Marrying The CEO - dansk - discontinued.

Kapitel 12

Original author coinikee

Forbløffet stirrede jeg på fotografiet. Jeg kiggede på på hver eneste detalje. Det var i farver hvilket fortalte at det var fra dette århundrede. Kvinden så ud som om hun var ret ung. Hun ikke være ældre end 17 år. Hun stod ved siden af en anden  ung pige, sandsynligvis en veninde. Hun havde en smuk babyblå kjole på med en matchende hat. Hendes veninde havde en grøn kjole på med en matchende hat.  

Jeg vendte fotografiet rundt for at se om der stod et navn på. Det pljede der at gå på sådan nogle ting. Der gjorde der ikke. 

Jeg lagde fotografiet tilbage i dagbogen og skimmede kort over siderne, men der var ikke noget. Ikke et eneste ord, intet blæk, ikke noget som helst. Jeg troede måske der var et navn, men der var nada.  Jeg gav ikke op, men lagde dagbogen tilbage på hylden og tog nogle andre  ud og skimmede dem hurtigt igennem dem. Jeg blev skuffet, da jeg så de var tomme. Udover fotografiet var intet der gav mig et peg om hendes identitet. 

Nogen havde brugt lang tid at gemme eller slette  hende fra arkiverne

Jeg kiggede kort på uret og mit hjerte hoppede, da jeg så at den var allerede halv to.Det var næsten frokosttid og Gideon fandt mig hernede han få et føl på tværs. Jeg besluttede mig for at komme tilbage igen på senere tidspunkt. 

Jeg børstede min hænder mod hinanden for at få støvet væk og gik ovenpå  til 6 sal. Jeg tænkte på hemmelighederne der lå gemt i arkiverne på 5 sal. På ingen ville jeg opgive at finde ud af hvem kvinden var. Jeg havde 365 dage til at finde ud af det. 

Jeg ilede hen til tilfældig og plukkede en bog ud. Jeg satte mig på en ean bag der stod i området. Titlen fortalte mig at det var en bog om planter. Jeg kunne ikke lide at læse om  planter, det var for kedeligt.Selv i gymnasiet, bedte jeg til at alle timer hvor vi havde om planter var hurtigt overstået, så vi kunne have mere om menneskets anatomi. Jeg elskede at have om anatomi. Men jeg besluttede mig for at læse i den aligevel, fordi hvis nogen for at lede efter mig kunne de at jeg sad og læste en bog om planter og ikke var i gang med at kigge igennem arkiverne. 

Måske jeg skulle gå ned i arkiverne og snuse lidt for at finde ud af mere om den smukke kvinde på billedet. Jeg ved hun var relateret til Familien Maslow, det var tydeligt se i hendes træk. 

Men hvilken slag forhold havde hun til dem ? Det ville jeg gerne vide.

Og hvorfor var der ingen spor af hende udover hendes portræt og det billede af hnede i dagbogen. Måske var hun død ? Jeg håbede det ikke. Jeg vill gerne møde hende.

" Fru Maslow " Jeg hoppede nærmest op af forskrækkelse  ved lyden af en stemme. Jeg løftede hovedet og så at Helga stå et par meter væk fra mig. Fedt ! kunne ingen andre komme ? 

" Ja Helga, hvad er der ? " Jeg prøvede at være så høflig som muligt. Det gjorde jeg virkelig, men jeg kunne bare ikke lide hende. 

" Frokosten er klar  og Hr. Maslow vil gerne have at du kommer nu " svarede hun. 

"Okay jeg kommer ned om et par minutter, mange tak  " jeg smilede venligt tilbage. 

" Nej nej du skal komme med mig nu "

Jeg sukkede. " Helga, jeg sagde at jeg ville komme ned til spisestuen om et par minutter. " gentog jeg. 

" Nej nej, du skal komme med mig nu. Du bør ikke lade Hr. Maslow vente . Han er din mand ". sagde hun som om det var de 17 århundrede hvor kvinder ikke havde nogen rettigheder. Hvad bildte hun sig ind ! Bare fordi hun var husholdersken. Hun er ikke min Chef, som kan fortælle mig hvad jeg skal gøre.