bord og begyndte at spise. "Hvad skal vi lave i dag?" Spurgte Marcus. "I dag skal vi ud i skoven og kigge på dyrene og sådan noget.." Sagde Kasper. Kedeligt! Men jeg sagde ikke noget. Vi ville få "fri" klokken 2 i dag. Efter klokken 2 er der fritime. Jeg fulgtes med Lisa ud i skoven. "Nå, hvordan går det med dig og Marcus?" Spurgte hun. "Det går fint.." Sagde jeg. "Hvad med dig og Martinus?". Lisa blev stille og kiggede ned i jorden. Jeg lagde mit hovedet på hendes skulder. "Hvad er der?" Spurgte jeg og aede hende på hovedet. "Mig og Martinus har ikke snakket så meget sammen.. Sidst vi snakkede sammen var da vi var nede og bade. Jeg er bange for at jeg har gjort noget galt." Snøftede Lisa og kiggede på Martinus, som gik lidt længere fremme. Jeg trøstede hende. "Så snak med ham.." Sagde jeg og hun nikkede langsomt. Over i skoven skulle vi selv lave grupper. Eller.. Lærerne hev nogen ud, som skulle vælge 3 på sit hold. Lisa, Tilde, Christoffer og Victor blev hevet frem og skulle vælge. Lisa fik lov til at vælge først. Yes! Så ville hun nok vælge os. Altså Marcus, Martinus og mig. "Martinus, Julie og Malte.." Sagde Lisa. Hvad!? Jeg sendte hende et undrende blik og hun kiggede ned i jorden. Drengene syntes også det var lidt mærkeligt. Så kunne jeg håbe på, at Tilde ville vælge mig og Marcus. Det gjorde hun, men hun valgte også Noah! (Suk..). Nå, de to andre valgte deres hold og vi gik med vores lidt længere ind i skoven. Tilde var lederen på holdet, så hun skulle bestemme, hvad de forskellige personer skulle gøre. Det var så nederen! Vi skulle ud og grave i et eller andet hul og finde klamme dyr.. Jeg hader virkelig sådan nogle kryb, så det er jo mega fedt at det er sådan noget vi skal lave. Nå, men vi blev færdige med det der og skulle kigge på dyrene og finde ud af, hvad det var for nogle. Marcus fandt en stor edderkop. Den var lige så klam som alle de andre dyr. Da vi fik "fri" gik jeg ind i hytten og skiftede til mit badetøj. Man kunne jo ikke vide om vi skulle ned og bade. Da jeg gik ud igen så jeg Lisa sammen med Martinus. Hun græd. De stod i døren til Lisas hytte. Hvad forgik der. Marcus kom hen til mig. "Hej.. Hva' så?" Spurgte han og holdte om mig. Jeg sagde ikke noget, men pegede forsigtigt hen på de to andre. Marcus kiggede hen mod dem. Martinus så også lidt trist ud. Så kyssede han Lisa. Hun trak sig hurtigt væk. "Lad vær!" Hørte jeg Lisa. "Jeg vil ikke mere.." Græd hun og gik. "Hvad er der galt?!" Hviskede Marcus i mit øre. Jeg trak på skuldrene. "Jeg går hen til Martinus. Du løber efter Lisa.." Sagde jeg og løb. Martinus stod og prøvede at lade vær med at græde. Jeg krammede ham og han holdte om mig. "Hvad skete der!?" Hviskede jeg. Han snøftede og rystede på hovedet. "Lisa og jeg har slået op.." Sagde han stille. Jeg trak mig fra krammet og kiggede ham lige ind i øjnene. "Hvorfor?!" Hviskede jeg lavt, men han kunne godt høre det. "Jeg...". Han stoppede. Så tog jeg ham i hånden og gik den vej Marcus var løbet. Vi fandt ham sidde med Lisa i armene nede på stranden. Hun græd meget og han sad og prøvede at trøste hende. Jeg trak Martinus med ned til dem. Vi satte os på sandet. Lisa kiggede op og fik øjenkontakt med mig. Hun var helt knust. "Nu fortæller I, hvad der er galt.." Sagde jeg bestemmende. Det gør ondt at se sine venner være kede af det. Lisa snøftede og rystede på hovedet. Hun holdte mig i hånden. "Lisa... Har slået op.." Snøftede Martinus. "Jaer.. Det har vi fattet, men.. Hvorfor?" Spurgte Marcus. Martinus kiggede ned i sandet. "Lisa.." Sagde jeg og kiggede på hende. "Marcus ved godt, hvorfor jeg slår op.. Ikke også Martinus? Det er din skyld det hele!" Råbte hun. Marcus og jeg kiggede begge over på Martinus. Han rykkede ikke hovedet fra sandet. "Hvad? Martinus.." Spurgte jeg. Han kiggede op på mig. Martinus sukkede og snøftede. "Jeg...Je..". Han kunne ikke sige det. Hvad var det der var så hemmeligt som Lisa kunne blive så ked af. "Sig det!" Snøftede Lisa. "Jeg.. Har været Lisa utr..." Hviskede Martinus. 'What the fuck!?' Tænkte jeg. Marcus kiggede med et stirrende blik på Martinus. "Hvorfor!?" Råbte Marcus eg i kor. "Jeg ved det ikke..." Sagde Martinus. Han havde det virkelig dårligt med det. Så rejste han sig op og gik. Ingen fulgte efter ham. Lisa begyndte at græde igen. Jeg holdte om hende. "Rolig Lisa.." Hviskede Marcus og kyssede hende i panden. Det havde jeg ikke noget imod. Vi sad nede på stranden i ret lang tid. Det begyndte at blive lidt mørkt.. Og koldt. "Skal vi ik' gå op nu?" Spurgte jeg. Lisa nikkede. Det her havde virkelig været en lortedag. Lisa og Martinus var slået op og der skulle stadig lige svares på nogen spørgsmål fra Martinus...
Det var så 15. Kapitel..
Håber I kunne lide det :))
YOU ARE READING
Lenas Crush // MG
FanfictionMig og min tvillingesøster, Lisa Mantler er 15 år gamle og går på en helt normal skole. En dag kommer der en ny dreng i klassen, Marcus Gunnarsen og jeg får et rimelig stort crush på ham. Senere starter hans bror også på skolen, Martinus Gunnarsen...