Kærelighed ved første blik

Kapitel 29 (sidste)

(Min synsvinkel)

Han tager min hånd og fletter sine fingre ind i mine. Hans anden hånd lægge han på min talje. Han trækker mig ind til sig. Hans læber kommer tættere og tættere på mine. Hans bløde og varme læber mødes med mine. Sommerfuglene i min mave går helt amok nu. Liam afbryder kysset. "D/N jeg elsker dig højere end noget andet". "I lige måde. Hvad gør vi så?". "Du kunne tag med os til England". "Hvorfor ikke jeg skal jo alligevel ikke noget og med dig ville jeg rejser hvor som helst hen i verden". "Super så køber vi en billet til dig" smiler han. Han skal lige til at gå da jeg trækker ham tilbage. "Hvad så?" Spørger han forsigtigt. Han trækker mig ind til sig og ser direkte ind i mine øjne. "Jeg savner dine læber" griner jeg. Han griner men kysser mig så.

"Host host" siger en stemme bag os. Det giver et sæt i os begge. Vi ser hen mod døren. "Far din nød" griner jeg og kaster en pude efter ham. Plet skyd, jeg rammer ham lige i fjæset. Liam griner og det samme gør min far. "Karen kom lige og se børne". "Skal du altid være så pinlig". "Jep D/N sådan er jeg født" siger han og rækker tunge. "Århh far" sukker jeg. Karen kommer til syne i døren ved siden af min far. "Karen dem får vi altså ikke skilt ad i morgen" siger han frisk. "Nej du har sikkert ret. Hvad har I så tænkt jer at gøre?" Spørger hun mens hun ser hen på os.

(Liam's synsvinkel)

"D/N kommer med til England" udbryder jeg. "Nå nå D/N så rejser du fra din gamle

far" siger Claudio. "Ja far jeg kan ikke blive hos dig for evigt vel?". "Det skal du nu ikke være så sikker på". "Det tror jeg nok jeg skal" smiler hun. "Okay så men hvis i tager af sted i morgen skulle du måske overveje at gå ind og pakke". "Måske du har ret". Jeg slipper hende. "Vent lige hvor længe har du tænkte dig at blive i England?" Spørger hendes far. Hun ser på mig og ligner et spørgsmålstegn i hovedet. "Du må blive så længe du har lyst for jeg har jo mit eget hus". Hun smiler til mig. Hun ser over på sin far. "Det ved jeg ikke helt endnu". "Så går jeg ikke udfra i skal have returbillet?". "Nej skal jeg nok ikke lige". "Det tænkte jeg nok" grinte Claudio. "Nå men jeg vil gå ind og pakke". Hun kysser mig hurtigt før hun går ind og pakker.

Jeg går ind og hjælper hende med at pakke.

Efter nogle timer går vi ind og nyder det sidste måltid mad sammen lige foreløbig. Det kan godt vi ikke lige foreløbig kommer til at spise sammen alle sammen men det skal nok komme igen en helt speciel dag.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej læsere ❤️

Jeg håber I kunne lide serien. Tusind tak fordi I gad læse med. Jeg ved ikke hvornår I eller om I kommer til at hære mere fra mig fordi jeg desværre er løbet tør for idéer😔❤️ jeg elskede ellers at skrive de her.

Knus jeres forfatter ❤️