The Classic Coldhearted

//Simpel and normal-activity//

Hvis du tror at denne er en af de 'populære historier, hvor hovedpersonen oplever en masse drama og møder den eneste ene som viser sig at være queen bee's boii' så er du kommet til dén forkerte historie. Denne starter ganske enkelt ud med at jeg er en simpel og kedelig pige som bor i USA. Jeg er dog model i Unique Models bureauet, hvilket jeg ikke forstår - men det er nok min lave selvværd der trykker. Jeg tror ikke på den eneste ene, men jeg tror på at alting sker af en årsag i livet. Oh. jeg glemte helt at præsentere mig selv jeg hedder Anastasia Brooklyn, og dette er min historie. Indtil jeg mødte douchebag Benjamin Santino som tror at alle er ude efter ham, med hans cocky overdådige selvglade smil og charme. Men lad os starte fra starten, shall we?

Jeg vågner op i min seng under den lune dyne med de bløde lyse blå farver der danner fine linjer på selve sengebetrækket. Mit blik lander mod min alarm og tankerne beroliger mig fint med at jeg har massere af tid til at gøre mig klar til skole. Solens stråler byder mig velkommen gennem vinduet til en ny og lang dag. Mine tanker flasher tilbage til, da jeg var en lille prinsesse der løb gennem stuen og ind i fars åbne favn. Det føles ikke som mit liv længere, det føltes som noget taget fra en film. Noget der ikke har fundet sted under dette tag, duften fra min mors køkken når hun bagte de lækreste småkager om julen fylder endnu en gang mit sind. Det føltes som evigheder siden at hun har bagt, jeg vælger at stå op og begive mig nedenunder. Da jeg indtræder i køkkenet sidder min far med sin opmærksomhed rettet mod avisen og bemærker ikke min tilværelse. Min mor står og snakker i telefon mens hun laver morgenmad til sig selv, ingen af dem kaster mig et blik. Hvilket jeg endnu en gang skuffer mig selv ved at tro, at de overhovedet ville i første omgang.  Jeg laver min egen morgenmad, toastbrød med syltetøj og et æble på vejen. Igen, ingen af dem henkaster mig den mindste barmhjertighed bare ved at se på mig. Jeg ved hvad du tænker, at jeg er desperat efter mine forældres opmærksomhed? Det bliver man efter over 2 år hvor de har undgået kontakt med mig. Hvis jeg blev kørt over udenfor vores hus ville de næppe bemærke dét. Hvis dét ikke er om model bureauet, så kunne jeg ligeså godt sættes til salg på dét lokale børnehjem. Jeg rejser mig og skynder mig at smide en basic t-shirt på og nogle sorte jeans, et par slidte sneakers og mit skateboard. Ja, du troede at jeg var den fancy type som går i højhælede og stramt tøj. This isn't living in hollywood boo boo, jeg er bare en alt for basic tøs med slidt tøj og sko.

Inden jeg træder ud af hoveddøren med mit æble, skateboard, og taske råber jeg et:

'' Jeg smutter ehm.. Nu mor og far! ''

Intet svar, jeg lukker døren i og stryger de fældende tårer væk fra mine rødmosset kinder.

Jeg skater hen til skolen, jeg stopper oppe foran hovedporten og bliver mødt af en velkendt pige med lyst hår som imødekommer mig med et kram.

'' Godmorgen sunshine! '' råber hun med det største smil.

'' Godmorgen Melli. '' Svarer jeg. Når ja, Melli er et kælenavn for Melanie og hun er seriøst en gave sendt fra himlen. Hun har været der for mig selv i mine værste tider derhjemme.

'' Hvordan har du sovet? Fordi jeg har sovet fucking godt! '' griner hun. Det er tydeligt at hun ikke sov alene i nat.

'' Jeg har sovet vel fint nok, hvorfor så jumpy her til morgen? '' spørger jeg nysgerrigt, selvom jeg godt ved svaret.

'' Jeg har muligvis haft en one night stand med en lækker dude i nat. '' smiler hun og griner kort.

'' For fuck sake, Melli.. Vi har snakket om det her, du skal ikke altid gribe chancen når der bare er en dreng der efterspørger dig til en fest. '' siger jeg mistroisk.

'' Lige præcist derfor er du alt for overbeskyttende, måske skulle jeg overveje at kalde dig for mor fremfor Ann. '' driller hun kærligt. Jeg kan ikke andet end at grine af hendes kommentar, derefter lader jeg diskussion ligge. Vi følges ad ind gennem hoveddøren til skolen, idét hun får en ide.

'' Ann! Hvad med at vi tager til fest i aften? Det er fredag u know? '' spørger hun energisk.

'' Argh.. Jeg ved ikke, jeg er ikke i humør til fest tho. '' svarer jeg nedtrykt.

'' Lige præcist derfor, skal vi til fest. Det er Jake fra 2 årgang der holder den. '' prikker hun til igen.   Jeg ved ikke hvad der går af mig, men jeg føler mig overbevist af en eller anden mærkelig grund. Men Melli ved godt hvordan hun altid kan overbevise mig.

'' Fint. Vi tager afsted, men vi gøre os klar hjemme hos dig i aften så. '' svarer jeg håbløst.

Hun klapper hysterisk i hænderne som svar og vi begiver os til undervisning. Resten af skoledagen var ikke rigtig noget specielt, så jeg sparer jer læsere for ligegyldig info ahah

~~~~~

Efter skole skater Melli og jeg hjem til hende og fordi hun er så gavmild som hun er, så 'låner' jeg tøj af hende i aftnens anledning. Noglegange føler jeg ikke at jeg fortjener hende, fordi hun er så god mod mig. Det negative ved at låne Mellis tøj er at tøjet på min krop sidder for stramt, ja du tænker nok - What? du jo model, så hvorfor ville jeg så ikke have stramt tøj på?

Altså stramt tøj til mig sender meget udfordrende signaler til drengene og jeg føler mig ikke tryg i alt for tætsiddende tøj. Men der er Melli uenig, så jeg må bare bide dét i mig og acceptere at hun vil mig dét bedste.

Vi har samlet vores drikkevarer og begiver os hen til festen, allerede ude foran boligen kan vi høre den trampende musik der dunker i vores øre. Lugten af alkohol og sved stryger igennem min lugtesans da vi bevæger os længere ind i huset. Dansende kroppe der maser og hopper sig op af hinanden ude på dansegulvet, fylder mit syn. Melli trækker mig med ud i køkkenet og vi stiller vores drikkevarer, vi må bare krydse fingre for at alt andet alkohol derude er der ikke nogen form for stof pulver i. Vi åbner vores egne drikkevarer som vi medbragte hjemmefra og begynder at hælde alkoholen i os. Adrenalinsuset er allerede oppe på høj plan og rummet snurrer rundt. Jeg er sådan en svagdrikker.. Udefra min øje krog, kan jeg se en mørk mandlig skikkelse som betragter mig. Jeg vender mig om og ser denne mystiske flotte dreng, hans ansigt rykker sig tættere mod mit. Jeg accepterer hans anmodning om at kysse mig, derefter har han plantet hans læber mod mine. Det føltes knap nok som et kys, men mere som en fordrukkent hilsen til mig. Derefter går jeg ud som et lys, da vi har været ved festen i flere timer.

Jeg vågner op af solens stråler igen på en beskidt sofa, jeg skimmer rummet og jeg indser at jeg er alene i denne stue. Intet ser bekendt ud, lige indtil jeg hører fodskridt ovenfra.