Lenas Crush // MG

21 // Skal jeg tage afsted?

Jeg havde ikke rigtig sovet om natten, så jeg var ret træt da jeg vågnede. Klokken var 4.45, men jeg gad ikke lukke øjnene igen. Jeg var ikke træt mere. Jeg rejste mig langsomt fra sengen og tog en stor grå hoodie på. Jeg gik ind på Lisas værelse. Hun sov. Iiiihhh! Men jeg gad sku' ikke at vente. "Lisa! Vågn op!" Hviskede jeg ind i hovedet på hende. Hun åbnede øjnene og skubbede sig hurtigt tilbage. "Shit jeg fik et chok! Hvorfor vækker du mig?" Spurgte hun irriteret. "Lige meget.." Sukkede jeg og rejste mig fra sengen. Hun vendte øjne af mig og trak dynen over hovedet. Jeg lagde mig ind i min egen seng igen og kiggede lidt på insta. Jeg var blevet tagget i sygt meget. Det var et billede af Marcus og jeg. I går da vi kyssede på scenen. Jeg gemte billedet i mine fotos. Der var også en video af jeg løb hen til Marcus og krammede ham farvel. Dem, der havde filmet havde nok stået længere væk fra os. Jeg havde i hvertfald ikke set dem. Videoen gemte jeg også. Åh Marcus. Jeg savnede ham så meget. Jeg gik ind og kiggede på min egen instaprofil. Jeg lagde videoen og billedet op og skrev: "Savner dig ❤️". Var det lidt mærkeligt? Måske, men det var sku' lige meget. Jeg prøvede at ringe til Marcus, men han tog den ikke. Jeg ringede igen. Og igen. Han havde nok ikke tid. Hvad skulle jeg lave? Det var en overdrevet kedelig søndag. Jeg slukkede telefonen og lagde den hårdt på natbordet. Jeg begravede mit ansigt i hovedetpuden. En lille tårer trillede ned af min kind og jeg kom med et lille snøft. Jeg kunne ikke holde det ud. Måske SKULLE jeg bare tage til USA? Jeg kunne jo spørge far om vi kunne tage derhen på ferie. Han ville nok sige nej, men det var da et forsøg..

Jeg rejste mig fra sengen og tørte mine øjne. Jeg åbnede døren ud til gangen og stødte ind i Lisa. "Lena, pas lige lidt på!" Sagde hun irriteret. "Sorry.." Mumlede jeg og kom med endnu et snøft. Lisa rettede blikket op på mig. "Lena du græder jo.." Sagde hun og tog sin hånd forsigtigt op på min kind. Jeg begyndte faktisk at græde. Jeg lagde mit hovedet på hendes skulder og svingede armene om hende. "Årr Lena.." Sukkede Lisa og nussede mig i håret. "Jeg savner ham.." Hulkede jeg og trak mig fra krammet. "Savner du slet ikke Martinus?" Snøftede jeg og tørte tårerne væk. Hun trak på skuldrene. Jeg syntes selv deres forhold var lidt mærkeligt, men ja... Jeg gik ind på værelset og kiggede på min mobil. Marcus havde skrevet:
"Hej.. Så du havde ringet? <33"
"Ja.. Jeg savner dig bare sygt meget :("
"Jeg savner også diiig! Vi har fået en lejlighed i LA. Her er ret fedt, men ikke lige så fedt som derhjemme hos dig..❤️❤️"
"Nuurgh!"
Jeg havde tænkt på Marcus siden de tog afsted. Og på, hvornår vi kunne se igen.. Skulle jeg tage til LA? Ja! Jeg SKULLE hen til Marcus. Men det skulle være en overraskelse:
"Har faktisk en ide.."
"Til hvad?"
"Lena!?😅"
"Vent og se..❤️😘"
"Okay smukke!😍"
Jeg slukkede mobilen med et smil på læben. Jeg tog noget tøj på (altså jeg havde jo den der hoddie på før..). Det blev til et par rippet jeans og en lyserød langærmet trøje..

Jeg gik nedenunder med min mobil, tog mine hvide Adidas sneakers på og min jakke. "Jeg går en tur.." råbte jeg igennem huset og gik ud af døren. Det regnede. Selvfølgelig noget der kunne gøre det endnu mere trist! Jeg sukkede og tog min store hætte over hovedet. Så gik jeg afsted. Jeg gik ned mod skolen. Jeg havde regnet med der var tomt, det var jo søndag. Men der var sku' nogle derinde. Der holdte i hvertfald biler. Døren åbnede og min lærer, Laura, kom ud. Hendes øjne lyste op da hun så mig. "Lena! Hvad laver du her?" Spurgte hun og gik hen til mig. "Øhm.. Jeg tænkte jeg ville gå mig en tur." Svarede jeg og kiggede ned i den vandpyt jeg stod i. Laura rynkede brynene. "I det her vejr?". Jeg nikkede bare. "Har du hørt Marcus og Martinus er flyttet?" Spurgte jeg og rettede blikket mod Lauras store mørkegrønne øjne. "Ja.. Det var ærgerligt de ikke blev lidt længere.." Sukkede Laura og hendes smil falmede. Jeg nikkede igen og sagde farvel. Inden jeg begyndte at gå hjem igen gik jeg ud forbi Marcus og Martinus's hus. Eller... Det de havde boet i. Jeg stod lidt foran den store grund og tænkte. Bare tænke på alting. Men så blev min tænken afbrudt af min mobil. Far ringede og jeg skyndte mig at tage den. "Hej?" Sagde jeg. "Hej Lena. Hvor er du henne!?" Blev der råbt. Han lød sur!? "Øhm.. Jeg har gået en tur? Jeg sagde, at jeg gik.." Forklarede jeg. "Okay, så har jeg bare ikke hørt det.. Du kommer hjem ik?" Spurgte han. Hvorfor spørge om jeg kom hjem? "Jo.. Men er det okay at jeg kommer lidt senere?". "Ja det er okay.. Bare skriv hvor du er henne..". "Det skal jeg nok. Ses.." Sagde jeg og lagde på. Jeg kiggede på klokken. Den var halv fem!? Shit, jeg havde været væk i lang tid! Eller også tog jeg bare sent afsted.

