Mistletoe, snow and tears || ✓

18. december 2019

Klokken er ved at være aftensmads tid, og jeg har stort set ikke forladt Nates seng hele dagen. Jeg er i chok efter det, der skete i går, og jeg har mest af alt bare lyst til at ligge og græde i Nates favn resten af december måned. Jeg er så bange for, at hvis jeg forlader sengen, så vil morderen hoppe frem fra skabet og stikke mig ned med køkkenkniven. Jeg får kuldegysninger bare af at tænke på ham og hans kniv. Hvad skal det også betyde, at han er efter lige præcis mig? Lavede han også sådan et show for alle hans andre ofre? Hvis han gjorde, ville det så ikke have været i nyhederne? Nate kommer ind med et trist smil.
„Hvordan har du det snefnug?" spørger han stille og ligger sig ved min side i sengen. Jeg folder armene omkring ham og presser mig ind til hans varme krop. Jeg havde troet, at det ville blive akavet imellem os efter vores kys, men jeg har aldrig følt mig mere sikker og tilpas hos nogen andre før. Jeg giver ham et halvt smil, der ikke når mine øjne.
„Det går" svarer jeg blot og gemmer mit hoved i hans velduftende bryst. Han sukker og trækker sig en smule væk fra mig.
„Du kan ikke gemme dig herinde resten af dit liv søde." Jeg giver ham et forvirret blik, men min puls stiger alligevel en smule af hans valg af ord.
„Hvad siger du til, at vi går en lille tur?" spørger han med et opfordrende smil og fletter sin hånd ind i min. Jeg sukker, velvidne om, at han kommer til at vinde den her.
„Fint, på en betingelse, du forlader mig ikke" siger jeg fast, og han nikker som svar. Vi rejser os fra sengen og går ud for at tage overtøj på. Han havde ret, det er helt vildt rart og befriende at mærke den kolde vind og sneen mod mine kinder igen.
„Man bliver helt afhængig af kulden gør man ikke?" spørger han med et smil, imens jeg går med lukkede øjne og nyder kulden.
„Det må man sige" svarer jeg stille. Jeg lægger ikke mærke til, at kulden omfavner min hånd, idet han giver slip, eller stilheden, der pludselig kommer, eller at Nate er væk, før det er for sent. Jeg åbner øjnene med et sæt og stiger lige ind i morderens øjne. Jeg skal lige til at bryde ud i et højt skrig, idet han putter et par sokker ind i min mund. Jeg kan genkende det bløde og kræsende materiale, det er mine egen sokker. Mine hænder bliver hurtigt bundet hårdt og stramt sammen på min ryg og han giver mig et skub, så jeg lander ned på ryggen i sneen. Jeg prøver ihærdigt at identificere manden, men der for mørkt til, at jeg kan se andet end hans silhuetten.
„Nå, hvad ville være sjovest at voldtage dig eller dræbe dig?" spørger han til sig selv. Jeg kan ikke genkende hans stemme, det er som om han har en stemme manipulation på. Tårerne brænder på mine kinder, og jeg ville ønske, at jeg havde været mere stædig og var blevet i sengen. Han kommer tættere på og bukker sig ned foran mig.
„Jeg kunne også gøre begge" hvisker han og finder sin kniv frem. Min vejrtrækning bliver hurtigere, idet han bukker sig helt ned til mit ansigt og sætter kniven under min kæbe, ligesom han gjorde i går. Han løfter blidt mit hoved med kniven og hvisker.
„Du gjorde det altså også alt for nemt" griner han stille og rejser sig hurtigt op. Han går rundt om mig med et tænkende udtryk, som et rovdyr der vogter over sit bytte. Jeg spytter sokkerne ud af min mund.
„Nate og alle andre kommer efter dig, de finder dig og arrestere dig" spytter jeg af ham, og han kigger overrasket ned på mig med et skræmmende udtryk.
„Og hun taler, hvor smukt" nynner han og bukker sig ned over mig igen. Han sætter spidsen af kniven ved min hals og fører den blidt hele vejen ned af min jakke.
„Vi kan blive enige om en ting, du har alt for meget tøj på min pige" siger han og med hurtige bevægelser flænser han min jakke op og river den af mig. hans voldelige bevægelser for mit indre til at vende sig. Han er jo en psykopat. Jeg vender mit hoved, så jeg ikke behøver at have øjenkontakt med ham. Hans ånde er tung og varm imod mit ansigt. Den stinker af kaffe, og hans ansigt snitter mit, hvilket vil sige, at jeg kan mærke hans skægstubbe.
„Kig på mig" beordrer han.
„Det er halvt så sjovt når du skal ødelægge stemningen" sukker han videre og sætter sig oven på mig. Han sæter sig hårdt og lige oven på min mave, hvilket vil sige, at jeg får en mavepuster. Jeg samler en masse spyt i munden og spytter det ud på ham. Det rammer lige i hans ene øje, og han fumler og stikker mig lige i overarmen med kniven. Jeg skriger og kramper mig i smerte. Kniven sidder stadig i min arm og det sviger voldsomt, idet han trækker den ud.
„Bitch, nu skal jeg jo færdiggøre dig, alle kan jo hører dig" snerrer han og sætter sig oven på mit ansigt, så jeg ikke kan få luft. Smerten er ubeskrivelig. Hvis jeg havde et valg, ville jeg hellere dø end at gennemlever den her smerte. Han sukker og skærer min bluse op. Kulden breder sig over mig og får mig til at skælve. Han hæver kniven over sit hoved og stikker mig lige i maven, hvorefter han hæver den og stikker igen. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange han når at stikke mig, før han løber væk og Nate kommer over til mig. Jeg kan ikke se, hvad der sker, jeg kan kun hører, at Nate snakker i telefon og lyder meget oprevet.
„Trysil ja, hvad fanden er det du ikke forstår? Hun mister alt for meget blod, tag din tunge røv og kom her hen nu!" råber han ind i telefonen og lægger på. Jeg kan mærke hans varme omkring mig, hvorefter han begynder at hulke og råbe efter hjælp. Jeg har ingen tidsfornemmelse, så jeg har ingen idé om, hvor længe han har råbt, eller hvor længe jeg har været herude. Det eneste jeg ved er, at jeg snart ikke længere kan holde mine øjne åbne, og kulden lige så stille tager over. Alt bliver mørkt, og pludselig kan jeg intet føle. Det er ligefrem befriende.

FORFATTERNOTE
Jeg burde virkelig gå i seng.... godnat