The Classic Coldhearted

//Trust issues//

Resten af skoledagen sker der ikke andet specielt end at mine tanker er i gang med hævngerrige planer over hendes forråderi. Jeg føler mig så forrådt og forladt. Melanie, min allerbedste og eneste veninde.. Hende så jeg ikke engang som en mulighed for at såre mig. Men vores venskab var bygget på at hun røvrendte mig og misundte mig, mig som der kunne ikke være mere ulykkelig over ingen familiekærlighed og ensomhed end jeg allerede er. Jeg kom frem til min konklusion at, jeg vidste at Melanie altid har haft et crush på en af Benjamins tilfældigvis bedste venner, Cole. Hvis jeg kunne få chancen for at kysse med ham foran Melanie? Der ville ikke ligge følelser i dét kys, det bare så hun kan mærke hvor såret jeg har været. Jeg ved at Benjamin, Cole og Sebastian skulle holde en fælles fest i aften i den lokale bar.

''Hallo, jorden kalder little duck? '' vifter Benjamin mig ud af mine tanker.

'' Huh? Hvad så? '' spørger jeg forvirret.

'' Vi stod og snakkede til dig i over 2 minutter, er du okay? '' spørger han bekymrende.

'' Øhm. Jaja, jeg har det skam fint nok. '' lyver jeg. Benjamin møder min øjenkontakt i nogle sekunder som føles som minutter. Så vender han hans opmærksomhed mod drengene igen.

'' Godt, så vi mødes kl. 19.00 i baren og begynder allerede der at hjælpe til med maden og velkomst drinksene skal også stilles frem. '' fortsætter Benjamin hentydende til de andre to. Jeg ved at festen er for alle på vores årgang. Så derfor ved jeg også at Melanie kommer, trods er vi ikke venner længere men hun er stadig en festabe.

''  Du kommer også i aften, ikke Anastasia? '' smiler Sebastian til mig ved siden af Benjamin.

'' Jo da, det vil jeg da ikke gå glip af.. '' smiler jeg og jeg bemærker Benjamins hånd der aer min ryg. Er vi overhovedet en ting, der er følelser, men hvad er vi? Jeg får pludselig en kravlede skyldfølelse ned ryggen. Jeg har såret ham en gang, men jeg har brug for at tage hævn over Melanie. Benjamin og Cole er generelt bare følgeskader, Melanie bedøvede mig og slap fra dét. Jeg kan ikke klare at stå og intet gøre. Hævnen over hende behøves ikke at være alvorlig, men bare sårende. Fordi hun går rundt på gangene med nogle piger som overhovedet ikke ser bekendte ud. Hun griner og smiler så falsk, at jeg kan se lige igennem hende. Men Jeg kunne også melde hende til politiet, men hvad er der sjovt i dét når selve politiet er røv i denne skod by?

Den sidste skoleklokke ringer for at minde os om at vi har fri. Benjamin giver drengene et mandligt kram og henvender sig til mig derefter.

'' Jeg glæder mig til at se dig i aften. Dont worry, jeg skal nok sørge for at der ikke sker dig noget.'' beroligere han mig og igen den krybende skyldfølelse bliver forstærket.

'' S-uper.. '' fremstammer jeg.

'' Er du sikker på at du er ok? Du virker bare helt tavs.. '' spørger han igen.

'' Hold nu op, jeg har det fint Benjamin! '' udbryder jeg. Han bliver chokeret over mit svar men lader det ligge.

'' Så ses vi i aften medmindre du har brug for et lift hjem? '' fortsætter han.

'' Det behøves ikke.. Jeg kunne godt bruge lidt tid for mig selv lige nu. '' smiler jeg skævt.

'' Fair enough. Så ses vi i aften kl 19:30. '' smiler han bredt og klemmer hans kram omkring mig. Derefter beskuere jeg ham gå ud til hans motorcykel. Han fortjener bedre, er vi enige? Ærligt vil jeg ikke udføre min plan, men jeg ser ingen andre løsninger.. Ingen andre måder at virkelig krybe ind under Melanies hud på.