Blomsterkransen

Tilbage igen (10)

Vi har siddet i kareten længe. Det var ret mærkeligt. Jeg sad ligesom bare og overvejede om jeg skulle begynde at skændes med min mor, men lige inden jeg skulle til at sige, at jeg var rigtig sur (over, at hun havde forladt mig to gange) noget jeg hele tiden at tænke ''nej det er nok en dårlig ide.''

Karetten er stoppet. Jeg trækker gardinet for og ser ud af vinduet. Et stort,flot og eventyrligt slot kommer mit syn i møde så snart jeg ikke en gang har trukket det halvt for. Det er ikke bare et slot. Det, det er et slot, der er så flot, at du ikke en gang kan beskrive, hvor flot det er.
Døren åbner og jeg stiger ud af kareten.
,,du ser chokeret ud. Ka' du li' hvad du ser,'' spørger Arianna, der for ikke en gang et halvt sekund siden sad inde i kareten. Jeg vælger bare at kigge undt på hende og gå forbi hende med et skulderpuf. Ikke et godt et. Sådan et, hvor det virkelig gør undt.
,,Sebastian. Jeg tror, at det er bedst, at du går med hende. Jeg kan mærke, at jeres energi er ret god i forhold til, at i kun har kendt hinanden i så lidt tid,'' siger hun og han løber hen til mig.
,,hvor skal jeg gå hen,'' spørg jeg ham.
,,du skal hen på dit værelse,'' svare han mig.
,,hvor er mit værelse så,'' spørg jeg ham mens jeg smågriner lidt. Inden han når at svare kigger han ned, tager hånden på min skulder og presser mig ned imod jorden. Jeg kigger ned og finder ud af at jeg svævede igen.
,,jeg skal nok vise dig det, men du skal dreje til højre her, hvis du overhovedet vil ind på slottet,'' siger han og vi drejer til højre.

Vi står (endelig) ved en dør, hvor der stor ''Katrine.'' Jeg undre mig lidt over det. Over det hele egentlig. Jeg mener de er SÅ dumme. På børnehjemmet skule man da ikke have god stedsands for at finde vej til sit værelse. For der var bare en pige sovesal og en drengesovesal. Her tilgengæl (staves) har ALLE et værelse. Jeg går en ad døren og bliver mødt af et meget piget værelse. Du ved lyserøde vægge, prinsesse seng, lilla gardiner, makeupbord, almindeligt skrivebord, der bare har den lyseste lilla farve! Men der er også nogen søde små malerier. Dem vil jeg beholde, men ALT andet skal ud.
,,ej mener du det!? Er du klar over, hvor lang tid jeg har brugt på det,'' siger Sebastian.
,,ehm, hvad? Sagde jeg det højt,'' spørg jeg og han nikker. Det var i det mindste noget, der ikke gjorde så meget ved at sige.
,,nå. Så, ehm.... så kan du får din første leksikon,'' siger han.
,,hvad ener du?''
Pludselig står han helt op ad mig, har hænderne på mine skuldre og siger lavt (ik hvisker, men bare lavt) ,,luk øjenene, forstil dig værelset som du gerne vil have det og prøv at gør så det bytter plads med det andet. Det, der er her nu.'' Jeg prøver, men jeg kan ikke. Jeg blir' distraheret! Han står alt for tæt på mig.
,,ehm.... ka'. Ka'. Ka'... ehm.... kan... kan du egentlig godt rykke dig,'' spørg jeg ham og han rykker sig.
,,av!'' Jeg kigger op og slår næsen lige ind i loftet.
,,av,'' siger jeg igen. Jeg tager hånden op til næsen for at mærke om den er brækket.
,,jeg tror, at min næse er brækket,'' siger jeg så, tager mine hænder op til min næse imens jeg tager min næse ned mod mine hænder. På den måde kommer jeg til at kigge ned. Der ser jeg, at jeg svæver. Jeg er svævet helt op til loftet! Nu vil jeg gerne lige huske dig på, at vi er på et slot og der er rimelig højt til loftet på et slot.
Sebastian stor bare dernede og griner.
,,du sagde jo, at jeg skulle gå væk,'' siger han.
,,kan du ikke bruge noget magi til at få mig ned,'' siger jeg med et rimelig alvorligt ansigtsudtryk. Jeg kan se på Sebastian, at han godt kan se, at jeg mener det. Han kigger på mig og jeg svæver langsomt ned.
,,puh. Tak,'' siger jeg, da jeg kan mærker gulvet under mine fødder igen. Han siger tilsidst, at jeg skal prøve igen.
Jeg lukker øjenene, forstiller mig værelset, prøver at bytte det om med det andet og åbner øjnene med spænding om at se mit nye værelse. Der er INTET!
,,prøv igen,'' siger Sebastian og jeg prøver igen, men denne gang med lidt mere koncentration. Jeg åbner øjnene i håb om, at mit syn vil møde et nyt værelse. Et værelse, der er mere mig. Værelset er byttet om, men på en anden måde end jeg havde forventet. En køjesenge stor over i hjørnet,en lille kommode ved siden af og et tøj skab i den anden ende af værelset. Væggene er blevet gulhvide og gardinerne er grønne. Jeg føler, at jeg er tilbage igen. Tilbage på børnehjemmet....