Marrying The CEO - dansk - discontinued.

Kapitel 15

Original story was written by coinikee

De sidste to uger er gået hurtigt. Lige  så snart Gideon havde ringet til Dr.Hallaway bad han os bringe Nico til en masse tests. I de tog uger var vi på hospiatlet mange gange og fik taget en masse tests. for fire dage fortalte Dr. Hallaway os så at Nico var kommet på hospitalet og at betalingen var gået igennem. 

Det kostede cirka tyve tusind pund og nu var imorgen Nicos store dag hvor han kunne få sin operation. "Hvad tid skal vi se Nico ?"

" Vi ser Nico når vi har spist frokost " sagde Gideon med et smil. 

Jeg nikkede, men mit hjerte ville ikke slappe af. Jeg ville gerne se Nico, som jeg vidste ville være ensom på hospitalet. Kieran var der, men jeg ville føle mig bedre tilpas hvis jeg var der med min bror. Han ringede til mig for en time siden og spurgte hvornår jeg ville komme, jeg sagde at jeg ville se ham om en times tid. Efter som mange år hvor vi havde inde og ude af hospitaler, så var dagen oprundet hvor Nico endelig kunne få sin operation. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle se den dag hvor min bror ville få sin operation og få det bedre.

Nu hvis alt gik godt og Nicos operation var en scucces kunne han leve livet uden at være bannge for et hjerteanfald og kunne stduere til at blive læge, som han altid havde drømt. Jeg ville sende ham til univisitet med de sidste  halvtreds tusind pund jeg har og jeg ville få et job så jeg kunne hjælpe.Nico og jeg skylle  bare klare os igennem imorgen. 

"Kan vi spise frokost tidligt idag ?"spurgte jeg fordi jeg vill gerne tilbage til hospitalet. 

Gideon gav mig et blik der sagde at han vidste hvorfor jeg spurgte og da han kunne se hvor rastløs jeg var. Han lukkede den fil han var ved at læse og kom hen til mig. Han tog fat i mine skuldre og vendte mig mod ham og klemte mine i og kyssede min kind. 

"Nico, har det lille fersken. Kieran er sammen med ham og han holder øje med din bror. Så stol på mig og på Kieran. Vi går over og ser ham om et par timer okay lille fersken? Kloken er 12 nu lille fe så omkring kl 14.30 går vi over og ser ham " Han kyssede min pande og gav mig et varmt knus. 

"Okay, okay, jeg ved det godt. Det er bare jeg er så nervøs... Jeg havde aldrig troet at Nico ville få sin hjerte operation og få det bedre... og nu da det sker.... jeg ...." Min hånd røg op til min halskæde. 

"Jeg ved det min lille due.... Jeg gt 

ved det " mumlede og strøg en hånd ned over mit hår. "Tusind, tusind tak, Gideon, du har gjort så meget for Nico og jeg, at jeg at jeg aldrig kan betale dig tilbage "Jeg kiggede op på ham " Du ved godt at du kan spørge mig om hvad som helst og jeg vil gøre mit ypperste for at give det til dig ?" 

"Jeg vil ikkke bare give dig en, men ti børn hvis det er det du vil have. Jeg vil give dig hvad som helst, hvis du spørger mig , uden tøven" Sagde jeg ærligt. 

"Virkelig . ? Det kan godt godt være at jeg tager imod det tilbud " siger Gideon og kærtegnede min hånd. 

Jeg smilede mens mit hjerte sprang et slag over. "Derfor, gav jeg dig det tilbud " 

Gideon gav mig et kryptisk blik, det blik, der sagde absoulut mig ingenting om hvad han han tænkte på. Udover at han tænkte hårdt og dybt over noget. Han kyssede mig og gav min kind et lille niv og gik ud af værelset. 

Jeg sukkede og floppede ned på sengen med et bump og min nervøsitet steg til nye højder. Jeg vidste godt at Kieran kunne holde øje med min bror ligesom at der var tusindvis af læger og sygeplejersker der kunne øje holde ham, men jeg kunne bare ikke slappe af før jeg selv kunne se til ham.