Too young- BTS Jungkook

Bye China!

Så det her er første kapitel! Undskylder mange gange for grammatikfejl heheh. Har ikke andet at sige end at i må nyde den, og jeg håber at i vil kunne lide den!

Hvis i ikke allerede ved det så har jeg også en anden fanfic med Yoongi! I må meget gerne tjekke den ud hvis i er interesseret! <33

Nu er der kun få minutter til at jeg er i Seoul. Jeg har savnet mine venner og familie helt vildt! jeg tog til Kina for 5 år, og nu skal jeg endelig til tilbage. Jeg ved ikke om Korea har ændret sig, men jeg håber bare mest at det er den samme. Jeg er ret sikker på at jeg kommer til at blande Kinesisk og koreansk sammen når jeg taler, da jeg er blevet van til at tale kinesisk. Jeg har fået mange venner, men ikke et rigtigt kærlighedsliv dernede, men det er også helt okay, da jeg kun er 16. 

Min veninde Jin-a på 19, har tænkt sig at hente mig fra lufthavnen, og jeg er bare mega spændt! Jeg er ikke helt sikker på om min ven Seo Gyeom også kommer, men det håber jeg bare virkelig. Vi er ligesom trekløveret. Vi har været de bedstevenner siden vuggestuen. Jeg kan huske at Seo Gyeom gav mig en pakke rosiner og så kyssede jeg ham, Jin-a begyndte at græde så jeg gav hende nogle af mine rosiner, og sådan begyndte vores venskab. 

Da jeg når fremtil paskontrollet ser jeg en masse unge mennesker råbe, og skrige, og over halvdelen af dem græder. Jeg går længere frem for at se hvad der sker men jeg kan overhovedet ikke se noget, for alle de mennesker som dækker. Mon Bigbang er her?! Jeg har været en kæmpe fan af Bigbang siden folkeskolen! jeg savler stadig over G-Dragons skønhed. Jeg prikker til en af dem og beder dem om at rygge sig en smule, så jeg kan se hvem det er der står og prøver på at komme forbi dem. Pigen gør hvad jeg siger, og jeg ser nogle drenge med maske og kasket på. Jeg kan overhovedet ikke genkende dem, så jeg ignorer dem bare og stiller mig i kø igen. Sikke en skuffelse. 

jeg går hen for at finde min baggage og derefter stiller jeg mig ved en hjørne og venter på Jin-a. Jeg kan mærke en glad følelse sprede sig i mig, ved tanken om at se hende igen. Jeg er mega glad for at være hjemme!  Jeg skal hjem til min familie, men jeg tror at min storebror er flyttet ud, eller nærmer stukket af fra familien, da de ikke ville lade ham blive sanger, men intet kan stoppe ham i at følge hans drøm. Jeg har også set på hans anonyme Instagram profil at han nu også har fået en kæreste, og de er flyttet sammen, hvilket er over mine forældres lig. De har heldigvis ikke fundet ham, og der er noget med at han har betalt polititiet til ikke at fortælle vores forældre om hvor han befinder sig. Jeg forstår stadig ikke helt hvor han har pengene fra, mon hans kæreste er rig?

En høj dreng kommer løbene hentil mig, og gemmer sig bag min ryg. "Jinjja! Hvad laver du?!" råber jeg forskrækket. Jeg han hører hans dybe vejrtrækning, og hans sved på min ryk, hvilket gør mig virkelig urolig. Han tysser af mig, og holder stramt fast i mig. Jeg fjerner hans hænder fra mig, og vender mig om, og får øjenkontakt med ham. 

"ved du overhovedet hvem jeg er?" hvisker han, og bukker sig ned, så ingen ser ham. Jeg løfter et øjenbryn af ham, og griner flabet. "Hvor skulle jeg kende dig fra? du er jo ikke ligefrem en verdenskendt, psykopat" siger jeg flabet og kigger op og ned af ham. Han sukker opgivende, og tager hårdt fat i min håndled. "aish!" udbryder jeg, og prøver at komme fri fra hans greb, men det nytter ikke noget, for han er alt fra hans stærk. Han hiver mig med udenfor, og jeg begynder at blive nervøs. 

Jeg nægter at gå med ham, så jeg står bare stille, selvom at jeg ved at han kan få mig med, hvis han er stærk nok til at hive mig med. "Hvad er dit problem?! hvorfor prøver du på at kidnappe mig?!" udbryder jeg, og kigger på drengen. Han giver slip på mig, og kigger fornærmet på mig. "Tror du at jeg prøver på at kidnappe dig?! jeg gemmer mig bare for alle de vilde mennesker!" udbryder han, går væk fra mig. Jeg kigger irriteret på ham mens han går væk. "aish! sikke en idiot" råber jeg, og går ind igen. 

"Nam Young!" råber en stemme. I det sekund, jeg vender mig om hopper Jin-a op på mig. "Jin-a!" udbryder jeg, og krammer hende hårdt. Vi stiller os ordenligt, og krammer hinanden en ekstra gang. "Du er blevet så smuk" siger hun chokeret, og smiler. Jeg griner og ryster på hovedet. "Du skal fortælle mig alt om Kina" siger hun og holder mig. "Jaja" siger jeg og griner. "Har du det fint dongsaeng?" spørger hun, og kigger bekymret på mig. "Jaer... der var bare en galning som prøvede på at bortfører mig, men jeg er okay" siger jeg, og ryster på hovedet. "hvad?!" udbryder hun. "Fortæl ikke Seo gyeom noget, han vil flippe ud, og jeg vil helst ikke gøre ham urolig på min første dag" siger jeg, og kigger bedene på hende. Hun nikker forstående og tager min hånd. "Pas nu på Nam Young" siger hun, og kigger seriøst på mig. Jeg nikker bare og smiler. Vi begynder at gå, og jeg kan bare ikke vente på at se Seo gyeom!