The One That Falls ☆ Martinus Gunnarsen

8; ignoreret

Martinus synsvinkel.

Det var pause, og som altid stod jeg udenfor sammen med drengene, Lea og Emily. Jeg har det stadig lidt akavet med Emily, siden episoden for to dage siden.
"Hvorfor er i egentlig ikke sammen med Astrid mere?" Spørger Elias. Vi har alle sammen lagt mærke til at de bare lige pludselig holdt op med at være sammen. Nu er Astrid nærmest kun sammen med Elin og hendes venner. Jeg har også lagt mærke til at siden da har Astrid ikke rigtig har snakket til mig. Kun om den opgave vi skal lave sammen. Jeg forstår ikke helt hvad der sker.
"Hun er bare en løgnagtig lille luder, har vi fundet ud af." Siger Emily koldt. Hvad? Hvorfor ville hun sige sådan noget om hende?
"Det er hun sgu da ikke?" Siger jeg og kigger mærkeligt på hende. Emily fnyser.
"Det siger du sgu da kun fordi i har knaldet." Siger hun surt. Alle drengene kigger mærkeligt på mig. Det er kun Jacob og Elias der ved at jeg har kysset med Astrid. Det er også kun dem der ved at jeg har en lille ting for hende.
"Jaja, det er godt med dig." Siger jeg irriteret og går. Jeg bliver nødt til at finde hende.

Astrids synsvinkel.

Jeg sidder og snakker med Elin i pausen da jeg ser Martinus komme hen mod os.
"Kan vi snakke sammen?" Spørger han. Jeg nikker, og smiler undskyldende til Elin der bare ser forstående på mig, og vender sig mod personen ved siden af hende og snakker med ham i stedet. Jeg følger efter Martinus som går ud på gangen.

"Hvad så?" Spørger jeg og kigger op på ham.
"Hvad er der sket mellem dig, Emily og Lea? Hvorfor står hun derude og kalder dig en luder, og hvorfor har du ignoreret mig?" Jeg bed mig i læben, og kunne mærke tårerne presse på en smule. Snakker hun virkelig sådan om mig?
"Øhm... Så Emily er sur over vi kyssede, eller nærmere sur over at jeg ikke havde sagt at vi kyssede. Og jeg har vel ignoreret dig fordi jeg ikke vil skabe mere drama... For hun er virkelig sur på mig, Martinus, og det kan jeg bare slet ikke klare." Siger jeg og kigger akavet ned i jorden.
"Hvorfor er hun sur over det?" Spørger han forvirret. Jeg kigger dumt på ham.
"Fordi hun er jaloux?" Siger jeg og kigger forvirret på ham. Han nikker bare forstående som om det lige er gået op for ham.
"Men vil du ikke godt lade være med at ignorere mig over det? Fuck Emily, hun er ikke det værd." Siger han og kigger bedende på mig.
"Jeg ved det godt... Det er bare så fucking kompliceret." Jeg sukker og kører mine hænder igennem min hår.
"Men jo, det bliver nødt til at stoppe. Vi skal fokusere på de vigtige ting her, som vores opgave." Forsatte jeg. Af en eller anden grund så han skuffet ud da jeg sagde det.
"Jaer, opgaven. Du har ret." Nikkede han og bed sig i læben. Jeg skulle til at sige noget men han afbrød mig.
"Vi bliver nok nødt til at lave videre efter skole. Ses når vi får fri." Mumlede han koldt og skyndte sig ind i klassen.
Hvad fuck sker der lige for ham? Jeg fulgte efter ham ind i klassen, de andre var stadig ikke kommet tilbage. Han havde bare sat sig hen på en af pladserne i hjørnet med sin mobil. Jeg prøvede at fange hans blik, men fejlede. Jeg satte mig tilbage ved siden af Elin og fortalte hende hvad der var sket. Kort efter starter timen og vi har engelsk. Jeg bryder mig ikke specielt meget om engelsk, da jeg syntes der er lidt kedelig og ikke rigtig bryder mig om læreren. Han hedder Jens, og han er virkelig tør og kedelig.
Jeg besluttede mig for at gå på Facebook, ligesom de fleste andre i klassen. Jeg kunne se Martinus var aktiv og overvejede lidt at skrive til ham.

Astrid
Er du sur på mig?

Martinus
Hvorfor skulle jeg være sur?

Astrid
Idk, du virkede bare lidt mærkelig før.

Martinus
Nårh tak

Astrid
Ej det jo ikke sådan ment. Ærligt hvad sker der for dig?

Martinus
Ikke noget. Kan du ikke komme hjem til mig efter skole, så vi kan lave den der fucking opgave?

Astrid
Okay...?

Jeg prikker til Elin og viser hende beskederne.
"Er det bare mig eller er han mega aggressiv?" Hvisker jeg. Elin ryster på hovedet.
"Nej, det fucking aggressivt. Især efter det der på gangen." Hvisker hun tilbage. Vi snakker lidt videre om det indtil vi bliver afbrudt.
"Elin, lad nu være med at distraher Astrid og så følg dog for en gangs skyld med i undervisningen." Siger han surt. Elin kigger forvirret op på ham. Jeg ser over på hendes skærm som er fyldt med noter, og så min som bare er på facebook. Jeg får det ret dårligt, når det jo var mig der distraherede hende.
"Men je-"
"Nej. Jeg gider ikke nogen undskyldninger. Det er altid din slags." Siger han irriteret. Hele klassen kigger forvirret rundt på hinanden som i "Sagde han lige det?", men Elin var bare stille og kiggede ned i tastaturet på hendes computer. Jeg skulle til at sige noget, men Elin kiggede bare over på mig og det var ret tydeligt jeg bare skulle lade det ligge.