Like love

Kap 27

Jeg ved mit hår er en smule mere rodet end normalt og mit smil lidt større da jeg træder ud fra Harry's kontor, jeg går med glade skridt og lige nu føler jeg alt kan komme an. Da den kolde vinter luft rammer mig bliver jeg ikke den mindste smule kold, men dér lige udenfor døren står Mira, hun ser langt fra glad ud og faktisk er hendes kinder også helt røde. Jeg lader mig ikke slå så let ud idag, langt fra, selvom jeg havde glemt hende lidt og at jeg skal forklare hende alt, som i alt. Jeg tager et par raske skridt mod hende, hendes arme er overkors og hun ser surt på mig "er du godt klar over at jeg har ventet på dig i 20 fucking lange min?!?!" siger hun vredt og jeg smiler bare inden jeg trækker hende ind i at stort kram, hun virker overrasket, men løsner op og krammer mig tilbage. "Jeg kan forklare" smiler jeg til hende og vi begynder at gå vejen hjem, "så start" Jeg kan allerede mærke en knude i min mave, og jeg har lyst til at flygte, men jeg ved hun vil forstå. Jeg tager en dyb indåndning og ser på det glitrende sne før jeg begynder,  "Det startede med den dag Harry startede som vores lære" dyb indåndning " et par dage efter til vores ene samtaler startede det, intet specielt, men han startede med hans hænder på mine lår. En uge senere tog han mig til en samtale mere fordi jeg ikke rigtigt havde svaret ham den dag, der bad han mig læse noget op i en bog, en virkelig sjofel bog" hun kigger på mig mens vi går hen af gaden og virker meget interreseret, jeg smiler ved tanken om hvad han fik mig til at gøre selvom jeg hadede det på det tidspunkt. "han stillede sig helt op af mig, da jeg læste, sådan som en lærer aldrig ville gøre normalt, den dag tog jeg hjem og mødte min far fuld" jeg kan mærke en tårer på vej allerede nu bare ved tanken, hun tager min hånd og smiler forsigtigt inden jeg fortæller videre. "han råbte af mig, han sagde jeg var en skændsel og jeg aldrig hjalp" bare tanken om det gør ondt i mit hjerte, "vi sætter os her" smiler hun hendes øjne er lyn, hun har fundet et bænk i parken, men hun skjuler hendes vrede godt. "han slog mig, den dag" siger jeg og ser på hende, at fortælle det her river alt op igen. "dagen efter trak Harry mig ind på hans kontor, han prøvede at finde ud af hvad der var sket, han kyssede mig på halsen og efter lidt fik jeg lov og gå, men jeg fik bud på ikke at sige noget til nogen" Han var så ond og kold der, men jeg får røde kinder bare af tanken.

Hun ser forvirret ud "nogle dage efter blev jeg sendt på kontoret, han fulgte efter mig da jeg fortsatte ud af skolen istedet for kontoret og vi kørte ud til en skov hvor han viste mig en sø, vi endte i søen" jeg griner af mig selv, det er så dumt at tænke tilbage på selvom det ikke er ret lang tid siden.  "den dag kyssede vi og jeg kunne lide det" jeg ser ned i jorden og prøver at undgå hendes blik, det er sgu da så dumt jeg kunne lide det jeg burde hade mig selv for det. "dagene efter kom du og vi tog til festen på skolen, jeg blev rimeligt fuld da du forsvandt med din fyr agtige ting" nu er det hendes tur til at blive ildrød i hovedet og kun prøver at skjule sit søde smil, "han fulgte mig hjem og sov ved mig, om morgenen kyssede vi og jeg fik du ved" hun ser mere forvirret ud end nogensinde, og jeg sukker tungt, nogle gange ville jeg ønske hun bare kunne læse min tanker "jeg fik finger" hendes øjne blev dobbelt så store, hvilket er virkelig store. "videre" siger hun bare og virker helt utålmodig. Jeg nikker "efter det lå jeg bare i min seng i en hel uge, min far var ikke hjemme og du havde været forbi nogle gange men jaa du ved" jeg trækker bare på skuldrene og hun nikker og ser ned i jorden. "efter en uge kom både min far og harry de kom op at skændes og min far slog harry.... den dag sagde harry han var forelsket i mig" "omg omg omg drengen kan lide dig!!!!" hviner hun helt glad, inden hun trækker vejret dybt og finder fokus igen. "Jeg fortalte ham det aldrig ville gå og ja han tog hjem, nogle dage efter kom min far hjem igen, nu skulle det hele være perfekt og i orden, jeg tog i skole som jeg havde fået bud på og den dag fik vi en ny lære, Louis, det hele gik galt og jeg fik et nyt anfald og falde om, den dag troede jeg det var slut, men så var Harry der" jeg ved jeg smiler over hele hovedet nu og jeg har lyst til at brække mig ud over mig selv.