he is a heartbreaking bad boy - M.G (dansk)

Næste morgen.

*"Hvem er du?" Får jeg fremstammet.
Personen siger ingenting.
Jeg giver op og lukker øjenene igen.

Jeg vågner af en stemme bag mig, "shh, ikke væk hende!"
Jeg strækker mig og kigger over mod døren, hvor de to personer står og snakker.
Det er to drenge... Fuck. Jeg kan ikke se om de er nogle jeg kender.
Jeg løfter op i min dyne og ser at jeg har en hoddie på, som i hvert fald ikke tilhører mig...
Jeg lukker øjnene og tænker bare nejnejnej.. hvad lavede jeg dog igår siden jeg er endt her?!
"Godmorgen!" Siger en af drengene. Han havde afsluttet samtalen med drengen i døren.
Jep, det er ingen ringere end Marcus Gunnarsen. Super fedt, han har højst sandsynligt set mig i mit undertøj.
"Hvorfor har jeg den her hoddie på?" Siger jeg som det første og sætter mig op.
"Jo altså, du havde rimelig meget brækket dig udover alt dit tøj sååå... jeg blev nødt til, at finde på noget du kunne sove i." Siger han og går over mod hans klædeskab.
"Her," han rækker mig mit tøj, "min mor har vasket det, men det lugter stadig, så.." jeg afbrød ham, "åh mange tak!" Siger jeg og tager imod tøjet.
"..det jeg var ved at sige," siger Marcus en smule irriterret, "var at det måske ikke er så godt du har det på, eftersom det stadig lugter.." hans stemme svinger over i en mere kæk tone.
Jeg hører hvad han siger, men ignorerer ham alligevel.
"Gider du lige vende dig om?" Spørger jeg. Han griner, "Karo, jeg har jo allerede set dig i dit undertøj.." han smiler stort ved tanken. Jeg vender øjne af ham. "Gør det nu bare!"
Men han blev ved, "dit tøj lugter altså stadig!" Han river tøjet ud af min hånd.
"Gi' mig det!" Griner jeg.
"Nej, det beholder jeg!" Svarer han, og løber rundt i værelset. Jeg hopper op i sengen efter ham, men han reagerer hurtigere end jeg og vender sig om for at gribe fat i min overarm. Han slynger mig ned på sengen, jeg lander heldigvis blødt. Det samme gør han, da han smider sig ned, ved siden af mig. Hans øjne følger mine og da jeg diskret prøver at fange mit tøj fra hans hånd, reagerer han igen hurtigere end mig og rykker den ud for min rækkevidde.
Han griner igen og det samme gør jeg.
"Hvad skal jeg gøre for at få det tilbage?" Spørger jeg og stopper op. Han vender om på hælen og kigger smigrende på mig.
"Behold min hoddie på resten af dagen" Siger han og smilet breder sig over hele hans ansigt.
"Ok så, men hvad med underdel? Jeg gider altså ikke gå rundt uden andet end en hoddie!"
"Du kan tage dine bukser på fra i går! De lugter ikke nær så meget, som blusen." Han kaster bukserne i hovedet på mig. Jeg flår dem væk og sender ham et irriteret blik.
Jeg står op af sengen og trækker I de sorte bukser, jeg har ryggen til døren og pludselig hører jeg en stemme bagfra. Det er sikkert Martinus, ham som Marcus snakkede med før. "Uhuuuh, har du fået lækker dame på brormand?" Martinus læner sig op ad dørkarmen.
"Urgh hold op, du kender mig jo godt!" Jeg giver ham et skub på skulderen.
"Er du ok efter i går?" Spørger Marcus en smule mere seriøst.
Jeg vender mig imod ham, "ja tak, lidt tømmermænd måske" han griner igen.
"Hvordan kommer du hjem?" Spørger Martinus.
"Jeg går vel" smiler jeg.
"Vi følger med dig" siger Marcus.
"Nejnej, det fint, jeg klarer mig!"
"Jo, kom nu, vi går med dig" siger Marcus og går mod døren.
Jeg går langsomt efter ham, Martinus følger også trop, og vi går ned i entréen.
Det hele bliver lidt trangt i den ellers store entré, eller måske er det den pinlige tavshed som presser sig på.
Marcus åbner døren for mig, "damerne først!"
Jeg nejer og følger med Martinus ud, derefter kommer Marcus og vi går mod mit hus. Det er virkelig en skøn morgen, jeg fryser lidt med kun Marcus' trøje på, det er ved at være midt oktober og vejret er koldt nu om dage.
"Var du egentlig med til festen i går Tinus?" Spørger jeg og kigger på ham, det kunne være han havde set Marcus og mig?
"Nej, jeg er ikke så meget til det, men nogle kan jeg godt finde på at tage med det er bare ikke så tit."
Heldigvis ahah, men det gjorde måske ikke så meget hvis han virkelig havde været med, jeg har nemlig på fornemmelsen at Marcus har fortalt det med hans følelser om mig til Martinus.
Jeg har stadig lidt svært ved at sætte Marcus i perspektiv, han er svær at læse.
Vi snakker lidt inden vi når til mit hus hvor jeg løber hurtig op mod hoveddøren, jeg fryser og glæder mig til at komme ind i varmen! Drengene følger mig op til hoveddøren hvor vi siger farvel. "Tak fordi i fulgte med mig."
"Sku det være en anden gang" siger Martinus og jeg vinker til dem da de går ud af havelågen.
Da jeg træder ind løber min mor ud til mig og krammer mig! "Åh min egen, hvor har du dog været hele natten? Hvad har du lavet?" Hun holder mig tæt ind til sig, "og hvis er den trøje?" hun kigger på den trøje jeg lånte af Marcus, jeg har på fornemmelsen af at hun allerede kender svaret på spørgsmålet. "Jeg lånte den af en veninde," svarer jeg hurtigt og går ind i stuen, "jeg overnattede hos en veninde i nat, undskyld ar jeg ikke svarede"
"Ja teenageårene, jeg kan tydelig huske mine, løgne og fester. Gode tider, skat jeg kender dig for godt!" Griner hun og roder mig i håret, "hvem er drengen?" Spørger hun så og kigger interreseret på mig. Jeg forsøger at give det bedste du-ved-ikke-hvad-du-snakker-om-blik, men jeg fastslår at det fejler og sukker.
"Der ikke nogen dreng!" Griner jeg i en falsk undertone, jeg vil bare ikke have at min mor nu går og tror jeg har en flirt med en eller anden gut.
Da ingen af os siger noget i lidt tid, bestemmer jeg mig for at smutte op på værelset og skifte, sådan så at far ikke også begynder når han kommer hjem.
___________________________
Sygt lang tid siden! Tak for 10,7k på Best Internet Friends, or more? Det betyder vildt meget<3
Og glædelig 1. December yay!!!