Marrying The CEO - dansk - discontinued.

Kapitel 9

original coinikee

" Jeg er ked af det " sagde jeg til Gideon, som sad ved bordenden af spisebordet og lagde svampe raviolui på hans tallerken. Han løftede et øjenbryn " Ked af hvad ? " spurgte han og lagde skeen tilbage i skålen..

" For at sige du skulle fyre Helga, det var ikke mit sted at sige noget, så det er jeg ked af" sagde jeg og rørte nervøst ved min halskæde.

Han smågrinede. " Det er helt okay, jeg har bare fundet ud af at du har et temperament. Det vidste jeg ikke før vi giftede os, så det er okay" fortalte han mig.

Jeg sukkede af lettelse da jeg hørte det. Jeg satte mig ned ved siden af Gideon ved spisebordet.

" Ville du stadig have giftet dig med mig, selv hvis du vidste at jeg havde et stort temperamt.?" Spurgte jeg, næsten bange for høre svaret.

" Ja" sagde Gideon uden at tøve. " Hvorfor ?" spurgte jeg nysgerrrigt. Jeg ville gerne vide hvorfor han valgte mig som sin brud. Gideon svarede ikke, men spiste bare videre. Det var sært nok erotisk at se musklerne i hans kæbe tygge maden. Enten det eller jeg er bare liderlig.

"Så.... " Sagde jeg fordi han han ikke svarede, jeg vill gerne have et svar.

"Så  hvad ? " spurgte han som om han ikke havde en ide om hvad jeg snakkede om.

" Årh lad være med at spille smart, hvorfor besluttede du dig for at vælge mig som din hustru ?" spurgte jeg igen.

" Fordi jeg kan " Siger han og leger med sin på mad på tallerkernen før han tager noget mere ravioli.

" Det er ikke et svar !! " Jeg smed mine hænder ned i bordet, som fik porcelænet til at ryste.

" Det er alt du får " Sagde han fuldstædnig neutralt.

"Hør her, jeg er din midlertidige kone, men jeg er trods alt din kone. Det er ikke fordi jeg beder om så meget, kun at få at hvide hvorfor du valgte mig når du kunne finde tonsvis af andre, som er smukkere og rigere end mig " blev jeg ved

"Og lige præcis fordi du er min midlertidlige kone, behøver jeg ikke retfærdige mine beslutninger overfor dig " sagde han med en tone der var endegyldig.

Jeg holdt hans blik, mine øjne var ulmende med all den vrede jeg havde i mig og han blinkede bare til mig. Hvor vover han ! Jeg bandede ham ad pommern til . Jeg lænede mig tilbage, mens jeg sukkede i frustration over dette her, jeg lagde armene over kryds.

" Spis din mad lille fersken " sagde Gideon

" Nej " sagde jeg bestemt. Han skulle ikke bestemme. Jeg vidste jeg opførte mig et barn lige nu.

Gideon sukkede. " Er vi tilbage til det igen ?  vil du have at jeg skal made dig?" Forresten, jeg sagde at hvis du ikke havde spist frokost da jeg kom hjem vill det få store konsekvenser, dem får du nu " sagde han.

" Åh nej jeg bliver så bange" hånede jeg ham.

" Du kommer ikke til at  se din lillebror en hel måned " sagde han med et borende blik. Mine øjne blev så store som tekopper. Han kunne ikke være serious. Han kunne ikke stoppe fra  mig i at se min bror.