Efterskolen

#10

Jeg smiler skævt til ham, og nikker. Han giver mig et kram og hvisker "jeg er her altid for dig, uanset hvor dumt det du har gjordt er"
- tak

Magnus synsvinkel;
Næste morgen Jens, som både er musik og drama lærer, har startede et løfte hold, hvor han skulle bruge stærke drenge og selvfølgelig bliver jeg spurgt, så vi skal der over kl. 6:55 om morgen. Det gør ikke det store for jeg var alligevel allerede vågne da klokken var 5. Jens vælger partnere, Milla står og snakker med ham inden, hvad de snakker om ved jeg ikke. Da de færdig siger han;
- Marie over til Langvad, Thea til Lasse, Selma til Braum, Gülnur til Casper, Julie H til Thomas, Nadia til Høst og Milla til Glerup
Pigerne går over til drengene, vi begynder så småt med A-Frame:

Senere siger nu ved morgenmadsbordet, jeg sagde til Jens at jeg gerne ville løfte med dig fordi du var den eneste der ville kunne få mig til at stole på nogle, nok til at blive løftet. Jeg mærker jeg får et smil på læben, og det var også gået mega godt i dag, hun var super let at løfte op.
Indtil vi rammer lige inden frokost, da jeg kommer ind i laden, ser jeg Langvad flirte med Marie, og kort efter når jeg kun lige at se Milla træde ind også hun væk igen. Der jo egentlig frokost om lidt, men det undvære jeg tit, så jeg vælger i stedet at løbe efter hende. Hun er løbet ind på folden til hesten, hun har ikke som sådan en hest at ride på, men hun har en eller anden teknik. For hun er ven med dem alle, for hun kan bare gå hen til en også snakke med den. Da jeg kommer hen til hende, græder hun ikke eller har grædt.
- du havde ret Magnus, i havde alle ret... jeg kunne bare ikke se det...
Også begynder de så småt at presse på, der triller en tåre ned af hendes kind, jeg trækker hende ind til mig.
- det helt okay, du viste ikke hvad tegnede var, fordi du ikke har oplevet ham gøre det før.
Det hjælper ikke, han har virkelig trådt forkert denne gang. Milla kan ikke rumme sådan noget nu, og det skal jeg gerne fortælle ham, og at han virkelig skal tænke sig om før han vælger sit ofrer.
- skal vi ikke gå op og få noget mad?
- jeg ik sulten...
- nej det jeg heller ikke, men vi skal møde op alligevel...
Hun sukker og vi følges hånd i hånd tilbage, hun går tætter på mig som aldrig før, en varme breder sig i min krop. Hun siger tak flere gang og at hun ikke kunne have ønsket sig en bedrer ven end mig.