Glem mig ikke

Kapitel 3

-------------------------

2 år efter

--------------

Jeg sidder på mit værelse, og er ved at rydde ud i mit tøj skab, da min mor kommer op på mit værelse. "Skat....sikke et rod." Siger hun, og kigger rundt på værelset. "Ja undskyld mor jeg rydder op i mit skab...hvad er der." Spurgte jeg. "Jov nu skal du høre jeg kan godt se på dig, at du savner Sydkorea, så jeg har spurgt en bekendt, som gerne vil lade dig bo os dem, så derfor rejser du tilbage Sydkorea." Sagde mor, med en fly billet i håndet, jeg stod i chok og kiggede på hende. "Mener du det?." Spurgte jeg. "Ja." "OMG tak mor." Sagde jeg, og løb hen og krammede hende. "Haha er du glad." "Jeg er mega glad, ej jeg kan slet ikke vente tak mor." "Det var så lidt skat og du skal ikke tænke på, når du lander det har jeg sørgede for." "Okay men hvornår skal jeg afsted." "Imorgen så du kan godt gå i gang med at pakke." Sagde hun, og begyndte at finde mine kufferter frem. "Mor hvem skal jeg bo ved." "Det er en overraskelse skat." "Men hvor lang tid skal jeg være der?." Spurgte jeg "I 2 år.....men begynd nu at pakke dine ting." Jeg nikkede og begyndte at pakke. 

------------------------

Næste dag

-----------------

Vi stod inde i lufthaven.

Og tog mine kufferter ind i baggage scanner. "Nu kan vi ikke gå med dig mere skat." Sagde min far, jeg gik hen og krammede mor. "Vi ses min skat kan du have en rigtig god tur til vi ses igen." Sagde hun og kyssede mig på panden. "Tak mor." Sagde jeg, og gik der efter hen til min far, og krammede ham. "god tur Y/N og pas nu på dig selv." Sagde han. "Det skal jeg nok far." Sagde jeg og begyndte at gå. "Vi ses mor og far." Sagde jeg, med en tår der løb ned af min kind.

Efter nogen timer, var jeg landet i lufthavnen i Seoul, jeg havde allerede fundet mine kufferter, og da jeg kom ned af rulletrappen, var der en som kom mig i møde.

"Namjoon." Sagde jeg, og krammede ham. "Hej Y/N." "Hvor er jeg glad for at se dig igen." Sagde jeg. "I lige måde." efter fortalte Namjoon mig, at jeg skulle bo sammen med ham og hans familie, i den tid jeg var her, og min mor havde fået mig ind på en skole, som jeg så gerne ville ind på, også fortalte han at han også skulle gå på den. "Er du klar til at køre?." Spurgte han. "Ja det tror jeg." Sagde jeg, og tog mine kufferter, da vi skulle til at gå, pegede Namjoon på min hals. "Hey du har stadig den halskæde jeg gav dig, den dag du rejste." Sagde han, jeg kiggede ned på halskæden.

Jeg kiggede på den. "Ja jeg har aldrig taget den af, efter den dag du gav mig den, jeg er så glad for den." Sagde jeg. "Det er jeg glad for Y/N." Sagde Namjoon, og smilede til mig. "Følg med min mor holder udenfor." "Okay." Sagde jeg, vi begyndt at gå udenfor lufthaven, og ud på parkeringspladsen, hvor Namjoons mor holde da vi fandt billen, satte vi os ind på bagsædet. "Hej mor." Sagde Namjoon. "Hej Namjoon, og velkommen tilbage til Sydkorea Y/N." "Tak og tak for at jeg må bo ved jer." "Selvføldig Y/N Namjoon har glædet sig så meget." "Moar." Sagde Namjoon, jeg kunne ikke lade være med at grine. "Undskyld skat." Sagde hun, og startede billen og begyndte at køre. "Når Y/N var det fedt i LA?." Spurgte han, mens han lavede LA med hænderne.

"Haha ja det var meget fedt, jeg fik nogen gode venner der over, og gik på en rigtig god skole, og ellers er byen fantastisk." "Det er godt du havde det godt der over, det kunne være en dag vi skulle tage der over sammen, så kan du vise mig rundt." "Det er en aftale...men jeg glæder mig også til at starte på den nye skole." Sagde jeg.

"Det gøre jeg også det bliver så fedt." Sagde Namjoon. "Det er godt i glæder jer, det bliver godt for jer." Sagde hans mor, efter en time kom vi til der hvor Namjoon boede. "Namjoon skat kan du ikke vise Y/N hendes nye værelse, så tager jeg hendes kufferter." Sagde hans mor. "Jov det kan jeg godt...kom Y/N." Sagde han, og tog min hånd og fulgte mig op til huset.