Blomsterkransen

Ild (del 2). (9)

Jeg kigger rundt på alle de mennesker, der kigger på mig.
,,jeg løber efter dronningen,'' siger en dreng, der nok er 15 - 16 år.
,,nej det gør jeg,'' siger en mand. Drengen svare bare ,,jamen det er mig der skal træne hende.''
Manden kigger på ham for at vise, at det er okay, at drengen løber efter dronningen. Drengen løber og efter lidt tid går folk væk.
En dame kommer hen til mig og siger ,,skynd dig vi skal væk!''
Jeg kigger spørgerne på hende
,,NU,'' siger hun, tager fat i min arm og trækker mig hen mod en skov! Jeg er jo ikke dum så jeg prøver at trække mig væk fra hende. Hun er desværre rigtig stærk.
,,HJÆLP! HJÆLP! HJÆLP,'' råber jeg, men der kommer ikke ingen og jeg prøver igen.
Den dreng, der var løbet efter dronningen kommer og skubber den gamle dame væk fra mig. Hun falder på jorden og kravler lidt baglæns mens hun kigger med et skræmt blik på ikke kun drengen, men også på mig. Så rejser hun sig op og løber væk. Ud i skoven.
,,hvem var det,'' spørg jeg og kigger på ham.
,,en dame, som ikke har vist sig her siden jeg var en seks år tror jeg,'' siger han imens han kigger undrende hen mod skoven, som den underlige dame lige er løbet ind i.
,,nå du skal gå med mig,'' jeg kigger på ham som om han tror jeg er dum og så siger han ,,dronningen har befalet det, kom,'' siger han og går længere ned af vejen.
,,sagde du dronningen,'' spørg jeg imens jeg småløber efter ham. Jeg gider virkelig ikke se min "mor" igen. Hun har jo forladt mig to gange!
,,ja,'' svare han så. Jeg stopper så op og det for også ham til at stoppe op.
,,jeg skal ikke med hen til hende,'' siger jeg så med mine arme krydset over brystet.
,,ehm..... du har ik rigtig noget valg,'' siger han så.
,,ik noget valg? Ved du hvad det kan jeg godt sige dig, at jeg har! Du bestemme jo ikke over mig,'' råber jeg af ham.
,,prøv at hør her. Jeg gider ikke være den sure fremmede dreng. Så gør hvad jeg siger,'' svare han
,,DU BESTEMMER IKKE OVER MIG,'' siger jeg stille og ser, at vi står rigtig tæt på hinanden jeg finder ud af, at han ikke er særlig høj... eller også er jeg virkelig høj? Jeg føler egentlig, at jeg er hverken høj eller lav lige nu. Føler, at jeg svæver. Jeg kigger ned og ser mine tær over jorden! Jeg svæver! Tænk,at det er muligt. Han smiler, men bliver pludselig alvorlig.
,,please. Jeg tør ikke tænke på hvad hun gør ved mig, hvis du ikke kommer med derhen,'' siger han. Jeg kan se, at han mener det, så jeg tænker lidt på om jeg måske skal gå med.
,,okay. Så går jeg med dig,'' sige jeg og jeg går med.

Vi går laaaaangt og snakker egentlig rimelig godt sammen. Vi får snakket om, at han er god til MAGI! Får udvekslet navne (han hedder Sebastian) og alt muligt andet, men så kommer der en lejlighed til at spørger ham om, om han ved, hvad ilden var.
,,ja det gør jeg,'' vi er stoppet op.
,,hør Katrine. DU har magiske kræfter.... ehm det er der egentlig mange hernede der har og jeg ved godt, at du ikke er vandt til sådan noget, men det ændre ikke på, at det er normalt hernede. Ehm... du har til gengæld ikke nogle ret unormale kræfter.''
Hvad var det han lige sagde?! Har jeg magiske kræfter? Har jeg unormale kræfter? Hvad er normale kræfter, egentlig herntede?
,,hvad er unormale kræfter hernede,'' for jeg spurgt om og han siger, at han nok skal sige det, men, at det må vente og så kommer der en karret... en karret som jeg har set før. Det skal altså lige siges, at jeg kun har set en karret i HELE mit liv. Nu kan du sikkert godt regne ud hvad det er foren karret.
,,den går jeg ikke ind i,'' siger jeg imens han bare kigger på mig.
,,hvorfor,'' spørg han selvfølgelig og jeg fortæller det hele. Jeg har det bare som om, at jeg ka' sige alt til ham, som om jeg kander ham. Det er som om, at det ikke er første gang jeg har mødt ham.

Efter jeg har fortalt ham ALTsiger han, at han godt kan forstå det. Jeg er overrasket over, at han faktisk forstår!
,men du er nødt til at gå ind. Det er vigtigt,'' siger han, men jeg står bare og kigger på ham.
,,kom nu.... for min skyld,'' siger han.
,,som om, at jeg vil gå derind for din skyld!,'' for jeg sagt, næsten råbt af ham, men jeg vil af en eller anden grund gerne gå derind... for hans skyld....