The love game | ✓

kapitel 22 - toronto & flere venner

"Jeg har aldrig set en ishockeykamp før," siger Jamie, imens jeg leder ham hen mod baglokalerne. "Jeg ved faktisk ikke engang, hvad det går ud på."

"Tro mig, det gør jeg heller ikke," jeg tager hans hånd og hiver ham rundt om et hjørne, da han er på vej i den anden retning. Er vi i Toronto? Jep. Hvorfor fanden i helvede er vi det? For at Jamie kan se Sawyer spille mod deres største rivaler, siden det åbenbart er de bedste kampe. De skal spille mod Whitebears High School. Sidst de gjorde det, var der skænderi på banen, Sawyer kaldte mig en kæmpe bitch, og jeg blev nærmest kidnappet på stripklubben. Lige nu er vi på vej hen imod omklædningsrummene, siden Sawyer ville snakke med Jamie, før vi satte os ind. De har boet sammen i en måned nu, og jeg ved, at de er virkelig tætte. Hvordan går det for mig og at undgå Sawyer? Fint i forhold til alt det seksuelle. Dårligt i forhold til selvskab generelt. Vi er blevet en form for venner. Det er creepy. Vi kommer hen til omklædningsrummene. Hvordan jeg fandt dem, er mig et mysterium. Der står vagter, så jeg stopper op og skriver en besked til Sawyer om, at vi er her nu. Vi kunne ikke køre sammen med ham, da han skulle køre tidligere med hele sit hold i en bus. Sawyer kommer ud i skiunderbukser, strømpefødder og en hættetrøje. Han snakker kort med vagterne, som lader ham komme ud og hen til os.

"Vi har ikke lang tid," er hans hilsen. Han trækker Jamie ind i et kram og tager ham med væk fra mig, så de kan have en af deres dumme hemmelighedsfulde samtaler, som de altid har. Jeg læner mig utålmodigt op ad væggen, og venter så godt, som jeg kan finde ud af. Døren til et andet omklædningsrum bliver åbnet og en sorthåret fyr kommer ud. Åh, jeg har set ham før. Hotte Sebastian Fintry, tidligere brækket ben og holdkaptajn for Whitebear High's ishockeyhold. Han ser mig, og jeg ser, hvordan han genkender mig, men så ringer hans telefon, og han tager den hurtigt.

"Jeg har ikke tid," fortæller han hvem end, han snakker med, "jeg skal på isen om en halv time, far." Han lader sin far snakke. "Jeg har ikke lyst til, at du kommer. Jeg har brugt min tid med dig i denne uge. Ja, de kommer. Og April, ja. Fordi jeg ikke gider se på dig." Hvordan kan han snakke sådan til sin far? ikke at jeg ikke kunne finde på det samme, men han var bare så stille sidst, og pludselig snakker han vildt grimt til sin far. "Du forstyrrer min koncentration. Spørg ham selv. Vi ses," og så lægger han på. Han ser hen mod Sawyer, som snakker med Jamie, som himler med øjnene og selv snakker dobbelt så meget.

"Hans fætter," siger jeg. Sebastian ser på mig. "Det er hans fætter," forklarer jeg. Han rynker på næsen.

"Men Conelly har ikke nogen--"

"Fintry," råber en, som stikker hovedet ud fra omklædningsrummet. Sebastian giver mig endnu et kort blik, før han går hen til sit omklædningsrum. "Du kan ikke bare skride. Jeg troede, at du var blevet kidnappet af en eller anden superfan med ekstra store bryster og en lille tatovering på hoften af en sommerfugl," siger ham i omklædningsrummet.

"Et vigtigt opkald," mumler Sebastian. Han går ind, og fyren i døren stirrer på mig.

"Baxter, kom nu ind," råber en mørk stemme. Det er nok deres træner. Den såkaldte Baxter smiler bredt til mig, før han smækker døren i. Jeg synes, at jeg husker noget om, at April og Sheas bedsteven hed noget med Bax. Måske var det ham. Sawyer krammer Jamie igen, før han forsvinder ind i sit omklædningsrum, og Jamie går hen imod mig.

"Jeg savner at være familieløs," mumler han og retter på sin trøje. "At have en fætter er som at have en irriterende mor, som hele tiden skal holde øje med en," brokker han sig. Jeg griner og går imod hallen.

"Hvad sagde han til dig?"

"Snak nu ikke for meget, vær ikke irriterende, pas på Violet, sørg for at hun ikke pisser en eller anden rocker af, opfør dig pænt, bla bla bla." Pas på Violet? Jeg kan sagtens klare mig selv. Nu vil jeg gerne pisse en eller anden rocker af. Vi går lidt længere og kommer hen til indgangen af hallen. Jeg skal til at trække Jamie med mig ind, da en blond pige træder ind foran mig. April.