Marrying The CEO - dansk - discontinued.

Kapitel 17

Original story written by coinikee 

Gideon og jeg gik ind i Nicos rum og mine øjne landede på min bror som lå i sengen, med en maskiner tilsluttet og omringet af dem, som garanteret tjekkede hans hjerte. Lettelsen skyllede ind over mig som en flodølge, da det endelig gik op for mig at min bror villle blive okay og ikke længere have problemer med sit hjerte. Jeg gik hurtig hen til sengen hvor Nico lå, tog hans hånd i min og lagde et kys på bagsiden af den. I mellemtiden går Gideon hen til sofaen der står i rummet og sætter sig ned med sin computer. Han tager sin telefon frem og går i gang med at arbejde. 

Efter omkring 10 min begynder Nicos øjenlåg at viberere og det varer ikke lænnge før han slår øjnene op. Hans øjne ,ødte min og jeg følte at de havde fået ny liv i dem, den måde de glitrede på. Jeg følte at nu så fremtiden god for os begge. Jeg vidste at jeg ville ikke miste min bror, jeg vil aldrig være alene igen fordi jeg ville have min bror ved min side. "Hej Nikci, hvordan har du det ?"Sagde jeg, min stemme fyldt med glædems toner. 

"Kan du please give mig noget vand, jeg er ret tørstig " spurgte Nico. Jeg nikkede, slap hans hånd for at tage koppen med vand, som stod på bordet ved siden af Nico. Gideon kom hen til mig, da jeg havde taget kopppen med vand og givet den til Nico. Han hjalp Nico med at sætte sig op til en mere kormfortabel position i sengen. Jeg gav ham koppen, men holdt en hånd på koppen, for en sikkerheds skyld. "lad være med at drikke det ehle på en gang, små slurke okay ?" instruede jeg ham.  Gideon lagde en arm om mine skuldre , mens jeg så Nico drikke vandet. Da han var færdig gav han mig koppen og jeg satte koppen på plads. Mine øjne kunne ikke forlade Nico, jeg kunne føle glæden exsplodere inden i mig, mens jeg så på min bror tage dybe indåninger. "Jeg får det bedre nu ikke Alice ? "sagde Nico med håbefulde øjne. 

"Ja, Nico, din operation gik rigtig godt. Og om et par dage tager vi dig med hjem "sagde jeg ham. 

Nico smed sin knyttede næve op i luften af glæde, med den hånd som ikke var i en IV. "Yes,! nu kan du du tage med i forlystels parker og Disney land ikk ?"  Og hvornår kan jeg komme i skole ?" Nico fyrede sine spørgsmål af med stor glæde. 

Jeg lo " Ja, bare rolig, snart kan du komme i skole og vi an tage til forlystels parker, hvis det er det du gerne vil " 

"Gideon, sir, vil du tage med mig og Alice i forlystelspark ?" Spurgte Nico min mand. 

"Selfølgelig, vil jeg det, hvis i gerne vil have med mig med. Jeg kiggede på ham for at se om han bare gjorde for at for at gøre Nico glad, men jeg så ikke andet oprigtighed og jeg vidste at han ike løj, men det var oprigtigt. 

"Kan du fortælle mig om de bedste skoler i London ?"Spurgte Nico. Jeg blinkede overasket, Nico var en af de første børn som gerne ville gå i skole. Det var skørt. 

"Listen er lang. Vil du gå på en privat skole eller vil du gå i en almindelig skole ?" Gideon satte sig ved siden af sengen. 

"En almindelig skole. Hvilken skole ligger tættest på os Alice ?" spurgte han.'Jeg var målløs. Jeg havde faktisk ingen ide om hvilke skoler der lå tættest på slottet og om der lå en skole i nærheden. Jeg bed mig i læben, mens jeg tænkte over hvad jeg skulle svare, men Gideon kom før mig. 

"Hvor vi bor er et et lidt langt væk fra  alt, der er ikke nogen skole i miles omkreds  " sagde Gideon. 

"Alice, vil du købe en cykel til mig ?. Jeg vil bruge den til at cykle til skole " sagde Nico til mig