Kærelighed ved første blik

Kapitel 15

(Min synsvinkel)

Mit hovede gør vanvittig ondt. Det følelse som om hele mit mave indhold kan komme op når som helst.

Rædslen starter da jeg mærker en arm omkring mig. Et lille vindpust rammer min nakke og får alle mine hår til at rejse sig. Med et sæt sætter jeg mig op i sengen. Mine øjene åbner sig hurtigt. Da jeg vender hovedet og ser Harry løber tusinde tanker i gennem hovedet på mig. Hvad skete der? Har jeg tilgivet ham i går? Hvor er jeg? "Godmorgen smukke" smiler Harry med sin hæse morgen stemme. Mit blik vandrer forvirret rundt i rummet. "Er du okay?" Spørge han. Jeg åbner munden for at svarer da jeg så ser alt mit tøj ligger nede på gulvet. Jeg lader mig falde tilbage i sengen med dynen over hovedet. "Du kan ikke huske noget vel?" Spørger han lidt trist. Jeg fjerneder dynen fra mit ansigt. "Nej og vær du glad for det" svarer jeg. "Okay så". "Seriøst jeg fatter ikke hvad du tænkte på D/N" hvisker jeg for mig selv. "Okay nu finder jeg mig ikke i det her mere. Jeg har sagt undskyld 1000 gange, jeg reddede dig fra at blive voldtaget, jeg spurgte om du ville hjem men det ville du ikke, jeg prøvede at stoppe dig da du ville kysse men du plantede alligevel dine læber på mine så jeg synes ikke det er fair at du bliver ved med at behandle mig sådan her" siger han vredt men såret. Han rejser sig op og tager et par boxershort på.

(Liam's synsvinkel)

Tankerne har kørt rundt i hovedet på mig hele natten. Min nattesøvn blev ikke til mere end 4 timers søvn. Har Harry og D/N gjort det? Er hun okay? Vil hun nogensinde tilgive mig? Vil hun nogensinde kunne lide mig på den måde? Nok ikke.

"Godmorgen" siger Niall træt og kommer tøffende hen til mig. "Godmorgen". "Du ligner lort"'gaber Niall med et grin. "Nok fordi jeg kun har fået 4 timers søvn" mumler jeg. "Lad mig gætte du kunne ikke sove fordi du tror D/N er sammen med Harry" siger Niall. Jeg nikker. Han dumper med ved siden af mig i sofaen. "Liam jeg ved godt du siger du elsker hende men hvis du virkelig gør det så burde du også lade hende bestemme selv, selv om det kan være hårdt". "Det ved jeg men Harry vil sikkert bare såre hende". "Lad os nu se måske har han ændret sig". "Hvorfor skulle han have ændret sig?". "Fordi han skrev til mig at han virkelig godt kan lide hende og at hun er noget helt speciel. Det er også første gang han har gået så langt som at slå sin bedsteven på grund af en ting du sagde hun havde sagt om ham". "Fint jeg gør kun det her for D/N's skyld. Han får 1 chance hvis han smadrer den så får han aldrig flere chancer fra min side". Vreden koger i mig men blive hurtigt druknet i sorg. Jeg må ind at jeg miste hende til Harry. "Det skal nok gå. Kom lad os få noget morgenmad" smiler Niall svagt.

(Harry's synsvinkel)

"Hvad mener du med voldtaget og at jeg kyssede dig?" Spørger hun forvirret. "Du stod og savnede med en eller anden fyrer igår. Han prøvede at voldtag dig men jeg hjalp dig, da vi så fik fat i en taxa ville du ikke hjem. Jeg tog dig med her hjem. Rigtigt var det meningen du skulle have sengen og jeg skulle sove på sofaen men så kyssede du mig. Ja det udviklede sig så. Det er også lige meget nu. Sket er sket. Vi lader som om der her ikke er sket og så tager du hjem. Livet forsætter" sukker jeg. "Okay vi sammen igår men hvorfor gjorde du det?". "Fordi jeg kan lide dig men det betyder sikkert ikke noget for dig, du hader mig jo alligevel". "Harry jeg hader dig ikke. Jeg synes bare du er en idiot fordi du slog Liam, men idioten er min helt og jeg er glad for du reddede mig igår selv om jeg ikke kan huske det". "Hvis du ikke hader mig hvorfor behandler du mig så sådan her?". Hun rejser sig op og kommer hen til mig. Hendes nøgne krop danser hen over gulvet over til mig. "Fordi jeg en idiot som har svært ved at vise sine følelser". "Okay hvad føler du så?".