Marrying The CEO - dansk - discontinued.

Kapitel 13

Original story written by  coinikee

" Hey, er du okay ? " Spurgte jeg Gideon og lukkede døren bag os. Gideon sad på sengen med hovedet henne ved sengegærdet med e bekymret blik,. "Ja, jeg har det fint" sagde han, men jeg kunne se ud fra hans blik at han var alt andet, men jegundrede mig over hvad der var galt. Han så ud som om han havde det fint igår med Brenton, men idag var han fuldstændig seriøs og nærmest stille. Han er altid seriøst og stille sagde min underbevidsthed. 

Der var jeg uenig med hende. Gideon var da ikke altid super seriøs, ikke han er lige nu. Halvdelen af tiden jokede han og lavede sjov. Lige nu så han bare ked af det og vedmodig ud. Jeg kunne ikke lide det. Måske det havde noget med nogens dødsdag  ? Eller var det noget andet ?

Jeg kravlede over op i sengen og sad foran ham så jeg kunne se hans ansigt. Jeg tog hans i min og gav den et trey for at få hans opmærksomhed. Da han kiggede på mig, havde jeg opnået mit mål. "Der er noget der  bekymrer dig, jeg kan føle det . "

"Der er ikke noget " mumlede han. 

" Vil du fortælle mig hvad der bekymrerer dig ? " Jeg ignorede hans  tidligere kommentar og gned min tommeltot over hans hånd. 

" Og hvorfor skulle jeg det ? " spurgte han hånligt. han opførte sig om som den Gideon der kaldte mig en luder. 

" Fordi.... jeg er din  kone for et år  " deklarede jeg. 

" Ja lige præcis. Du er min kone, men kun for et år. Hvis du nu var min permanente kone ville jeg sige det, men nu er du her kun for et år " svarede han 

" Så der er noget der bekymrer dig " det var beviset. 

"Hvis jeg siger ja, vil du så lade være mig være ?" Vov det her var seriøst ! Gideon havde aldrig snakket sådan der til mig i al den tid vi har været gift, hvilket var omrking 3 uger. 

"Nej, jeg sværgede foran Gud i mit løfte om at være der for dig i medgang og modgang. Jeg planlægger ikke trække det løfte tilbage " fortalte jeg ham med en mine der sagde " lad være med at diskutere "  Jeg kravlede tættere på ham indtil jeg sad foran ham mint anisgt et milimeter fra hans. 

"Jamen, det er et falsk ægteskab, så dine løfter betyder ikke noget. Gå Så Ud herfra !" sagde han. My hjerte blødte da jeg hørte de ord. Han var så ond. Det plejde han ikke at være. Men jeg ville ikke gå min vej. Jeg havde ikke kun afgivet mit løfte foran gud,  men Gideon ville give mig 50. 000 pund for at være hans kone. "Det kan godt være vores ægteskab er falsk, men er de løfter jeg lovede ikke. Jeg forlader dig ikke, når du hat brug for mig." 

"Nå, men så du kommer til at vente længe, fordi jeg vil slet ikke snakke med dig " sagde og vendte sig væk og stirrede ud af vinduet. Uden at sige sige noget lagde jeg mit hoved på hans bryst og lagde min arm om ham. Gideon sagde måske nok at han ikke ville have mig her, men jeg vil ikke forlade ham når han har brug for mig. Jeg vidste hvordan det var at være alene. Uden nogen at tale, kramme og bare at nyde selskabet. Okay, jeg havde Nico, men han var et barn og han var et sygt barn. Jeg kunne ikke  tale om mine fiancielle problemer eller andet med ham, så jeg vidste hvordan det var at være helt alene i verden. Og Selv Gideon ikke ville fortælle hvad der var i vejen, så kunne det at være at han følte sig bedre tilpas ved at vide at han havde en ven i mig . Måske han ikke ville føle sig så alene. " Lad være med røre mig  !" Gideon puffer til mig, som for at skubbe mig væk, men jeg holder fast. 

" Du er min mand. Jeg har ret til at røre dig.... ihverfaldt for et år. Du kan ikke tage min ret væk fra mig når du var den der gav mig dem " deklarede jeg. 

" Du ved, med al den snak om vores ægteskab begynder jeg at fortryde at vi blev gift "snappe han giftigt. 

Tag det roligt. Det er ikke ham der taler. Det er bare alt det negative som lige nu er på hans hjerne så han vrøvler. Han mener det ikke. Han mener det ikke.