The Classic Coldhearted

//Drunk and hurting//

'' Du må ikke give slip! '' skriger jeg mens min ene hånd afhænger af Benjamins. Man kan se at han spænder i sine muskler for at holde fast i mig, han trækker mig derefter op på kanten og indtil sig. Hans greb om mig er beroligende.

'' Du ryster, little duck.. '' hvisker han og nusser mit hår. Han blev ligeså bange som jeg var. Jeg indser at denne stilling er en smule akavet og jeg ved ikke hvad min næste sætning er passende. Jeg trækker mig tilbage og kigger ham dybt ind i øjnene. Han leger med mine følelser, det føler jeg vitterligt. Men ja okay, jeg var også næsten ved at falde ned fra en klippe. Men jeg hentyder til hans omsorgshed og næstekærlighed til mig. Der noget der bare virker underligt, men jeg er heller ikke vokset op med kærlighed fra mine forældre.

'' Jeg vil hjem. '' siger jeg bestemt. Han ser helt forvirret og chokeret ud.

'' Undskyld mig, tabte du hjernen da du faldt fra klippen? Lad mig i det mindste berolige dig? '' siger han roligt.

'' Jeg vil hjem. Jeg er okay, tak fordi du spørger - men nu føler jeg ikke for at være sammen med dig mere. '' fortsætter jeg. Der kan jeg fornemme en kniv stukket langt ned i halsen på ham.

'' Er du fucking seriøs? '' spørger han sårende. Jeg vælger bare at trække på skuldrene. Han modtager mit signal og får fremkaldt et enkelt nik. Han vender sig om og går mod sin motorcykel med mig i hælene. Hjemturen foregår uden snak, jeg ved ikke hvordan jeg skulle reagere. Jeg var kold ja, men jeg vil ikke give ham for høje forventninger - for tænk nu hvis han endte med at såre mig. Derfor satte jeg paraderne oppe igen for at beskytte mig selv.

~~~

Vi ankommer så foran mit hus. Jeg stiger af og får udbrudt et enkelt: '' Ses. ''

Han nikker kort igen og kører videre. Jeg beskuer ham køre længere og længere væk fra mig. Jeg går op på mit værelse og smider mig i sengen. Jeg kigger derefter tomt oppe i loftet, hvorfor fuck kunne jeg ikke bare sige tak? Et fucking enkelt tak fordi han reddede mit liv. Jeg ved ikke hvor længe jeg ligger der, minutter eller en time? Fordi jeg kigger ikke engang på klokken, sådan noget er jeg fuldstændig ligeglad med. Jeg opdager dog at Melli ringer uafbrudt indtil jeg vælger at rejse mig og tage den.

'' Ana! Hvorfor fuck svarer du aldrig når jeg ringer? '' lyder det fra den anden ende af røret.

'' Lad mig gætte.. Jeg var fucking bekymret for dig?'' Siger jeg og efterligner hendes stemme mere pibet.

'' Nej, men jeg kommer over om 5 min og vi skal til den fest i aften om du vil eller ej. Jeg har brug for at score. '' fortsætter hun.

'' Ugh.. Jeg er virkelig ikke i humør til at feste. '' brokker jeg.

'' Sip it gurl. Jeg er på vej over til dig. '' siger hun bestemt og jeg kan fornemme et smil fra hende imens. Der går som sagt 5-10 minutter og derefter står hun ude foran min hoveddør, resten af eftermiddagen snakker vi og gøre os klar til festen. Der ikke så meget andet at sige, jeg prøver at gøre mig lækker men jeg lader Melli tage over for makeoveren og holy shit. Man kan fucking se min sorte bh igennem denne gennemsigtige bluse? Altså why?

'' Det sexet. Det giver drengene håb. '' smiler hun kækt.

'' Det prostituerende.. Jeg føler mig nøgen. '' udbryder jeg.

'' Det ikke en skid prostituerende, drengene elsker når pigerne tør vise lidt hud. '' forsikrer hun mig.

'' LIDT hud, siger du? Both of my boobs are almost showing off gurl? '' bider jeg igen.

'' Shove it, Ann. Du er lækker og det vil alle kun være enige i. '' afslutter hun. Okay, jeg må indrømme at så slemt er det nu ikke.. Det kunne have været værre. Right?