he is a heartbreaking bad boy - M.G (dansk)

Besvimet?!?

*En brevfugl strejfer min næse, en giraf træder mig på tærene, et firben roder i mit hår. Og så går alt i sort. Mere kan jeg ikke huske.
Alt er væk. Alt er sort.

Mine øjenlåg er tunge, men der trænger lys igennem.
Jeg kan høre en enkel fugl udenfor mit vindue og stille bliver mine øjenlåg lette. Jeg misser mod solens stråler.
Men så opfatter jeg at jeg i den grad ikke ligger i min egen seng... jeg kigger rundt og gisper da jeg ser en dreng ligge ved siden af mig.
Han ligger i bar overkrop og han sover stadig. Jeg kender det ansigt tænker jeg.
Jeg får endelig tid til at kigge ned ad mig selv. Jeg har kun BH og joggingbukser på. De må have tager min hvide t-shirt af. Jeg tager fat i mit hår med en hånd, det er stadig i den knold jeg satte i går aftes inden... ja hvad skete der egentlig.
Det er mærkeligt, jeg kan huske hvad jeg havde på, men ikke hvad der skete.
Jeg må jo være endt her på en eller anden måde.
Jeg prøver at huske så godt jeg kan, men intet er tydeligt for mig.
Jeg giver lidt op på min eftersøgning i min hjerne efter øjeblikke fra i går aftes. Hvad der var sket. Men intet fundet. Så jeg står ud af sengen og mine bare fødder rører det kolde gulv. Jeg ser med det samme min hvide t-shirt ligge på gulvet sammen med en anden trøje som nok må tilhøre drengen der lå med bar overkrop i sengen ved siden af mig.
Jeg tager min trøje på og går ud af værelset. Jeg møder en anden dreng i køkkenet. Hvor er jeg?
"Godmorgen, sovet godt?" Spørger han.
Vent er det ham jeg husker som William? Jeg er forvirret. Men jeg spørger ham alligevel, "Er du William?".
"Ja... kan du ikke huske mig?" Spørger han og undersøger mig som om jeg havde det dårligt.
"Og er du ok efter i går? Du besvimede ligesom?" Spurgte han stille som om det ikke var noget. "Hvad?!!" siger jeg forbløffet, "Besvimede jeg?!"
"Ja, da vi ankom ovre fra dit sommerhus gik du helt i sort og der var ikke nogen der meldte sig frivilligt til at bære dig tilbage til dit hus." Svarer William. "Så jeg besvimede og I gjorde ikke andet end at lægge mig i seng og når jeg så vågner op vil I bare have at jeg skal lade som om der ikke er sket noget... altså i det mindste kunne I have hentet mine forældre eller noget?" Siger jeg lidt surt. Altså hvad havde de tænkt sig?! Og så vågner jeg op forvirret, ved siden af en dreng som jeg har på fornemmelsen at jeg har set før, men så alligevel ikke, eller vent hvad?
William trækker bare på skuldrene og bukker sig ind over panden med røreæg igen. William og jeg er de eneste vågne indtil ved ca. Halv elleve tiden. Så begynder de andre drenge at komme ud ad deres huler.
Jeg er stadig interesseret i at vide om ham drengen fra sengen, om hvem han er.
___________________________
Uuhhh...
xoxo Sofie