The love game | ✓

kapitel 37 - hættetrøjen & lapdance

Jeg skal snakke med Sawyer. Der er næsten gået en uge nu, og han kan ikke blive ved med at undgå mig. Han har undgået mig i skolen, og så har han ikke været hjemme, før midt om natten, hvor jeg har været inde for at slukke fjernsynet og give ham dyne på. Han har også været fuld hver nat. Jeg har prøvet at få kontakt med Caleb for at høre, hvad fanden der sker på klubben, eller hvor end Sawyer tilbringer sin tid, men Caleb er umulig at få fat på, hvis han ikke gengælder lysten til at snakke med en. Jeg har bedt Theo om at spørge, men han siger, at Caleb ikke gider snakke med ham om det. Jeg har virkelig fucket mega meget op, og jeg hader det hele. Min eneste mulighed er at jage ham ned på arbejde igen... Typisk. Jeg har taget stramme læderbukser på i dag, en ret afslørede top og sorte højhælede støvler. Jeg farvede mit hår for to dage siden. Lilla igen, fordi Sawyer plejede at kalde mig Lilla, på grund af mit hår, og jeg savner det, og det er mit kendetegn, og jeg gider ikke det her mere. Jeg vil have mit forhold med Sawyer tilbage, hvad end det var. Jeg er på vej ud fra mit værelse, da jeg ser en af Sawyers hættetrøjer, som ligger på mit gulv. Han har efterladt den herinde en eller anden gang, og jeg har ikke tænkt over det før. Han hader normalt, når jeg tager hen på klubben i så lidt tøj. Burde jeg tage mere på for at bløde ham op? Jeg ser på min bare mave og ser så hen mod hættetrøjen. Fuck. Jeg gider ikke at lade ham vinde omkring det her. Vi skændes om det konstant, og jeg synes, at han er en dobbeltmoralsk skid. Jeg tager hættetrøjen i hånden og lunter ned mod min bil. Ikke Sawyers. Jeg har ikke brugt den endnu, og jeg nægter det. Den holder i vores kæmpe parkeringskælder, men jeg går direkte hen til min og sætter mig ind. Så kører jeg imod Mendoza Night Club. Det tager ikke specielt lang tid, og der går ikke lang tid, før jeg holder på parkeringspladsen. Jeg tager en dyb indånding, før jeg ringer til Theo.

"Du skylder mig en," hilser jeg. Jeg ved, at Theo er inde på klubben, så han har bare at få mig derind. Jeg er ikke gammel nok til at komme ind, og vagterne er totalt professionelle, siden de er ansat af familien Mendoza. De kan regne et falsk id ud med det samme. Gad vide hvordan jeg nogensinde kom ind den første gang.

"Lad mig gætte," han siger kort noget til nogen på den anden side og vender så tilbage, "du kunne ikke vente længere og er her for at jage Conelly ned?"

"Få mig ind, pleaseeeee?" Beder jeg. Han sukker dybt. Der er ikke særlig høj musik i baggrunden, så han er sikkert i et mere lukket rum sammen med Veronica.

"I aften er ikke en god en—"

"Stop de dårlige undskyldninger."

"Fint," sukker han, "kom hen til bagindgangen." Jeg takker lykkeligt og skynder mig ud fra bilen. Jeg ser på hættetrøjen i mine hænder. Fuck det her, jeg er desperat. Jeg trækker hættetrøjen ned over hovedet. Den går mig til toppen af tårerne. Jeg går aldrig i store hættetrøjer. Jeg går hen til bagindgangen, som altid er låst af, så kun folk med nøgler kan komme ind og ud. Der går nogle minutter, og jeg skal lige til at skrive til Theo, at han sutter aberøv, da døren går op. Jeg står med armene krydset hen over mit bryst og ser på ham med løftede øjenbryn. "Jeg skulle have fat på en nøgle fra Caleb, okay," tager han sig selv i forsvar. Jeg skubber mig forbi ham.

"Har du set Conelly?" Spørger jeg hurtigt.

"Desperat much?"

"Jeg kan ikke holde det ud længere, Theo," jeg vender mig mod ham og ser på ham med et meget opgivende blik. "Jeg troede, at alting ville vende tilbage til normalen igen, men selv Jamie snakker ikke særlig meget med mig. Det er tortur."

"Jeg er med," han løfter hænderne op i luften og går længere ind i klubben. Jeg føler hurtigt med. "Men han er på arbejde. Held og lykke med at få lov til at snakke med ham."

"Jeg kan charmere mig ind på alle."

"Caleb hader dig," siger Theo i en duh-tone.

"Urgh, jeg ved det, jeg hader også ham. Hvor er han?"