The Classic Coldhearted

//Everything is a glitch//

Jeg er på vej i skole, jeg har flere gange set Benjamin, gående på gangene sammen med hans bedste venner i pauserne. Når jeg forsøger at få øjenkontakt med ham, kigger han enten væk eller hans kolde blik giver mig følelsen af at mit hjerte går i stykker. Der går nogle dage før jeg får svar fra Dance Control Camp. Jeg må beskæftige mig med andet end tanken om Benjamin og jeg. Jeg er kommet ind på Dance Control Camp og måtte opsige min nuværende stilling hos Unique Models. Både mor og far er ret sure over min beslutning med hensyn til den del, men jeg er fuldstændig ligeglad med dem. De har skåret et dybt sår i min kærlighed til dem, alle elsker deres forældre for de er skyld i at du er kommet til verden. Ja, mine sårer mig voldsomt, men jeg finder mig i dét, fordi jeg føler at jeg fortjener dét. Jeg føler dog på den anden side, at jeg har tabt Benjamin følelsesmæssigt. Det er forståeligt men jeg hader den afstand imellem os. Jeg træder ind af skolens port og føler mig isoleret, alene og forladt. Mellem Melanie og jeg er der kaos. Mellem Benjamin og jeg er der uopklarede problemer, hvor ingen af os kan overskue at tage intiativ til dem. Jeg standser op midt på gangen. Jeg kigger rundt på vennekredserne, de såkaldte 'kliker' som alle er en del af undtagen mig. Tårerne presser sig på og mine fødder vender om mod udgangen. Jeg vil ikke længere være her i skolen når ingen alligevel ser mig. Benjamin så mig men jeg skubbede ham væk istedet for at trække ham nærmere. Jeg vender istedet snuden mod Dance Control Camp Studie, jeg vil fokusere på træningen og lære den nyeste koreografi. Vi er i gang med opstarten til selve musicalen med forskellige sange. Jeg træder ind af dørene til studiet og møder mine træneres blik.

'' Skulle du ikke være i skole, Miss Brooklyn? '' lyder det fra Daniel. Daniel var manden der sad ved siden af Stefanie til auditionen.

'' Tjo.. Jeg- øhm.. Dance Control Camp kommer før alt andet? '' trækker jeg.

'' Så sandt, så sandt.. Men så lad os komme i gang med dit duet stykke med James. '' siger han. James er min såkaldte duet partner i showet. Vores musical går ud på at vi er en flok unge der udstråler forskellige personligheder og karaktertræk. Vi føler at vi bliver glemt i samfundet, men i stedet finder vi et fællesskab i hinanden og kærligheden vokser mellem James' rolle og min. Træningen er ret tough, vi skal alle lære smidighed og fleksibilitet i vores kroppe. I James' duet og min skal jeg svinge ned i hans favn ved brug af slør der hænger fra loftet. Jeg skal vikle mig ind i sløret og skal dernæst rulle lodret ned mod hans ene strakte hånd, hvorefter jeg vil strække min krop ud på en elegant måde set forfra mens han løfter mig. For ikke at sige imens jeg skal rulle ned mod ham, løber han tværs over gulvet for lige at nå vores moment i sidste øjeblik. Overhovedet ikke nervepirrende vel?

Vi øver vores duet igennem da Daniel afbryder os med et par ord.

'' Miss Brooklyn, du har vel hørt at vi har fået tildelt en villa til vores dansere? ''

'' Nej, det har jeg ikke hørt.. Hvad mener du med at vi har fået tildelt en villa? '' spørger jeg.

'' Altså vi forventer det bedste af dig og de andre dansere, derfor hedder dét at vi har brug for at vide hvor i er. Vi har brug for at vide at i altid er til rådighed. '' fortsætter han.

'' Øhm.. Siger du, at jeg skal flytte ind i villaen? '' spørger jeg.

'' Det er lige præcist dét jeg siger. Du har intet valg, vi forventer at du allerede er flyttet ind fra i morgen tidlig. Derudover trækker vi dig ud af skolen for at give dig hjemmeundervisning. '' siger han bestemt.

'' Jeg.. Øhm, jeg ved ikke hvad jeg skal sige? '' siger jeg forbløffende.

'' Bare sig tak. '' siger han og prøver at smile, men hans smil bliver mere stift.

'' Tak. '' smiler jeg så. Jeg skal flytte? Som en freaking 17 årige? I det mindste slipper jeg væk fra mine forældre. Men hvad med skolen? Jeg har ingen uddannelse, hvad nu hvis.. Nej. Dette er godt for mig, det er et eventyr jeg skal ud på.