Kapitel 6

230 1 0
                                    

thank you coinikee

Efter at have taget et  hurtigt bad og puttet en kjole på strøg jeg ud af værelset for at finde Gideon. Jeg skulle have Kierans Nr. for at tale med Nico. Gideon var ikke i sengen da jeg vågnede efter min lur. Mærkeligt nok sank mit hjerte da jeg vågnede op og så at  han ikke var der.

Det var latterligt at forvente af ham at han skulle være rar og elske mig når han kun giftede sig med med mig for at en arving.Jeg kunne ikke kontrolle hvad jeg følte.  Jeg følte mig dum.

Jeg kiggede ind i stuen og rynkede brynene da jeg ikke kunne finde Gideon nogen steder. Hvor var han henne ? var han allrede taget afsted på arbejde  ?

Efter at lede i flere rum var jeg åndeløs , slottet var stort med så mange rum at det ville tage et helt år at kigge i dem alle sammen. Til sidst gav jeg op og ville finde vejen til mit rum, men jeg blev forvirrret og kunne ikke finde rummet igen. Jeg kiggede til højre og venstre i håb at jeg kunne gekende noget, men min kortidshukommelse var ikke helt pålidelig. Jeg var fuldstændig på bar bund efter kun at have været her nogle timer.

I sådan nogle situationer  vill jeg ønske var jeg mere inteligent, men nej nej, gud havde bare givet det ene dårlige evne efter den anden. Jeg stolede på instinkter, som ikke var særlig pålidelige Jeg valgte til højre og bad til at jeg måtte ende  et familiært sted. Endu engang  viste mine upålidlige evner at føre mig den forkerte vej, så jeg gik bare videre. Jeg kom til et cirkulært rum med marmor gulv, store vinduer, lilla fleece gardiner,og tapet på væggene, som fik det til at ligne fra et kongeslot. En massiv krystallampe hang ned fra loftet, det fik solstrålerne til at glitre. Der var et portræt af en kvinde, som hang på væggen. Hun så ud som hun var i trediverne.

Med smuk hud, kinder som var rosenrøde, søgrønne øjne ; hun var klædt i en lilla kjole, som så dyr ud. Hun sad på en stol med stolt smil på sit ansigt. Hvem mon hun var ? Gideons mor ? hans mormor ? Oldemor ? Uanset hvem lyste hendes skønhed rummet op, som garanteret forbudt allerede.

Mit hjerte sank fordi jeg var i et endnu ukendt rum. Jeg nærmest racede ud af rummet og jeg fandt tilbage til korridoren. Panik tog over mig da det gik op for mig at jeg var fanget i denne store labyrint. Jeg vidste at leve med Gideon ville ikke være nemt, men lige nu det var sværere end jeg nogensinde ville have forestillet mig.
Jeg havde ikke nået at ringe til Kieran og tjekke op på Nico. Det var kun den første dag og  jeg bandede allerede. Så meget for at leve som en prinsesse.

" Frue ? Er du okay ?"en feminin stemme skar igennem min dagdrøm. Jeg vendte hovedet så hurtigt at var et mirakel at min nakke ikke brækkede. Et par meter fra mig stod en kvinde ifør den klassiske tjenestepige uniform. Hendes blonde var i en sttram knold  og hendes belege hud var dækket af fregner. Hun havde mørkeblå øjne og tynde læber. 

" Ja, ved du hvor Gideon er? " sprugte jeg hende. Jeg havde ikke lyst til at fortælle hende at jeg ikke kunne finde rundt. 

"Hr.  Maslow er i sit arbejdsværelse " svarede hun. "Jeg vil gerne se ham" Jeg skulle ikke bede tjenestepigen  om at tage mig til hen Gideon, jeg var hans hustru, jeg havde ret til at se ham.  

"Når han er i sit arbejdsværelse, har klare instrukser om ikke at blive forstyrret " sagde tjenestepigen. "Jame, jeg er hans hustru, og jeg vil se ham " Jeg havde ikke lyst til at bruge det kort, men jeg havde ikke noget valg. Jeg skulle se Gideon og ingen skulle stoppe mig undtagen... min dårlige stedsans. 

Før hun nåede at sige noget, lød der fodtrin bag os. En kvinde trådte frem. Hun så ud som om hun var i fyrrene og hun rynkede brynene da hun opdagede os. " Hvad sker der her ?" sagde hun som om at var forkert at jeg var der. 

Marrying The CEO - dansk  - discontinued.Where stories live. Discover now