Kap 32

616 4 0
                                    

Mens jeg går ned mod butikken, snurre mit hovede rundt, hvor tog han hen? Hvad var det? Hvorfor føler jeg at der er noget der er helt forkert? Vinden roder i mit hår og kulden gør at det føles som om mine kinder brænder, som om der er ild i dem. Han hader dig fuck mens jeg går igennem butikken og finder det mest nødvendige kommer hun snigende tilbage. Efter jeg så ham for første gang har hun næsten ikke vist sig, kun den ene gang og nu igen... Måske skulle du bare give op? Det for det bedste, både for dig og ham. Nej selfølgelig ikke! never! Jeg kan ikke give op på ham så let, det kan jeg bare ikke - Du er for ødelagt, husker du? Jeg er okay, det skal jeg være! Min puls stiger og jeg fumler med varende for at få dem op på båndet. Husker du ikke mors lig? Da hun lå der, midt o stuen, helt livløs? Det er din skyld hun er død! Varende kaster jeg ned i posen, jeg trækker vejret hurtigt og hårdt, jeg skal ud. Kulden rammer mig igen og jeg prøver at ryste hende af mig, Du kan ikke flygte, du ødelagde mor, du ødelægger også harry. Mine hurtige skridt fungere ikke, måske skulle jeg lade ham gå? Vi kan aldrig være rigtigt sammen alligevel. Endelig tænker du klart, du er for ødelagt til nogen nogensinde kan elske dig.

Jeg smækker døren af ren raseri, det er for meget det her. Hvis jeg nu dropper ham, bare tanken er uudholdelig. Men måske vil Louis lade mig være så? Så kan Harry også finde en der er god for ham? Jeg kan ikke få luft, det er alt for småt herinde, jeg er fanget. Tankerne om at miste Harry gør noget ved mig, noget forkert noget jeg ikke ved hvad er. Jeg har aldrig kunnet lide nogen, som i aldrig, jeg vidste ikke de her følelser eksisterede og nu ved jeg ikke om jeg kan lide dem. Jeg åbner alle vinduerne, i håbet om at jeg ville kunne få luft med det hjælper ikke. Fuck det er ligemeget hun fik mig igen, hun dræber mig en eller anden dag, måske idag. Han elsker mig ikke, han bruger mig, ingen kan elske mig. Ikke engang min egen far, jeg kaster rundt med tingene og prøver at få dem ind i de rigtigt skabe, tårerende løber ned af mit ansigt og gør det svært at se. Jeg bliver nød til at forlade ham, jeg kan høre det smadre og se det i et sløret øjeblik inden alt er væk.

"nejnej - jeg regner med hun er okay - tag dig nu sammen - godt" det lyder langt væk, jeg gliber med øjne et par gange, jeg ligger på gulvet. Der er smadret glas hele vejen rundt om mig "Op, Louis er her om lidt" hvad? nej vel? Pls sig jeg hørte forkert, men da jeg ser om i min fars kolde øjne ved jeg, jeg hørte rigtigt. Jeg tror ikke jeg har flere tårer tilbage, så jeg ser bare på ham, jeg forstår ikke hvordan nogen kan være sådan, så kolde? Hvorfor vil han have at Louis skal komme, det var jo nok ham han snakkede med i telefon lige før. Jeg rejser mig fra det kolde gulv. "hvo- hvorfor?" jeg må tage en dyb indåndning for ikke at falde om af svimmelhed, jeg ligger min hånd fladt på bordet, jeg hørte engang at det kunne hjælpe, men nej.

"Du trænger til at blive opdraget, siden jeg ikke hjælper må jeg jo få nogen til det" jeg er for træt til at sige ham imod, han er modbydelig, han skulle køres over, Niall!! Niall kan få mig ud af det her, min far står bare og ser på mig, jeg leder i mine lommer og på gulvet omkring mig, min mobil er ingen steder. "jeg tog den, bare så den ikke forstyrre jer" Hvordan kunne han! Jeg kunne smadre ham, men han er stærkere og højere, mine chancer er ikke store. Måske kommer Harry? Harry, Harry der ikke elsker mig, han gik fra mig i morges, nok fordi han kedede sig med mig, eller måske har han noget bedre i baghånden. Jeg sukker frustreret, og min far griner let, inden jeg sender ham det sygeste dræber blik. "Jeg hader dig" mumler jeg, ikke meningen kan skulle høre det. Han sender mig bare et advarende blik, jeg går forbi ham, ind i stuen og tager den første og mest fyldte flaske i skabet. Wiskey, den brændende fornemmelse i halsen er helt rar, jeg nyder den og tager en tår mere. Det hjælper nok ikke i sidste ende, men det er forsøget værd.