Jeg valgte i hvertfald at gå hjem til en af mine gamle veninder, som hedder Freya. Jeg har aldrig fortalt om hende, fordi vi ikke så tit har snakket sammen. Vi snakkede faktisk aldrig sammen. Men hun bor ikke så langt fra mig og Lisa. Freya og jeg har været venner siden 3. klasse, men så mistede vi lidt kontakten da hun flyttede skole i 6. Freya plejede altid at få mig i godt humør og jeg var jo ikke så glad på det tidspunkt. Hun lyttede også bare altid til, hvad jeg havde at sige så det var derfor jeg valgte at gå hjem til hende. Vi havde stadig skrevet lidt sammen og sådan, men ja.. Vi havde nu ikke snakket så meget siden og jeg havde ikke regnet med at vores venskab ville blive meget stærkere nu, hvor jeg besøgte hende igen..

Jeg bankede på og døren blev åbnet. Det var Freya. Wow hun var smuk! Jeg havde heller ikke set hende i like 2 år. Hun så meget overrasket ud, men også helt lykkelig. "He.." Begyndte jeg, men blev så overfaldt i et kram. "Lena!!" Sagde Freya og klemte mig længere ind til sig. Jeg fniste og gengældte krammet. "Ja det er mig.." Grinte jeg og trak mig fra krammet. Hendes lykkelige blik i øjnene fik mig til at smile. "Hvad laver du her!? Jeg har ikke set dig i 2 år!?!" Spurgte Freya. "Jeg har været lidt trist i dag.. Og så kom jeg til at tænke på dig. Du plejede altid at få mig i godt humør og.. ja.. du plejer at vil lytte til mig.." Sagde jeg med et skævt smil. Freya nikkede. "Kom da indenfor! Du er helt gennemblødt.." udbrød hun og trak mig med ind. "Tak.." Mumlede jeg. Jeg ved ikke, hvorfor, men jeg kunne pludselig mærke, at jeg havde savnet Freya...

Freya på billedet..

Hun trak mig op på sit værelse og lukkede døren, men der var en der åbnede den igen. "Hvem var det, Freya? Orv hej Lena! Hvad laver du her?". Det var Freyas mor. Jeg sagde hej og Freya viftede hende ud igen. Hun gav mig endnu et kram. "Nå.. Hvad vil du så snakke om?" Spurgte hun og viklede sig ind i et stort tæppe. Jeg sukkede og kiggede hende så dybt ind i øjnene. "Jeg er kærester med Marcus Gunnarsen.." Begyndte jeg uden at bryde øjenkontakten. Freya lavede store øjne, men kommenterede ikke på det. Jeg fortalte hele historien og så at drengene lige var flyttet. "Så... Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal gøre..". Freya nikkede forstående. Så lagde hun sin hånd på min. "Tag hen til ham.." Hviskede hun og hendes smukke smil kom frem igen. Jeg smilte. "Skal jeg?". Hun nikkede ivrigt og jeg kom med et lille fnis. "Ja... Måske skulle jeg." Mumlede jeg. Der blev stille på værelset. Min mobil brummede i min lomme og jeg skyndte mig at tage den op. Det var Martinus? "Hallo?" Spurgte jeg undrende. Jeg satte den på medhør, så Freya kunne høre med. "Hej Lena.." Sagde Martinus. "Hvordan har I det?" Spurgte han. "Vi har det vel okay. Jeg er hjemme hos en af mine veninder lige nu såååe.." Fortalte jeg og Martinus blev tavs. "Nårr..Øhh.. Er det så et dumt tidspunkt?" Spurgte han så. "Nejnej det er fint..". "Okay.. Vi savner ker virkelig meget.. Marcus brød sammen lige før. Han har snakket om dig hele dagen Lena. Han elsker dig virkelig højt.". "Jaaa.. Det ved jeg. Jeg savner også ham..".

Efter lidt tid lagde vi på og Freya og jeg snakkede bare videre. Jeg havde hele tiden de ord i hovedet som Freya sagde: "Tag hen til ham..". Senere ringede far. Han ville have mig hjem. Klokken var syv, så jeg fik lov til at spise der. Efter det tog jeg afsted og Freya og jeg havde allerede lavet en ny aftale..

På vej hjem skal man over en stor vej ved et lyskryds. Det øsede stadig ned og jeg var gennemblødt, men det havde nu været rart at gå den her tur. Og Freya og jeg var blevet "forenet" igen aha. Der blev rødt for bilerne, grønt for mig, og jeg skyndte mig over. Lige så snart jeg kom hjem smed jeg alt det våde tøj og tog et langt varmt bad..

Et lidt længere kapitel! Og nu lærte vi Freya at kende. Hun kommer til at være mere med.. Ses i næste kapitel..