The thing about you.

7.

Weekenden gik sindsygt hurtig! Jeg nåede kun at se Netflix, ikke andet.
Plus, jeg kunne ikke lade vær' med at tænke på Logan.

Jeg åbner mine øjne ved lyden af min mor råbe mit navn, "Zoey! Du skal op!" jeg vender mig mod døren og sætter mig op. "Ja, jeg er oppe!" råber jeg træt. Jeg skubber mine ben udover sengekanten og rejser mig. Jeg kigger hen på vækkeuret. Kl er 7:15. Fuck! Jeg kommer forsent.

Jeg finder et par sorte jeans og tager en grå hoodie på, og løber ud af mit værelse, ned i køkkenet, tager et æble.
Jeg skynder mig ud i gangen, og tager mine puma sko på.

Jeg sidder midt i bussen med høretelefoner i, og kigger ud af vinduet. Jeg er bare slet ikke klar til skole. Jeg fucking hader det!
Man bruger jo ikke halvdelen af det lort man lærer.

Bussen stopper og folk begynder at gå ud, det samme gør jeg. Jeg kigger rundt og får øje på motercykelen på parkeringspladsen. Logan står ved den og snakker med Ace. "ZOEY!!" Jeg bliver revet ud af mine tanker, da nogen skriger min navn. Jeg kigger mod personen som kaldte på mig, og ser Amelia stå og fægte med armene, som prøvede hun på ikke at drukne.
Vi får øjenkontakt, og jeg bevæger mig gennem den kæmpe menneske mængde mod hende.

"HVAD SAGDE HAN!!??" hun kigger med store øjne på mig, da jeg fortæller hvad der skete i fredags. Hun blev mega sur, da jeg fortalte, at jeg glemte at ringe til hende. Ups..
"shh" siger jeg og tager min hånd for hendes mund. Et par nysgerrige blikke kigger herover, men jeg ignorerer dem bare. "Hvad sagde han!?" siger hun lidt mere dæmpet. "At der var noget ved mig." siger jeg logisk. "Og hvad gjorde du så?" hun kigger på mig med et fortæl-dog-videre-kvindemenneske blik. Jeg ruller med øjnene og fortæller videre. "jeg sagde måske, måske ikke, at jeg ville have ham til at vise ham selv til mig, da han sagde at jeg ikke kendte ham." siger jeg mega hurtigt, at jeg selv ikke kan følge med, men hun fik hvert et ord. "seriøst!?" hviner hun højt. "ja, men jeg løb hjem bagefter." jeg kigger ned i gulvet og er lidt flov over, at jeg løb hjem over ingenting.

_____________

Jeg er til historie, og det er det mest kedeligste på guds grønne jord!
Hun siger det, som er vi første klasse. Altså c'mon vi er ikke hjernedøde vel.
Halvdelen af os er ihvertfald ikke..
"Mener hun seriøst der her?" jeg drejer hovedet og kigger Amelia i hendes grønne øjne. Miss. Alden står ved katederet og snakker om New Yorks historie. Jeg er lige ved at falde i søvn af bare kedsomhed.
"Ærligt? Så ved jeg det sku ikke." jeg kigger hurtigt på Miss. Alden, og tilbage på Amelia. "Åbenbart." vi griner stille, og jeg kigger ud af vinduet og får øje på Logans motercykel.
Jeg må snakke med ham, og sige at han skal holde sig væk fra mig! Men det kan jeg jo ikke! Hvad skal jeg gøre!? Jeg kan jo ikke bare gå op til ham, og sige "Hey Logan, du skal holde dig langt væk fra mig, bare fordi."
Jeg ved det! Jeg bygger bare en mental mur, og holder mine følser på check, så jeg ikke får følser for ham.

______________

Timen slutter, og jeg skal videre til engelsk. Med Logan.
Jeg magter ham bare ikke lige nu..!
Jeg er ikke i humør til at høre på ham, drille mig eller få mig i problemer fordi han ikke kan finde ud af at holde kæft.
Jeg står i døren da nogen hvisker i mit øre.
"Hey smukke!" Når man snakker om solen.. Vent! Kaldte han mig lige smukke?
Jeg vender mig sindssyg hurtig om, lidt ligesom en tornado, og opdager at det skulle jeg måske ikke have gjort.
Han stod jo bag mig og hviskede mig i øret, sååå... Til jer der ikke fanger den, så står han rigtig tæt op ad mig.
Vi står nu et par centimeter fra hinanden. Min næse rør næsten hans hage. Ja, han er højere end mig.
Han har seriøst det største smil på læberne, det selvglade svin!
Jeg skubber mig selv væk fra ham, og skynder mig hen til min plads, allerbagerst i lokalet. Jeg kan høre ham le fra døren.
Sjovt hva'?
Pis! Nu har han en ny grund til at drille mig... Ugh!

__________
Hey!

Okay, jeg ved godt, at jeg ikke har skrevet i en evighed, og det er jeg virkelig ked af, men jeg har haft skriveblokering i sindssyg lang tid, men nu er den ved at være over.
Jeg håber ikke i har glemt mig😅

Jeg håber i kunne lide kapitlet, og undskyld igen.

I må meget gerne lægge en kommentar, da jeg rigtig gerne vil høre hvad i synes, og om hvad jeg kan forbedre.

Tuttelu! ❤️