The One That Falls ☆ Martinus Gunnarsen

4; kysset

Da vi ankommer til festen, er alle allerede i fuld gang. Der er høj musik, og Emily og Lea hiver mig straks ud på dansegulvet.
Der er vi i noget tid, og det er faktisk super hyggeligt. Efter vi har stået der og danset i noget tid, kommer der nogle drenge hen og danser med os. Vi danser glædeligt med dem, da de ser lidt ældre ud end os og i hvert fald ikke er fra vores årgang. Så det er nok 2.G'ere eller 3.G'ere, og jeg tror det er rigtig mange af 1.G's pigernes mål i aften at kysse med en 3.G'er. Normalt ville jeg elske den her slags opmærksomhed, men af en eller anden grund har jeg på fornemmelsen at de kun danser med os på grund af Emily. Hun er klart den flotteste.
Jeg trækker mig lidt væk, og prøver at finde baren indtil jeg mærker en arm hive fat i mig. Jeg vender mig om og det er Martinus.
"Vil du med ud og have noget luft?" Spørger han. Jeg nikker uden at tænke over det og følger efter ham udenfor. Der er ikke så mange mennesker derude, da det stadig er tidligt på aftenen. Klokken er ikke engang tolv endnu. "Undskyld jeg kunne bare ikke klare det derinde." Siger han og kigger rundt, som om han stresser over et eller andet.
"Hvorfor ikke? Er du okay?" Spørger jeg bekymret, og ligger min hånd på hans arm. Min berøring får ham til at smile svagt.
"Jeg ved det ikke, jeg er bare så træt af at der skal være fokus på mig 24/7. Det er som om alle ser mig som et eller andet specielt, og hver gang jeg gør bare en lille ting begynder alle at snakke om det. Der er bare så mange rygter hele tiden. Jeg ville bare ønske at alle derinde ikke vidste hvem jeg var. Ej, undskyld... Lyder jeg snobbet nu?" Siger han. Jeg kigger på ham med medlidenhed. Jeg vidste slet ikke han havde det sådan. Jeg har selvfølgelig snakket med ham den her uge, men ikke om sådan nogle her ting. Det var mere ligegyldigt.
"Nej, slet ikke." Griner jeg.
"Jeg forstår dig godt... Eller, det gør jeg jo så ikke rigtig, siden jeg aldrig har været i den situation. Men, det lyder vildt hårdt. Måske skal du bare slå dig løs og prøve at være ligeglad. Det her er jo også gymnasiet og ikke folkeskolen. Folk er måske mere modne nu?" Siger jeg. Jeg prøver virkelig at give ham råd, men det er svært når ingenting jeg siger vil fikse situationen.
"Ja, måske. Det er bare lige meget hvilke grupper jeg render ind i, så er der bare fokus på mig. Der er de ældre årgange, hvor drengene alle sammen hader mig og syntes jeg er kikset. Og så pigerne som enten syntes det samme, eller prøver at score mig som en joke... Og det er næsten værre på en måde. Så de kan gå og snakke med alle deres veninder om det, og gøre grin med mig." Siger han og smiler svagt.
"Jeg vidste slet ikke du havde det sådan..." Siger jeg. Vi står bare og kigger lidt på hinanden.
"Jeg har faktisk heller ikke rigtig sagt det til nogen før." Han rykker sig tættere på mig.
Han tager noget af mit hår og putter det om bag mit øre. Hans hænder løfter mit ansigt op en smule så jeg kigger ham i øjnene. Jeg holder vejret.
I et sekund betragter vi bare hinanden i stilheden. Han tager mig om min talje og trækker mig tættere på ham.

Hans læber rammer mine og jeg tager mine arme om ham. Hans tunge møder min, og sådan står vi udenfor i hvad føles som en evighed.
Det kilder i min mave, og jeg vil ikke have det her øjeblik nogensinde skal holde op. Vi kan høre folk komme ud og gå forbi, men af en eller anden grund er det lige meget om folk ser os lige nu. Vi er for fulde og nyder øjeblikket for meget til at lade det gå os på. Jeg har lyst til bare at trække ham tættere og tættere, men jeg tror ikke det er fysisk muligt for os at være tættere på hinanden end vi er nu.

Men vi blev selvfølgelig nødt til at stoppe på et tidspunkt. Vi trækker os væk fra hinanden og jeg rødmer svagt. Det er første gang jeg har været så tæt på ham. Hans øjne er brune, ligesom mine. De er vildt flotte, faktisk.
Han har et kæmpe smil på læberne, hvilket bare får mig til at rødme.
"Såå... Klar på at gå ind igen?" Spørger han. Jeg griner bare af ham.
"Mhmm." Svarer jeg. Jeg føler ikke rigtig at jeg kan kigge på ham uden at komme til at smile, så jeg prøver bare at kigge væk.
Da vi kommer indenfor igen, prøver vi at finde nogle af vores venner og det lykkedes da Emily, Lea, Simon og Elias står i en gruppe sammen og danser. Jeg ender med at stå og danse med Martinus. Vi danser i noget tid indtil Lea skal på toilettet og hun hiver mig med.
På en måde føler jeg at jeg bliver nødt til at fortælle hende om kysset med Martinus, men på den anden side har jeg heller ikke rigtig lyst. Jeg føler det var anderledes, specielt. Det er ikke som når man normalt kysser en fyr til en fest.

