Blomsterkransen

Samarbejde (22)

Der er noget, som er forandret ved Ariana. Hun har ikke skiftet fra hendes grimme dronninge kjole til en anden grim kjole, hun har ikke taget et andet diadem på. Nej. Hun virker.... fuld? Og så kommer jeg i tanke om en ting som en af tjenestepigerne sagde til hende i spisesalen. Har du husket at tage din medicin? Ordene kører rundt i hovedet på mig. Kan hendes medicin godt være alkohol.
Hun går over til Anastasia for at tage fat i hånd, men får ikke fat, da hun vælter. Jeg kan se hvor bange hun er og jeg er hendes søster, der bare står og glor! Jeg må gøre noget, for jeg kan se hvor svag hun er. Svag af frygt for hendes egen mor. Vores mor.
,,Gå om bag mig,'' siger jeg uden at tænke mig om.
,,nå. Nu er du så helten. Hva? Husk på, at du er halvt magiker,'' siger hun. Hun stiller sig med siden mod mig og rækker din arm frem. Et sværd vokser i hendes hånd indtil det har den perfekte størrelse. Anastasia er nu bag mig. Og jeg kan se, at Ariana er klar til kamp, men hvordan tryller jeg et sværd frem ligesom hun gjorde?
,,nå. Kan du ikke finde ud af at trylle dit sværd frem,'' spørg hun på en hånlig mode. Mine øjne bliver blanke af panik.
,,jeg ved ikke hvordan man gør,'' får jeg fremstammet.
,,nå ja! Det er jo rigtigt. Din søde Sebastian er her ikke lige nu. Det vil sige, at du ikke kan få noget hjælp," siger hun og går med langsomme skridt hen imod mig. Før jeg ved af det står hun med sværdet under min hage. Jeg mærker noget på mit hoved. Som om noget gror på mit hoved. Min rystende hånd bevæger sig op mod mit hoved og jeg kan mærke Blomsterkransen. Den blomsterkrans, der skulle hjælpe mig, men lige nu står min mor og er ved at prøve at dræbe mig for anden gang i træk. Jeg mærker sværdet tættere og tættere på min hals. Hvis hun rykker den tættere du vil den være ALT for tæt! Sidde i min hals.
,,KLING," siger det da Anastasia støder et sværd ind i Arianas. De kæmper. Anastasia prøver at skubbe sværdet væk fra min hals, men Ariana prøver at skubbe den tættere. Jeg finder en måde at hjælpe Anastasia på og vi får sammen skubbet Ariana væk.
Anastasia kigger på mig jeg kan se lykken i hendes øjne, som før var bange og fortabte. Hun bliver hurtig seriøs igen, stopper og for tryllet et sværd frem i venstre hånd. Hun gir' mig det og vi kæmper. Mod vores egen mor. Og jeg ka sige dig, hver evig eneste gang sværdene rammer hindanden, skær lyden ikke kun i mine øre, men også i mit hjerte.....