"heeeey" hans stemme irretere mig, han står i døren jeg vender mig mod ham og læner mig op ad skabet, "din far skred" big surprice motherfucker, jeg trækker bare på skuldrene og tager en tår mere, den smager bedre og bedre utroligt nok . Han smider sig i sofaen "kan jeg få en tår?" han virker ikke engang som om han gider at gøre sig umage, jeg smider bare flasken over til ham og smider mig i sofaen overfor ham. Flot nu sidder vi her og drikker sammen, hvis jeg nu trækker tiden nok ud kommer Niall eller Harry måske forbi? Jeg rækker hånden frem og han giver mig flasken, jeg gider ikke tænke på at blive reddet. Jeg burde selv kunne, men siden jeg ikke kan det kan jeg drikke mig så stiv jeg ikke kan huske hvad der kommer til at ske.

Han tømmer flasken og ser over på mig, altså tror han bare han kan komme her og drikke min alko? der var heller ikke så meget i, men alligevel. lorte unge, jeg sukker tungt da han vifter med flasken, stolt over han har tømt den. Jeg rejser mig og tager en ny fra skabet, vodka, værre end den første flaske, men den her er mere fyldt. Jeg går over til anlægget og skruer så højt op jeg kan, han smiler, hen ser hver bevægelse jeg laver, jeg kan mærke hans blik. Han er klam, han er modbydelig, jeg hader ham. Men jeg har givet op, jeg er færdig, jeg gider ikke mere.

Jeg lader mig sejle væk i musikken, jeg går lidt rundt og ser på de billede der hænger rundt omkring, de er grimme, de er opstillet og ligegyldige nu. Den første skubber jeg forsigtigt ud over kanten af reolen, den smadre, jeg lader den brændende følelse med gennem halsen og ned mod brystet, køre ind over mig igen. Den næste tager jeg op og kyler mod en væg, jeg reagere ikke engang da den smadre, jeg ser bare på de tusinde stykker der flyver rundt, de stykker der er mit hjerte.

Han står op ad mig, hans hænder ligger på mine hofter og vi vugger til musikken. Jeg er kun fysisk til stede, min hjerne er slukket, jeg ved ikke om det er på grund af alkoholen mere. Han sætter kys på min hals, jeg ligger hovedet til den ene side og giver ham plads, jeg kan ikke kæmpe mere. Det er slut det er forbi. Jeg lader mig bare flyde væk, jeg lader min krop tage alle hans berøringer og lader min krop nyde det.

Han tager forsigtigt flasken ud af min hånd, han sætter den et eller andet sted. Inden han griber om mine hofter og vender mig, med det samme er vores læber smeltet sammen. Det er langtfra ligesom med Harry, men det er okay. Vores tunger leger med hinanden og jeg lader forsigtigt mine hofter presse sig mod hans skridt. Hans hænder køre fra mine hofter til min røv, han klemmer - hårdt. Jeg stønner mod hans læber, jeg kan mærke han smiler meget lidt og meget kort. Han trækker sig fra mig og tager min hånd, inden han løber op mod mit værelse. Jeg når lige at gribe flasken i den anden hånd, inden han trækker mig afsted. Jeg gider ikke engang stritte imod, jeg nyder bare nogen vil have min krop.

Han skubber mig op af væggen, musikken er svag nu, men det er stadig gennetrængende godt nok kun til lige at høre. Vi kysser hektisk, hans hænder ligger på min røv og skubber mig mod hans skridt, min puls stiger kraftigt og jeg kan mærke det dunker dernede. Der er ingen spændning ligesom med Harry, men vores kroppe kan sammen. Jeg trækker mig lidt væk, han kysser min hals og imens tager jeg en stor slurk af vodkaen inden jeg kaster den væk. Jeg sætter mine hænder i hans hår, han trækker sin trøje over hovedet, kun der afbryder vi vores kys. Der efter tager han fat i min og kyler den væk, Se selv, det er det her du fortjener, at blive voldtaget jeg er i tvivl om hvor meget voldtægt det her er, jeg kan ikke sige jeg er uenig, jeg tror på hende. Min vejrtrækning er i hurtigt og dyb, det samme er hans.

Han åbner mine jeans, Ha! så kan du lære det, du er så svag, det er som om jeg vågner. Jeg er ikke svag, langt fra og jeg har ikke tænkt mig at give op. Jeg har en plan, en god en.

Like loveWhere stories live. Discover now