Blomsterkransen

Let som en fjer (24)

Og ned går det efter jeg er sprunget. Jeg råber ikke om hjælp, jeg tør nemlig slet ikke tænke på hvad der ville ske hvis nogle fandt ud af hvad det var mig og Anastasia har gang i. Sebastian kommer løbene ud af døren. Jeg tror ikke han har set mig endnu (det er jeg for højt oppe til), men hvad sker når han ser mig? Hvad sker der hvis han siger det til Ariana? Hvad sker der, hvis jeg falder og rammer jorden. Dør jeg eller når Anastasia at redde mig? Det kan Sebastian også for den sags skyld. Han kigger op nu og stopper med at gå. Han står bare og kigger på mig. Med frygt i øjnene? Han føre sine hænder op over hovedet og man kan se, at han spænder i hele kroppen. Og før jeg ved af det bliver jeg løftetlængere og længere op. Jeg kommer i tanke om hvad det var Anastasia sagde. Let som en fjer.
,,let som en fjer, let som en fjer, let som en fjer,''og sådan bliver jeg ved med at hviske for mig selv. Jeg mærker noget underligt i rykken. Som om noget gror i rykken. Jeg mærker på min ryk og kan mærke to vinger. Vinger med fjer over det hele! Jeg prøver. Og baske med dem og det er egentlig ikke særlig svært! Det er ligesom når du bevæger din arm eller dit ben. Man tænker ikke særlig meget over det. Det sker bare. Nu går det frem ad. Frem ad! Det var det, det skulle ha' gjordt fra starten af, men lige der gik det ned. Så længe jeg kan flyve nu. Jeg kommer over porten, men kan ikke lande jeg prøver og prøver, men kan ikke! Jeg kan mærke noget i min ryk. Det gør virkeligt undt! Det er mine vinger, som er på vej tilbage i min ryk. Det går op for mig at jeg tænker på mi landing og ikke om hvor let jeg skal være. Jeg er bange for, at det er det sidste jeg kommer til at tænke for lige om lidt rammer jeg jorden.
Let som en fjer, let som en fjer.....