A way out of Heaven (Danish)

Stjerner

BØH!

HEr kommer næste, og sidste kapitel i a way out of heaven.... MEN husk nu, trilogien om Maya fortsætter i næste bog: The Last Tear... :)

Anyways, jeg håber i vil nyde kapitlet... Hvor en speciel person får et p.o.v...

Mayas p.o.v

Jeg så på stjernerne natten efter, Jace lå ved siden af mig, vi lå alene på pegasussernes eng. Kun Anna vidste hvor vi var. Jeg var vågnet midt på dagen, jeg havde åbenbart fremkaldt et 'lys' så kraftigt, at mine modstanderes tid stod stille. Ihvertfald havde de andre kunne flygte med mig på slæb. Jace havde taget et bad, og spist et ordenligt måltid. Jeg havde opdaget noget forandret ved mit ansigt som det første, mine øjne var lilla, helt mørkelilla. Mere lilla end Charles' øjne havde været. Jane havde sagt, hun troede det kom af, at jeg udøvede så meget magi på en gang, mine øjne skiftede farve hele tiden, som andre Menleres, indtil de var fuldtudviklet, de tog bare et stort skridt, når jeg udøvede magi som den.

Jace tog fat i min hånd, den var ru mod min hud, og jeg kunne mærke mit hjerte hoppe ved berøringen. Jeg lå med hovedet hvilende på hans brystkasse, der hævede og sænkede sig i et roligt tempo. Min far var død i dag, men trods det, var jeg ikke som sådan ked af det, han havde ofret sit liv for mig, han var min far, men jeg havde kun vidst det i to døgn, før han døde. Jeg kunne mærke tabet, men jeg sørgede ikke.

Jace kyssede mig i håret, "Du er lederen nu Maya" sagde han, jeg nikkede mod hans brystkasse, "Det ved jeg" mumlede jeg. Jeg kunne mærke Jace pille ved mit hår, "Du er født til det Maya, jeg er ikke længere i tvivl" sagde han, jeg kiggede på ham, "I tvivl om hvad?" spurgte jeg. Jace smilte let, "Om at du er den næste leder af Menlerne" han bed sig i læben, og holdt en lille pause, før han fortsatte, "Og om at jeg elsker dig" sagde han. Jeg kunne ikke holde et smil tilbage, jeg skulle til at sige noget, men han kom mig i forkøbet, "Jeg har aldrig været i tvivl. Det først nu det er gået op for mig, hvor meget jeg elsker dig Maya. Det er som om, mit liv har været en mørk tunnel" han holdt en lille pause igen, "Og så er du lyset for enden af den tunnel. Jeg ved ikke hvorfor, men efter jeg mødte dig, er jeg begyndt at tro på, at man har en soulmate. Man skal bare finde sin... Og jeg har i hvert fald fundet min" de sidste ord var knap andet en en hvisken, jeg kiggede på ham, "Jeg er ikke god til at sætte ord på mine følelser som dig, men jeg ved at jeg også elsker dig" hviskede jeg. Jace smilte, før vi kyssede i måneskindet. Lea havde måske den sidste del af staven, vi skulle måske kæmpe en lang kamp for at vinde Walinil tilbage, men jeg var pænt ligeglad lige nu, jeg nød bare øjeblikket, sammen med min... min soulmate, nød det, at jeg havde fundet et nyt liv, og det ikke var så dårligt igen, men at jeg endda havde fundet en kæreste.

Leas p.o.v

Hun havde gjordt det igen. Maya havde udført større magi, end selv jeg kunne. Jeg var vred, bitter, men også lidt bange. Jeg klemte til om min daggert, hvis skafte var forbundet i sølvtråde, og selve klingen var rød som blod. Anna havde ikke været her siden deres angreb, jeg vidste hun havde handlet for mig, det havde været en fælde. Håbede jeg, hun havde ikke haft kontaktet mig, men hun måtte hhave haft kontaktet Kitrierne. Planen var dog ikke lykkedes, men det var ikke så meget det, der gjorde mig nervøs. Det var Mayas kræfter, jeg havde hørt om familierne. Jeg var af dæmonernes, dem der retmæssigt burde have haft kronen, dem Mayas mor havde bortvidst fra Menlernes verden, på grund af en misforståelse. Jeg kiggede op, Dark stod tålmodigt overfor mig, "Min dronning, det er tid" sagde han med et grusomt smil, jeg nikkede sammenbidt, og skar mig i armen. Men i stedet for at tage mit blod, gjorde Dark noget helt andet. Han rørte såret, med sin lange negl. Den var kold, jeg kiggede forskrækket på ham, da sorte streger viste sig på min hud, "Dark hvad sker der?" min stemme lød bange, Dark svarede sikkert noget, men jeg hørte det ikke, for det føltes som om min krop var i brand, jeg skreg.

Kort kapitel... I know... Men jeg kan selv godt lide det så... Kommenter gerne!

Jeg håber i vil følge med i næste bog... Hvor det endelig gøres op mellem Maya og Lea...

Jeg har længe tænk over historien egentlig, men det var først i februar, jeg faktisk besluttede mig at skrive den... Og Idéerne bliver ved med at komme... Kort fortalt: Når jeg har fået idéer til historier, har jeg altid kun kunnet skrive et par sider, og så ved jeg ikke hvad der skal ske mere... Men ikke her... Og forhåbenligt heller ikke i de andre historier jeg vil skrive med tiden...:)

Jeg håber vi ses i The Last Tear...

Over and Out