Nam Young er en teenage pige som efter 5 år tager tilbage til Sydkorea. Hun kender overhovedet ikke til de nye Kpop grupper, men det chokere folk mest at hun ikke kender til den verdenskendte BTS. Hvad sker når Nam Young støder ind i den kendte Jung...
For 4 år siden forlod den idiot mig. Flere gange prøvede jeg på at forlade denne verden, men drengene stoppet. Jeg så stoppet med at være så svær at holde styr på, fordi at jeg synes at det er så synd for de andre. Men for en sikkerhedskyld, har de gjort så'n at Jin og jeg er flyttet sammen så han kan holde øje med mig, og vi har boet sammen for 2 år nu. Fansene har så fundet ud af at Jungkook og jeg ikke er sammen længere, og derfor har jeg fået så meget hate. Men det er jo 4 år siden, så det er blevet meget bedre nu, men jeg er stadig ikke kommet over Jungkook.
"Du ved godt at rygning ikke er godt for dig, Nam Young," sukker Jin.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
"Du ved godt at hænge ud med de deprimerende mennesker ikke er godt,"Siger jeg koldt.
Han ryster hovedet, og sætter sig ved siden af mig. "Hvordan har du det?" spørger han, og sætter en hårtot bag mit øre.
"frisk som en rådden kartoffel," siger jeg ironisk
"Hvorfor er du så ikke på arbejde, huh?" spørger han lumsk.
"Fordi jeg har pause? Og hvorfor er du ikke sammen med drengene? Har Jungkook nu knækket bandet ligesom han knækkede mit hjerte?" griner jeg falsk.
Han ødelagde mig... og stadig efter 4 år er jeg ikke kommet over det.
"Yah, stop nu!" udbryder han. Jeg ignorer ham, og ryger videre.
"Du ved ikke en skid om hvad den dreng gjorde ved mig, Seokjin oppa," mumler jeg.
Han kigger på, med hans krus i hånden.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
"Han var mit liv bogstavligtalt... Hvis det ikke var for ham, havde jeg allerede dræbt mig selv for meget længesiden," siger jeg. Han tager en dyb indånding, og svinger hans arm om mig.
"Men whatever... Jeg skal tilbage til arbejde nu," Siger jeg, og forlader ham.
***
"Kim Nam Young, til 2 smoothies til bord 124" siger min chef. Ved bord 124 sider en mand med en hættetrøje som dækker hans ansigt. Han er her hver dag, og jeg kan virkelig ikke forstå at han køber mad/drikke herfra hver dag når det er så fucking dyrt herhenne. Hans stemme lyder altid så bekendt men jeg kan virkelig ikke komme i tanke om hvem fuck han er!