Men så begynder Lea på en lang smøre om alle de fyre hun har kysset i aften, og jeg lader hende bare snakke.
"Du ved Magnus fra 3? Og så Oskar fra parallel. Hm, og hvem var der ellers? Nårh ja! Og Marcus. Og Simon. Ups"
"Martinus' bror?" Spørger jeg. Lea nikker stolt.

"Så mangler jeg bare Martinus, så har jeg dem begge to. Fuck, det kunne være sjovt hvis jeg gjorde det." Sagde hun. Jeg bed mig i læben, og ved ikke helt hvad jeg skal svare.

"Jeg tror der er et toilet ledigt." Siger jeg bare, og nikker hen mod den åbne bås.
"Nårh ja! Det havde jeg lige glemt jeg skulle." Siger hun og går derind. Jeg sukker og vender mig om mod spejlet. Mit hår er allerede rodet, og der er en smule mascara under mine øjne. Af en eller anden grund har jeg lyst til græde. Det er vildt åndssvagt, og nok kun fordi jeg har fået så meget at drikke, som jeg nu har. Der er et par piger herude, men ingen jeg kender. Nogle står og snakker, og nogen retter makeup. Jeg står bare og glor.
"Lea, er du snart færdig?" Råber jeg.
"Jaja!" Råber hun tilbage. Lidt efter bliver døren åbnet, og hun vælter ud. Hun vasker hænder og vi forlader toiletterne.
Da vi kommer ud prøver vi at bevæge os over til vores gamle gruppe, men vi kan ikke finde dem.
Lea kigger rundt og peger pludselig over mod noget.
"Oh my god, se! Emily og Martinus kysser!" Griner hun. Mit hjerte sænker til min mave, da jeg hører det. Det er som om alt går i stå, da jeg vender mit hoved for at se at hun har ret. Lea begynder at gå derover, men jeg vender mig om og går i den modsatte retning.
"Astrid? Astrid?" Råber hun efter mig, men jeg går videre. Så meget går hun åbenbart heller ikke op i det, for hun endte ikke med at følge efter mig. Jeg ved ikke om jeg er glad for det eller ej.
Pludselig mærker jeg nogen hive fat i min arm. Jeg vender mig om og kigger op på en høj dreng, der har krøllet mørkebrunt hår og en hvid skjorte. Han hiver mig tættere på.
"Hey, er du okay?" Spørger han. Man bliver nødt til at råbe for at overdøve musikken. Jeg trækker på skuldrende.
"Kunne have været bedre." Svarer jeg, og prøver at smile.
"Lad mig gætte - Du kan lide ham der, og han stod og kyssede med hende der den anden." Siger han og nikker over mod Martinus og Emily. Jeg nikker.

"Eller, altså, jeg kan ikke lide ham. Jeg er bare... Jeg ved det ikke helt." Siger jeg.
"Hvad hedder du?" Spørger han og skifter emne.
"Astrid." Svarer jeg.
"Astrid. Jeg hedder Gabriel og jeg syntes du er virkelig smuk. Og ham fjolset derovre laver tydeligvis en stor fejl, hvis han hellere vil være sammen med hende der." Siger han. Jeg griner af ham.
"Tak." Smiler jeg. Selvom jeg ved at han ikke ville sige det, hvis han kunne se Emily.

"Må jeg ikke få din snap?" Spørger han og jeg nikker og giver den til ham. Han trækker mig tættere på ham og før jeg ved det står vi og snaver midt i det hele. Jeg tænker ikke engang over det, jeg gør det bare. Jeg håber lidt Martinus ser det, og så på en måde ikke. Jeg ved ikke helt hvad der sker for mig, eller hvorfor han er det eneste jeg kan tænke på. Fuck, hvor er det også bare dumt. Jeg føler mig så naiv. Jeg skubber Gabriel væk, og beslutter mig for at finde Lea og Emily så vi kan komme hjem. De skal nemlig sove hos mig efter festen. Fedt.
Den første jeg støder ind i som jeg kender er Simon.
"Ved du hvor Lea og Emily er?" Spørger jeg. Han ryster på hovedet.
"Måske er de udenfor?" Siger han. Jeg nikker og siger tak og beslutter mig for at gå udenfor. Og ganske rigtigt der står de sammen med Elias og Jacob.
"Hey piger, jeg tænkte om vi ikke snart kunne tage hjem? Jeg har det lidt dårligt." Siger jeg. Emily tager et hiv af sin smøg. Hun har et stort smil på læben.
"Jo, jeg tror i hvert fald vi har lavet nok. Ikke også Lea?" Fniser hun. Lea nikker og griner.
Vi siger farvel til drengene og går hen i gaderoben for at få vores ting.

På bussen hjem får jeg en besked fra Martinus.

Martinus
hvoo er fdu?

Martinus
e i taget hhjgem?

Jeg ignorerer dem.