Kærelighed ved første blik

Kapitel 22

(Min synsvinkel)

Da vores læber mødes føles det som om noget jeg altid har drømt endelig går i opfyldelse. Da jeg pludselig mærker Liam's tunge prøver at trænge sig ind i min mund trækker jeg mig hurtigt tilbage. "Undskyld jeg burde ikke vær her. Jeg ved virkelig ikke hvad der skete for mig" undskylder han. Lige da han skal til at rejse sig griber jeg ud efter han arm. Jeg trækker ham ned i sengen igen før jeg nærmest kaster mig over ham.

Det er forkert det ved jeg men jeg kan ikke stoppe.

Vi snaver lidt før vi tager næste skridt. Uden at tænke over det glider mine hænder ned over hans t-shirt. Kysset bliver afbrudt mens jeg tager hans t-shirt af. Pludselig bliver jeg i tvivl om Liam nu også vil det her. Han siger mig dybt i øjnene og tager min bluse af. Vi begynder at snave igen mens Liam knapper min bh op. Han lader den dumpe ned på gulvet. Jeg afbryder igen kysset og ligger mig i seng. Han kigger usikkert på mig. Et smil dukker op på mine læber. Jeg ligger armene omkring hans nakke og presser kærligt hans hovede ned mod mit, hvor efter vi begynder at snave igen. Han knapper mine bukser op og hiver dem forsigtigt af mig hvor efter han tager sine egne af. Han tager mine trusser af og sine boxershorts. Hans læber vandrer op ad min maven. Da han når mine læber giver jeg ham et kys før jeg kysser ham på halsen.

(Resten må i selv forestille jer❤️😜)

(Liam's synsvinkel)

Solen skinner. Et smil sætter sig fast på mine læber da jeg får øje på D/N. Hun ligger og putter sig godt ind til mig.

Det var ikke fair at ødelægge hendes forhold til Harry men nu ved jeg at det var det hele værd.

"Liam" råber min mor. Ohh no. Jeg springer ud af sengen hvilket vækker D/N. "Hvad sker der?". "Min mor" hvisker jeg. Vi skynder os begge i tøjet. Vi når det lige før min mor kommer brasende ind på D/N's værelse. "Nå så det er her du er". Hun kigger undrende på os. "Hvad laver I? Jeres hår ser forfærdeligt ud". "Vi har lige haft pudekamp fordi Liam kom og vækkede mig så tidligt så jeg kastede en pude efter ham og det udviklede sig så til pudekamp" siger D/N lidt usikkert. "Nå okay jeg tænkte på at vi kunne gå ud få noget morgen nede byen. Så kunne vi jo tag hen og besøg Claudio på hospitalet. Hvad siger I til det?". "Det lyder som en god i idé men så tror jeg lige jeg vil tag mig et bad først. Måske skulle jeg også lige få styr på det her hår" siger D/N mens hun undgår at kigge på mig. "Samme her" udbryder jeg. "Okay så gør jeg lidt rent i mens" smiler min mor.

(Harry's synsvinkel)

Lige da jeg vågner og slår øjene op blænder solen mig. En følelse af skuffelse og sårbarhed sniger sig ind på mig. Mit hovede gør så ondt så man skulle tro en mand med en harmer stod og harmede mig i hovedet. Kvalmen kommer skyllene ind over mig som en bølge. Et chok rammer mig da det går op mig hvad jeg har haft gang i. Jeg rækker ud efter min mobil og ringer til Zayn.

Zayn: "Hey Zayn her hvem der?"

Mig: "Hey det er Harry kan vi snakke jeg har rodet mig ud i noget lort".

Zayn: "okay om ti minutter nede på caféen".

Mig: "øhh....okay så.. Jeg skal hurtigt ordne noget så kommer jeg, vi ses"

Før han når at sige mere lægger jeg på.

Hurtigt kommer jeg i tøjet. Lige da jeg skal til at vække blondinen for at bede hende om at går vågner hun heldigvis selv. "Hvor skal du hen?" Spørger hun. "Jeg skal mødes med en ven og du bliver nødt til at tag hjem nu". Hun ser såret på mig. Uden et ord får hun sit tøj på.

"Var det det?". "Hvad snakker du om?". "Slutter det bare sådan her?". "Ja vi var fulde og det var en fejltagelse". "Du var fuld jeg var ikke" siger hun surt. "Lyt aldrig til en fuld fyr i baren" siger jeg koldt. "Fint ved du hvad den dag din drømmepige knuser dit hjerte vil jeg le så meget at det gør ondt for det fortjener du" siger hun surt før hun går. Okay det var ikke lige sådan det skulle gå.