he is a heartbreaking bad boy - M.G (dansk)

På fodboldbanen. - marathon 5/5

*Ikke lige hvad jeg havde drømt om; at kysse Marcus Gunnarsen på et badeværelse i et fremmed sommerhus.
Men det var hvad der lige var sket.
Jeg falder i dyb søvn med et smil om læben.

//to dage senere//

Jeg var på mit værelse, jeg var ved at pakke alle mine ting ud efter min smule forvirrende efterårsferie. Vi var kommet hjem i går, og lige nu havde jeg egentlig bare sat noget musik på og hyggede mig lidt med at pakke ud.
*ding*
Det var min telefon. Jeg gik hen for at se hvem der havde skrevet.
Jeg så at det var Camilla som gerne ville ned og spille lidt på fodboldbanen.
Vi plejede ikke at invitere Laura, altså hun havde været med nogle gange, men hun er ikke den største fodboldpiger så det ender altid med at hun sidder og kigger på.
Jeg mangler ikke at pakke så meget ud, så jeg tænker at skrive ses om 10?
Hun svarer hurtigt med et ses;)
Så skynder jeg mig at pakke sammen og skifte til fodboldtøj. Jeg fylder også lige en flaske vand, og så løber jeg egentlig bare ned mod fodboldbanen.
Trofors var smuk i dag, det var skyfrit og vindstille. Det var perfekt vejr til at spille noget fodbold.
"Hey!" Vinker Camilla nede fra den ene mål.
"Heyy!" Råber jeg og løber ned mod hende.
"Jeg har en bold her." Smiler hun og kaster bolden i mod mig.
"Fedt!" Siger jeg og smider den ned foran min fod og begynder at spille.
Vi skyder lidt på mål og sådan, og pludselig kan jeg se at der kommer to andre ned mod vores mål.
Det er sjældent at der er andre hernede? Jeg kigger hen på Camilla, hun trækker bare på skuldrene.
De kommer hen mod os.
"Altså kan de ikke tage deres eget mål?" Siger Camilla en smule irriteret. Jeg er enig med hende.
"Mmh..." siger jeg og kigger mig over skulderen. Nu kan jeg se at det er to drenge... og da jeg kigger lidt nærmere efter kan jeg se at det er.. jaer, gæt hvem. Marcus og Martinus. FEDT...
"Ehm.. Camilla. Vi tager det andet mål." Siger jeg sagt så de ikke kan høre det, og begynder at pakke mine ting sammen og spille bolden ned mod det andet mål.
"Nej bliv da!" Smiler Marcus. Har han mon set at det er mig?
"Gud Karoline, jeg vidste ikke at du var fodboldpige!!" Siger Martinus glad og smiler til mig.
Jeg smiler skævt tilbage.
Jeg kan mærke at Camilla er meget forvirret. Jeg kigger tilbage på hende.
"Skal vi ikke blive Karo?" Smiler hun, og prøver at skjule hendes forvirring.
Det kunne måske godt blive ok sjovt, tænker jeg.
"Ok så... men kun hvis vi spiller kamp!" Svare jeg!
"Den er jeg frisk på!" Siger Marcus hurtigt!
"YAY!" Siger Martinus og Camilla i kor!
Ud ad øjenkrogen kan jeg se at Martinus og Camilla smiler ret meget til hinanden. Og hvis jeg overvejer det, så kunne de to altså godt være ret søde sammen. Haha. Men det kommer nok ikke til at ske.
"Lets go!" Siger Marcus og smider sine ting, "jer to, mod os to."
"Nej, kunne det ikke være sjovere hvis vi deler os op?" Spørger Camilla.
Åh nej, please Camilla. Dooon't.
Jeg prøver at fange hendes blik så jeg kan få hende til at skifte mening, men hun kigger kun på Martinus.
"Ok så!" Siger Martinus, "så kan Cami og jeg være sammen og så jer to!" Fortsætter han.
"Ok" siger Marcus og går mod mig.
Jeg kigger bare ned.
Karoline, tag dig sammen. Det er bare en dum kamp, rolig. Gå nu bare sammen med Marcus. Ik vær besværlig.
"Super!" Siger jeg og løber over mod det nærmeste mål.
"Her skal vi score!" Griner jeg og tager min og Marcus' vandflasker og stiller dem op nogle meter væk, som et andet mål. Det andet, rigtige mål er for langt væk. "Og her skal i score!" Siger jeg.
Camilla smiler til mig og skyder bolden til Martinus.
Vi begynder at spille, og det går ret godt for Marcus og jeg.
"Spil!" Råber Marcus fra venstre, jeg skyder til ham og løber frem.
"Her!" Råber jeg og han skyder mod mig.
"Måååålllll!!" Råber jeg og løber mod Marcus for at give ham en high-five. Han gør sig også klar til det, men lige da jeg jeg skal til at gøre det tager han hænderne væk og løfter mig op på hans hofter. Han drejer rundt og sætter mig ned igen. Vi begynder at grine, alle sammen.
Vi spiller lidt videre og det ender 3-2 til Marcus og jeg!!!!! YAY.
"Godt spillet i dag!" Siger Marcus da vi pakker sammen efter en lang dags spil.
"Tak!" Smiler jeg.
"Vi seeees!" Råber Martinus da Marcus og ham går hjemad. Vi vinker til dem.
"Nå, det var da ikke så slemt?" Griner Camilla og samler sine ting op.
"Ja det var vildt hyggeligt!" Siger jeg uden at tænke over hvad der kom ud af min mund. Camilla smiler stort og vi trasker stille hjemad.
"Nå men vi ses i morgen i skole" siger jeg og drejer ned ad min vej.
"Ja vi ses!" Siger hun og trækker mig ind i et kram.
Jeg trækker mig og går mod mit hus, mens hun går mod sit.
Det var faktisk virkelig hyggeligt i dag, jeg var glad for at vi ikke endte nede ved det andet mål haha. Og Wow, Marcus - og Martinus - er faktisk virkelig gode til fodbold? Det vidste jeg ikke.
Da jeg kommer hjem er det første jeg gør at tage et laaaangt bad.
Og fordi det er sent smutter jeg i seng.
__________________________
Sidste maraton-kapitel! *ikke rettet*