Kærelighed ved første blik

Kapitel 2

(Min synsvinkel)

Vejen ud i køkkenet føles som tusind år selv om den kun tager 20 sekunder. Jeg kan virkelig ikke fatte at Liam som jeg elsker over alt på jorden lige pludselig skal være min papbror. Jeg kan jo ikke være forelsket i min papbror men hvordan stopper man så stærke følelser som mine? Hele min krop længtes efter at skrige men jeg ved ikke om det er af vrede eller af glæde. Alle vil jo synes det vil være fedt lige pludselig at være papsøkende Liam men ikke mig for elsker ham.

"Mor det her er D/N. D/N det er her er din papmor Karen". "Hej Karen hyggeligt endelig at møde dig de er til dig" smiler jeg og rækker hende roserne. "Åhh tusind tak D/N" smiler hun. Hun tager i mod dem og sætter dem i vand. "Liam kan du så ikke hjælpe hende med at få hendes ting ind på værelset". "Jo hvor er dine ting?". Han ser på mig hvilket får mig til at falde lidt i staver. "Øhh de er stadig nede i taxaen". "Nå okay hvorfor?". "Jo ser du jeg er en pige hvilket det betyder meget bagage og meget bagage betyder meget tung" smiler jeg lidt nervøst. "Okay så tager jeg din bagage" griner han.

Vi følges ad ned efter min bagage. "Nå er du så fan eller var det billede tidligere bare for at blærer dig overfor en veninde?" Spørger Liam med er løftet øjenbryn. "Helt klart det sidste" griner jeg. Nu griner Liam også. "Nå hvor længe har du så været fan?". "Snart 4 år" svarer jeg. "Så du blev altså fan under x factor?" smiler han. "Jep og wow hvor har i virkelig udviklet jer". "Ja det er nu også lidt mærkelig nå men lad os for båret den her kuffert op". Han tager fat med en arm og løfter den ud af bagagerummet. "Her er pengene" smiler jeg og giver dem til chaufføren". "Tak". "D/N må jeg lige spørger dig om noget?". "Ja hvad så?". "Hvordan er du overhovedet nået her til hvis du ikke kan løfte din kuffert?". "Den har hjul men jeg kan jo ikke så godt rule den op af trapperne". "Så er det da godt du har fået dig en stærk papbror" griner han og blinker til mig. "Ja det er det da" smiler jeg.

(Liam's synsvinkel)

"Lad mig gætte fra nu af skal jeg bærer alle dine ting?". "Ja helt klart Liam min papbror er ikke en bror han er mere en tjener. Selvfølgelig skal du da ikke det så led er jeg altså heller ikke" smiler hun. "Det var da altid noget. Så du er både køn og sød". "Hov hov brormand" griner hun og roder mig i håret. Jeg griner med. "Gider du lige at åbne for mig". "Ja da selvfølgelig". "Øhh den er låst". Hun banker på. Der går et par minutter så kommer hendes far Claudio og åbner. "Hej far" smiler hun. "Hejsa D/N". Hun giver ham et kram. "Øh ikke for at afbryde men jeg sætter lige den her ind på dit værelse". "Nå ja jeg kommer nu".

Vi går ind på værelset hvor jeg sætter kufferten ved siden af hendes seng. "Tusind tak Liam". "Det var så lidt". "Vi skal spise" råber min mor ude fra køkkenet. "Vi må nok heller gå ud og få lidt at spise" smiler jeg. "God idé jeg er faktisk ret sulten". "Siger du, det var mig der bar din kuffert som vejer 2 tons" griner jeg og roder hende i håret som hævn. "Ja okay så meget vejer den nok heller ikke". Jeg løfter hende op i mine arme. "Nårhh nej den vejer nok mere for den vejer da mere end dig" griner jeg og sætter hende ned. "Det skal du så meget få betalt". Lige da jeg skal til at løbe hoppe hun op på ryggen af mig. "Hyp hyp min lille hest". "Okay fint" siger jeg ridder ind i stuen med hende.

"Når i er da vist blevet gode venner allerede" smiler min mor. Jeg sætter D/N ned. Vi smiler til hinanden og sætter os ned ved siden af hindanden. "Når så hvad synes du så om din papbror?" Spørger Claudio D/N. "Han er forfærdelig, ej han cool" griner hun og lægger en arm om mig. "Det Synes jeg også du er søs" griner jeg og lægger en arm om hende. Det føles dejligt at være tæt på hende. Nej Liam nu tager du dig sammen hun er din søster tænker jeg.