The One That Falls ☆ Martinus Gunnarsen

5; følelser

Næste morgen vågner jeg ved Emily der dasker til mig. Gud, hvor har jeg det dårligt.
Lea er allerede vågen og ligger og snakker om hendes kys med Marcus. Jeg har en dobbeltseng, så jeg sover inderst, Emily i midten, og så Lea yderst.

"Ved han overhovedet hvem du er? Sådan ved han at du er venner med Martinus?" Spørger jeg.
"Det ved jeg faktisk ikke? Måske? Vi introducerede os ikke rigtig, det skete bare." Grinede hun.
"For helvede Lea, din lille skank!" Joker Emily. Vi bryder alle ud i grin.
"Well, what can I say..." Siger Lea, hvilket kun får os til at grine endnu mere.
Jeg tjekker min telefon. Klokken er 11, og jeg har fået en besked fra Gabriel.
"Fuck mand... Jeg er så dum." Siger jeg og tager mig til hovedet.
"Hvad så?" Spørger Emily.
"Gabriel har skrevet." Siger jeg og sukker. Emily og Lea kigger forvirret på mig.
"Hvem er Gabriel?" Spørger Lea. Jeg indser at de ikke ved noget af det jeg lavede i går, hverken det med Martinus eller Gabriel.
"Han var bare en jeg kyssede med i går. Jeg ved faktisk inte-" "-Er det her ham?" Afbryder Emily, der holder sin telefon op og viser hans Facebook. Jeg nikker.
"Øh, what the fuck, jeg er ikke engang venner med ham." Griner jeg.
"Jeg har bare rigtig gode Facebook stalker evner." Siger hun stolt.
"Jeg tror han er 3.G'er..." Fortsætter hun, mens hun scroller ned af hans profil.
"Okay, så en mega lækker 3.G'er skriver til dig efter i har kysset, og du KLAGER?" Udbryder Lea. Jeg griner lidt af hende. Okay, hun har måske ret. Jeg kender ikke engang Martinus særlig godt, så hvorfor er jeg så SÅ ked af det. Nu hvor jeg tænker over det er jeg ikke engang særlig ked af det over det. Jeg var nok bare fuld, og det var nok bare derfor.
"Martinus har skrevet til mig!" Siger Emily spændt. Mit ansigtsudtryk falmer. Nej, jeg er ikke ked af det. Jeg tjekker beskeden fra Gabriel.

Gabriel
Hey smukke, kom du godt hjem?

Astrid
Jaa, helt fint. Hvad med dig?😘

Tænk at en 3.G'er skriver til mig. Det er alligevel lidt sejt. Fuck Martinus. Han kan få Emily, jeg behøver ham ikke.
"Hvad har han skrevet?" Spørger Lea nysgerrigt.
"Han spurgte hvorfor vi gik så tidligt?" Siger hun. Det var det samme han skrev til mig i går aftes, men jeg siger ikke noget.
"Har han lige sendt det?" Spørger jeg. Emily ryster på hovedet.
"Nej, går aftes. Hvorfor?" Svarer hun.
"Nysgerrig."
"Ej, han savnede dig sikkert!" Fnes Lea. Emily daskede hende på armen.
"Man ved jo aldrig!" De bryder begge ud i grin og jeg ligger i stilhed. Jeg kommer i tanker om at Lea så mig gå væk da Emily og Martinus kyssede. Og hun var ligeglad. Mon hun ved det? Mon hun fortæller det til Emily når de går?
"Det gjorde han så meget!" Siger jeg og prøver at lyde begejstret. Jeg skal bare glemme det. Hvorfor bliver jeg så besat af ham bare fordi vi har kysset til en fest en gang? Men så rammer det mig. Jeg har det ikke sådan her med Gabriel. Overhovedet. Så hvordan kan det være at jeg opfører mig som om at han har været mig utro, når vi ikke engang er tæt på at være kærester.
Og jeg kan ikke snakke med Lea eller Emily om det her. Martinus skrev jo også kun til mig i går aftes på grund af Emily, der er jo klart. Jeg kigger over på hende. Selv med gammel makeup i ansigtet, og rodet hår der lugter af alkohol ligner hun stadig en filmstjerne. Selvfølgelig vil han hellere have hende.