Du starter i børnehave, og har ikke mange venner.
Men du ender med at få en bedste ven, som føgler dig gennem hele din barndom.
Men dine forældre får et nyt job så i skal flytte.
Men en dag kommer du måske tilbage, og genforendes med en bekendt. Og...
Idag er det Mandag morgen, dagen hvor jeg skal tilbage i skole igen, men jeg ved ikke hvad skal føle omkring det. Jeg glæder mig til at starte igen, for nu har jeg fået min "Straf", hvis man kan sige det sådan. Men jeg glæder mig mest til, at se Sun-Hee og drengen igen.
"Er du klar til starte igen?." Spurgte Namjoons mor. "Ja sådan." Sagde jeg, og spiste lidt af min yoghurt. "Høre Y/N hvis der er nogen som gøre dig noget, så kommer du og siger det til mig, selvom jeg ved du er stærk kvinde men kom til mig ik." "det skal jeg nok....men hvor er Namjoon endelig er henne?." Spurgte jeg. "Han er allerede kørt, han sagde han skulle kigge på noget, med nogen venner henne i skolen, så jeg køre dig i skole idag." Sagde hun.
Efter jeg havde spist, og gjordt mig klar, tog jeg min taske på ryggen, og gik ud til bilen hvor Namjoons mor ventede på mig. Jeg satte mig ind ved siden af hende, og hun begyndte at køre, efter noget tid kom vi til skolen. Jeg sagde farvel til hende, og gav hende et kram. Hvorefter jeg tog en dyb indånding, og stig ud af bilen. På vej hen til mit klasseværelse, kunne jeg godt se at folk kiggede på mig, og snakkede i krogene. Men jeg prøvede så godt jeg kunne, at lukke det ude. Jeg nåede endelig ned til klassen, men da jeg skulle til at gå ind, kom Yun forbi mig, med et surt ansigtet udtryk.
Hvorefter hun vendte sig om, og viftede med sit hår, og gik ned af gangen. Jeg gik derefter ind i klassen, jeg satte mig helt bagerst i lokalet, satte min taske på stolen. Fiskede mine høretelefoner op fra min taske, og tændte musikken på min telefon. Mens jeg sad og kiggede ud af vinduet, og ventede på at timen begynde. Men få minutter efter, kom der en gruppe drenge ind i klassen, jeg fik øjenkontakt med en af drengene, han begyndte at smile, hvorefter han råbte gennem hele klassen. "Pas på jeres ting alle sammen tyven er tilbage." Hvorefter han begyndte at grine, sammen med de andre. Jeg kunne mærke hele min krop blive tung, jeg havde sådan løst til at løbe væk, eller rejse mig og forsvar mig selv. Men nej det gjord jeg ikke, sad bare helt stille på stol, og lod dem grine af mig.
"Sæt jer ned på jeres pladser elever." Sagde vores lærer, da hun kom ind.
--------------------- Efter timen. ----------------
Da timen endelig var færdig, rejste alle sig og pakkede deres ting væk, mens jeg blev siddende og ventede til at alle var gået. Lidt efter kom min lære hen til mig. "Det er dejligt at se dig i klassen igen Y/N." Sagde hun, jeg smilte, hvorefter hun gik ud af klasseværelset. Jeg sukkede og rejste mig fra min plads, og pakkede stille min ting ned i min taske, da jeg hørte en stemme. "Jamen hej Y/N." Jeg drejet hovedet, og fik øje på Yun, som stod noget meter fra mig. "Ikke nu Yun." Sagde jeg, og skulle til at gå forbi hende, da hun tog fat i min arm, og stoppede mig. "Jeg skal altså lige sige noget til dig." Sagde hun vredt. "Hvad er der så." "Jeg vil bare sige det er dejligt at se dig igen, men prøv nu at lade være med at tage min ting denne gang....ik." Sagde hun flabet.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
"Yun...høre jeg tog ikke din telefon okay." "Det er lidt svært at tro på efter det du har gjordt." Sagde hun "Yun kommer du?." Spurgte Mina ude fra gangen. "Jeg kommer....vi ses Y/N." Sagde hun, og gik ud af lokalet. "Det er svære end jeg troede." Sagde jeg til mig selv, og gik ud af klasse lokalet.
