Mistletoe, snow and tears || ✓

22. december 2019

Mig: Nate? Kan jeg komme over hos dig?
Nate: Ja selvfølgelig, but why?
Mig: Føler mig ikke tryg, plus så tager de andre til fest i aften, jeg vil ikke være alene
Nate: Jeg kommer og henter dig med det samme.
Mig: Tak

Det ringer på døren, hvorefter Nate kommer ind. Han smiler, idet vores øjne mødes.
„Klar?" spørger han, og jeg nikker, hvorefter han kører mig udenfor og låser døren til hytten. Da jeg sidder i en kørestol for tiden, og Nate ikke ligefrem har mulighed for at finde en handicapbil på så kort tid, går vi turen fra min hytte til hans. Nate kører forsigtigt og prøver ikke at kører over nogle bump eller sten, selvom jeg har sagt til ham, at jeg ikke kan mærke det. Han insisterer dog på at kører forsigtig og skælder alle ud, der ikke går en stor bue uden om os. Nate har været stille i et stykke tid, hvilket har passet mig fint, så jeg har haft tid til at få lidt ro og nyde lyden af kørestolen, der kører i sneen.
„Jeg har for resten nogle venner på besøg, jeg gerne vil have du skal møde" siger han stille og nervøst. Jeg smiler over hele femøren.
„Okay" svarer jeg.
„Jeg håber det er okay" siger han så mere nervøst, og jeg griner blot af ham.
„Selvfølgelig er det det, jeg vil meget gerne møde dem" svarer jeg, og han ånder lettet op.

Vi når hen til hans hytte,hvor Benjamin eller Ben, som jeg mødets den 13., åbner døren med et stort smil.Han bukker sig ned for at omfavne mig, hvilke overrasker mig, men jeg krammerham igen.
„Maddie min pige, hvor er det dejligt at se du er i god behold" siger han og rodermig i håret.
„Også rart at se dig igen Ben" svarer jeg med et lille grin, hvorefter hanstopper op.
„Drenge hun kan huske mig" råber han og løber ind og får en high five af demalle. Jeg vender mit hoved så jeg får øjenkontakt med Nate. Hans kinder er ensmule lyserøde og han ser flov ud.
„Du skal ikke tage dig af dem, det er noget internt" siger han stille for atsvare på mit usagte spørgsmål.
„Øhm okay" siger jeg blot, hvorefter han kører mig ind i stuen, hvor de allesidder. Fire par øjne kigger spændt på mig, imens de femte par prøver at undgåøjenkontakt.
„Nåh vil du introducere os eller hvad Nate?" spørger en fyr jeg ikke kender.Han har brune øjne og brunt hår, grå joggingbukser og en sort t-shit på.
„Øhm jo, Maddie det her er Asbjørn" siger han og peger på fyren, der snakkedefør.
„Ben" siger han og peger hen på Ben, der smiler fjoget, hvilket jeg gengælder.
„Eigil" siger han og peger på en kraftig fyr med langt blondt hår og et heltlyserødt outfit på. Jeg rynker på næsen har hans navn, hvorefter han giver miget prøvende blik.
„Og Simen" siger han og peger på en lille fyr med rødt hår og sort tøj på.
„Drenge det her er Maddie." Jeg smiler blidt til dem, hvorefter de alle stillersig op på en række og skiftevis giver mig hånden. Jeg giver Nate et forvirretblik, men han ryster blot opgivende på sit hoved.
„Nåh, du er pigen, der har fået vores dejlige Nate til at forvandle sig til enenhjørning på lyserøde skyer?" siger Eigil med et skævt smil, og Nate forladeros for at finde noget vand i køkkenet. Mine kinder bliver ti gange rødere ogjeg prøver ikke at lade det være synligt.
„Øhm" er det eneste eg kan sige, men det er fint, for de begynder at snakkevidere.
„Og du kan ikke engang stå på ski. Sådan en havde v aldrig troet, at Nate villefalde for" siger Simen, hvorefter jeg bliver en smule sur.
„Hvor mange har du lige fortalt det til?" spørger jeg surt Nate, der giver miget undskyldende blik.
„Okay men drenge se lige på hende" siger Ben, hvorefter de andre nikker som forat indikere, at de er enige med ham.
„Hvis det er sådan I har tænkt jer at opfører jer, så går vi altså" siger Natealvorligt, hvorefter han giver mig et glas vand og bukker sig ned til mig, såhans læber er ud fra mit øre.
„Hvis de bliver for meget, så siger du bare til, så smider jeg dem ud. De kangodt blive lidt for meget" hvisker han, hvorefter han sætter sig ned igen medet undskyldende smil. Mit hjerte hamre derudaf i mit bryst, den dreng gør migaltså skør.
„Nåh men du burde altså være beæret" siger Ben med et skævt smil, og jeg giverham et spørgende blik. Nate sender ham et blik, der siger du-skal-ikke-snakke-om-det.
„Jo ser du, vi har ikke set Nate så glad i flere år" siger Asbjørn, der ikkehar snakket før nu. Jeg kigger overrasket på ham over hans input.
„Ja, du har fået ham helt op i det lyserøde felt" griner Simen. Eigil opdager,at jeg ikke fatter noget af det der sker, så han begynder at forklare.
„Nate har haft en hård periode efter han faldt til en ski konkurrence for to årsiden, han har drukket sig i hegnet hver weekend og har ikke været ude i sneeni lang tid. Vi tvang ham til at blive lærer på skiskolen, eftersom han ikke giderstå på ski, så møder han dig, og det er som om vi har fået den gamle Nate igen,det er dejligt." Jeg kigger overrasket over på Nate, der gemmer sig ved atdrikke af sit vand. Mit blik bliver med et fuld af medlidenhed. Det hele givermening nu, hvorfor han hader lægerne så meget, og hvorfor han bare har kunnetlade mig være.
„Men du burde nu snart hoppe i snegen med ham ellers mister han interessen"siger Ben og blinker. Jeg giver ham et overrasket blik, og Nate spytter sitvand ud i sit glas igen af bar overraskelse.
„Okay det var det, ud med jer" siger han surt. Han rejser sig go hiver dem alleop fra sofaen, hvorefter han skubber dem ud i gangen og udenfor, hvorefter hansmækker døren i hoved på dem. Der går et par minutter fra jeg hører dørensmække, til at han kommer tilbage til mig.
„Det må du virkelig undskylde, de er simpelthen for meget" brokker han sig ogbegynder at rydde op efter dem. Jeg griner stille.
„Det okay, jeg kan godt lide dem" siger jeg stille. Han kommer hen til mig medet lille smil.
„Klokken er mange, er du træt?" Jeg gaber stille, hvilket han tager som et jaog kører mig ind på hans værelse, hvorefter han hjælper mig op i sengen oglægger sig ved siden af mig.
„Det er altså ikke sandt" siger han efter, at vi har ligget her i et parminutter i stilhed. Jeg drejer mit hoved så vi får øjenkontakt.
„Hvor for noget af det?" spørger jeg stille, hvorefter mine øjne falder på hanslæber, der begynder at bevæge sig.
„At jeg mister interessen, hvis vi ikke snart går i seng sammen" siger hanflovt og drejer sit hoved. Jeg griner og drejer hans hoved så vi harøjenkontakt igen.
„Okay" siger jeg ligeglad og omfavner hans læber med mine.

FORFATTERNOTE
OBS: dette kapitel er ikke rettet, da jeg har været på arbejde hele dagen og har hovedpine, så jeg magtede det ikke sorry.