Like love

kap 3

"Elle smid nu den fucking facade!!" styles taler højt og går rundt på hans kontor, jeg blev kaldt til endnu en samtale. Der er gået en uge siden sidste samtale og jeg har intet gjort anderledes, han er frustreret. Han sukker dybt, "kom herhen" siger han og går mod en bogreol i den anden ende af hans kontor "se på bøgerne, vælg én og læs den højt for mig lige nu" jeg står længe og lader mine fingre glide imellem bøgerne, jeg kan mærke han stiller sig bag mig rimelig tæt hans tager sin arm op og føre forsigtigt en hen til en bog "tag dén" hvisker han ved siden af mit øre og giver mig kuldegysninger, jeg trækker langsomt bogen ud og slår op midt i den. Han står med begge arme på bogreolen helt tæt op ad mig og jeg står bare og kan ikke flytte mig for hans arme. Jeg læser op og kan hurtigt se at det er en rimeligt fræk bog så jeg stopper, han rykker sig lidt tættere på mig så jeg kan mærke hans mave og hans mavemuskler med min ryg. "læs videre" hans hæse stemme løber mig koldt ned ad ryggen, men istedet vender jeg mig om så vi står ansigt mod ansigt og mit hovede er mellem hans arme der hviler på reolen. "og hvorfor skulle jeg så det, styles" smiler jeg flabet til ham og han sender mig et dræberblik. Han rykker sig endnu tættere på og jeg står helt mast mellem mig og reolen "fordi jeg siger du skal" hvisker han med hans hæse lækre stemme, jeg kan mærke jeg bliver urolig, jeg har aldrig været så tæt på en dreng og slet ikke med en lære de 18 år af mit liv jeg har levet.

Jeg kan stadig mærke hans varme krop mod min dag jeg sætter mig ved siden af Mira ved frokost, der skete ikke så meget mere end det og han lod mig gå. Det var mærkeligt og uhyggeligt, men et eller andet sted i mig brændte det og jeg havde ikke lyst til at fortælle noget til nogen.

Inden længe er jeg hjemme igen, men da jeg træder ind ad døren lugter der mærkeligt noget der kun gjorde da mor var her og jeg kan mærke panikken sprede sig. Der står nogle flasker på køkken bordet og jeg er ikke i tvivl om at det er alkohol og meget af det. Jeg fortsætter mod stuen, der ser normalt perfekt og plet frit ud over hele lejligheden men idag er det anderledes. Jeg finder min far sidde med en flaske i hånden i hans lænestol, "er du okay?" stammer jeg hans blik flytter sig hen til mig, han har blodsprængte øjne og ser forfærdenlig træt og ødelagt ud. "Det er et år siden idag" mumler han, fuck jeg havde glemt det i alt det med styles, jeg nikker tavst."skal jeg ikke tage den flaske der" jeg tager et par skridt tættere på og rækker ud efter den men han rejser sig hurtigt og undviger "fandme skal du ej!!!" råber han, jeg har aldrig set ham sådan her, rasende. "jeg ville bare hjælpe" jeg mumler og kigger ned i jorden "du hjælper aldrig! du passer ikke engang din skole ordentligt og er en skændsel!" han råber mig lige ind i hovedet og jeg kan mærke den første tåre på vej ned ad min kind, hvordan kunne han sige sådan "det passer ikke" hvisker jeg og jeg ved jeg har et desparat udtryk i mine øjne "vel gør det så!" en brændende fornemmelse ligger på min kind inden jeg rammer gulvet hårdt, han slog mig? han har aldrig slået mig før? jeg snubler rundt da jeg rejser mig jeg ved jeg græder mens jeg løber op på mit værelse og smider mig i sengen, der lyder et brag ikke lang tid efter, en flaske blev smadret var jeg slet ikke i tvivl om. Jeg græd mig selv i søvn den aften.

Mit hovede føles tungt og mine øjne gør ondt da jeg vågner, det er tideligt meget tideligere end jeg plejer, men jeg rejser mig og ser mig selv i spejlet. uglet hår, røde hævede øjne, min kind er let blå og jeg har en flænge i læben. Jeg vælger at gå i bad og prøver at se nogenlunde ud og en time senere er jeg på vej mod skolen til tiden for en gangskyld mens min fars ord vælter rundt i mit hovede "Du hjælper aldrig, du er en skændsel" det køre rundt om og om igen, mine øjne er blanke da jeg træder ind i klassen, den er tom stadig, så jeg sætter mig bagerst som normalt og lader min opmærksomhed falde på vejret udenfor, det regner mit tøj er også gennemblødt og den makeup jeg lavede for at dække mærkerne er stort set væk. Kl var efterhånden slået 8 og selfølgelig kommer styles ind ad døren, som om jeg magter det idag. jeg kigger op på ham og han får først store øjne og derefter bekymret ser jeg inden jeg kigger ud igen " øhm godmorgen, idag skal vi..." han kigger tit over på mig kan jeg mærke og går engang imellem i stå et sekund eller to når han stirre på mig.