Jeg satte mig udenfor på en bænk, med en pakke mad, men jeg kunne ikke spidse det, så jeg sad endelig bare, og kørte lidt rundt i mine nudler. "Der var du." Kunne jeg høre en stemme, det var Sun-Hee som satte sig overfor mig. "Hvor har du været jeg har ledt efter dig overalt?." Spurgte jeg. "Undskyld jeg skulle ordne noget vigtig." Sagde hun. "Det er fint." Sagde jeg, og kiggede ned i min skål med nudler. "Er du okay Y/N?." Spurgte Sun-Hee, jeg snøftede. "Ærligt...Nej det er jeg ikke det er virkelig hårdt at starte igen." Sagde jeg, og prøvede at holde tårende tilbage. "Jeg er virkelig ked af at du har det sådan Y/N, men du ved at jeg er her for dig ik?." "Jov det ved." Sagde jeg med et smil. Efter noget tid da frokost var forbi, gik alle tilbage til deres klasser hvor timerne begyndte.
---------------- Efter skole --------------
Jeg stod udenfor skolen og ventede på Namjoon, han havde skrevet at han kom ud efter skole, og rigtig nok kom han ud af døren, og løb hen til mig. "Hej Namjoon." "Høre Y/N nu må du ikke blive sur, men jeg kan ikke komme med dig hjem." Sagde han forpustede. "Hvor skal du da hen?." "Jeg skal hjem til V...men her." Sagde han, og rakte mig bilnøglerne. "Tak." Sagde jeg svagt, og tog dem, hvorefter Namjoon gav mig et kram. "Vi ses der hjemme." Jeg smillede, hvorefter han løb over til drengene, jeg gik hen til bilen, satte mig ind og begyndte at køre hjem.
Da jeg kom hjem gik jeg direkte op på mit værelse, hvor jeg lå i min seng i nogen timer, og stirrede op i luftet. Da det bankede på døren, og Namjoon kom ind, og lagde sig ved siden af mig, der lå vi i noget tid hvor vi snakkede om alt muligt. "Y/N?." Jeg kiggede op på ham, hvorefter han kiggede på halskæden, han gav mig.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
"Kan du huske hvad jeg sagde til dig, da jeg gav dig halskæden?." "Du sagde at den betyd at vi altid vil være venner." "Nemmelig jeg vil have du skal vide, at du altid kan komme til mig, jeg vil altid være der for dig Y/N lige meget hvad, og du vil altid vil være min bedste ven." Sagde han, jeg kunne mærke jeg begyndte at rødme. "Tak Namjoon du vil også altid være min bedste ven." Hvorefter hans mor råbte nede fra køkkenet. "Namjoon og Y/N der er mad." Vi rejste os og gik ned og satte os ved bordet, hun havde været så sød at lave min livret.
Jeg har altid følt mig tæt på Namjoon forældre, de er som min anden familie, de har tit hjulpet mig når jeg har haft brug for hjælp. "Tak for mad det smagte dejligt." Sagde jeg. "Det er jeg glad for Y/N." Sagde hun, hvorefter mig og Namjoon rejste os fra bordet. "Skal vi spille et videospil?." Spurgte Namjoon. "Ville gerne men tror jeg prøver at ringe til mine forældre, har ikke snakket med dem, siden jeg fortalte dem hvad der skete i skolen." "Det er fint hils dem." Sagde han, og gik ind på hans værelse.
Jeg gik ind på værelse, og ringede til min mor, der gik ikke lang tid føre hun svarede, og hendes ansigt kom op på skærmen. Det var så dejligt at høre hendes stemme igen, selvom det kun var nogen dage siden, jeg sidst snakkede med hende. Efter en times tid besluttede vi os for at lægge på, efter jeg lagde min telefon på mit natbord, og lidt tid efter var jeg klar til at gå i seng.
