Like love

Kap 17

Morgen igen, det første der går igennem mit hovede er dagen igår, først Harry's sang, så løbe turen, så Louis og til sidst Niall. Det rimeligt sjovt de alle kender hinanden, det bekymre mig faktisk, hvis Niall er som dem, men noget siger mig han er anderledes og eftersom den eneste ven jeg har er Mira ville jeg ikke klage over en ven mere. Jeg er ved at tørre mit hår fra badet da min mobil siger en lyd, den eneste jeg plejer at få beskeder fra er Mira så jeg får et sygt chok da Niall's navn popper op på skærmen, han har sendt en snap, vi tilføjede hinanden igår inden han tog hjem. Jeg åbner hans snap og ser hans ansigt der viser hvor lidt han magter at stå op idag, jeg sender et tilbage der minder om og idag tror jeg på det bliver en god dag.

Jeg smækker mit skab og går mod time, idag har jeg for engangs skyld set på mit skema og jeg skal have Louis den ene halvdel af dagen og Harry den anden så det skal nok blive godt. Jeg prøver at minde mig selvom at det snart er weekend, det jo vippedag (onsdag). Louis træder ind af døren og snakker om nogle lektier jeg hverken har lavet eller har tænkt mig og jeg ved han bliver hammer sur når jeg ikke aflevere om lidt, men jeg har aldrigt været mere ligeglad omkring nogle lektier, jeg lavede dem heller ikke før alt det her så hvorfor starte.

Timerne går hurtigt idag og da det ringer ud til frokost finder jeg hurtigt Mira, vi finder vores sædvanlige plads og hun sidder og venter i spænding. Nok på at jeg fortæller, men jeg spiller dum "hva så?" hun smiler interreseret "Jeg er sikker på du har en del at fortælle" nå det var da forsøget værd, måske er det ikke det bedste sted at fortælle det "Kan vi ikke tage den efter skole? ved mig?" smiler jeg uskyldigt og håber på hun er på og at min far ikke er hjemme. Hun nikker langsomt og ser skeptisk ud, "Hva er spændene?" spørge jeg for at skifte emne og hun begynder en laaang snak omkring hendes alt for skrappe forældre og hvor kedeligt hendes liv er, vi kan godt bytte tænker jeg ved mig selv, men jeg ønsker ikke det her for nogen.

Det ringer ind og jeg går mod Harry's time... heldigvis har Mira også det her fag og hun trækker mig hele vejen ind i klassen og vi sætter os helt bagerst som normalt. Harry starter med at dele nogle papirer ud, på min lægger jeg hurtigt mærke til den lille post it note 'jeg syntes vi ska snakke, mit kontor om 10?'jeg kigger op på ham der kigger ned på mig fra kateteret og giver ham et lille nik. Jeg venter og bliver faktisk virkeligt nervøs og da han er væk uden nogle har opdaget det, skynder jeg mig også uset ud af klassen. Han sidder ved sit bord da jeg træder ind, men rejser sig med det samme da jeg træder ind. "hey" mumler jeg og kigger alle andre steder end på ham, han mumler noget tilbage jeg ikke får fat i. Og vi står begge i hver ende af rummet uden af sige noget eller gøre noget, det virkeligt lang tid siden jeg har prøvet noget så akavet.

"Så hvad er der sket" siger han endelig og sætter sig i sofaen og giver mig tegn til at sætte mig ved siden af ham, det gør jeg så og sidder sådan drejet så jeg kan se på ham og det samme gør han. "Hvilket af det?" mumler jeg og kigge ham direkte i øjne og han tager forsigtigt min hånd og uden at bryde øjenkontakten "Det hele" jeg nikker langsomt, jeg kan ikke fortælle ham om Louis og nok heller ikke Niall, men han kender min far så jeg fortæller ham alt hvad han har gjort og hvad der er sket.
Til sidst sidder jeg med tåre i øjne og han sidder med store øjne, han ser vred ud og overrasket. Han siger intet, men trækker mig ind i et kram, denne gang bryder jeg ikke sammen, men nyder det bare. "Jeg er så ked af det" hvisker han i mit hår, " jeg ved det" mumler jeg tilbage og trækker mig langsomt fra ham, vi sidder meget tæt nu. Alt for tæt, mit hjerte banker derud af, han kigger mig dybt i øjne og de få cm imellem os bliver mindre, mens han skifter mellem at kigge på mine læber og mine øjne, jeg holder mine øjne på hans læber der er så tæt på og ser så gode ud. Jeg lader mig selv lukke øjne og lige da jeg nærmest kan føle hans læber bliver døren revet op, og jeg vender mig om i chok og jeg ved Harry også får et chok. Længslen efter Harry er ikke til at bære og bare han rør mig en gang, er det som om jeg kun vil have mere, jeg vil ikke lave andet end at være sammen med ham, men det kan ikke lade sig gøre, aldrig....