The love game | ✓

kapitel 25 - fyringen & vagterne

"Fuck, fuck, fuck, fuck," bander jeg og griber fat om mit hår. "Jeg så væk i sådan et minut!" Udbryder jeg. Sawyer rejser sig op og ser rundt, men ligesom mig kan han ikke se ham nogle steder. Han er her ikke. Jeg rejser mig hurtigt op og ser rundt. Cam ser op på mig med en grimasse.

"Jeg kan godt melde mig syg fra arbejde og hjælpe?" Tilbyder han.

"Det behøver du ikke," mumler jeg og tager min læderjakke på. "Jeg kender ham godt nok til, at jeg nok skal finde ham et eller andet sted. Jeg er bare bange for, om han er okay, eller om han er i problemer," stresser jeg. Jeg skubber Sawyer væk, så jeg kan komme forbi. Jeg tramper ud på pigetoilettet. Jeg ved ikke engang, hvorfor jeg kigger der, men man ved aldrig, og jeg tror mere, at det er min bekymring, som får mig til at lede alle de steder, som jeg også ved, at han ikke er. Da jeg ikke finder ham i toilettet eller under vasken, går jeg ud på drengetoilettet. Nogle mænd laver beklagende lyde og vender ryggen til mig. Der er en, som beder mig skride, men jeg kigger alle de steder, som jeg kan. Han er heller ikke her. Jeg tramper ud til båsen igen. Cam sidder på bordet og ser forventende på mig. Jeg ryster på hovedet og river i mit hår. Fuck. "Hvor er Conelly?" Spørger jeg ham. Cam nikker over mod køkkenet, og jeg ser hurtigt derover. Sawyer står og snakker med sin chef, og chefen ser ikke glad ud. "Bare tag på arbejde, Cam. Jeg skal nok skrive, når jeg har fundet ham," lover jeg. Han ser tvivlende ud, men mit nik får ham til at rejse sig op og give min skulder et klem, før han går. Jeg går hen mod Sawyer og hans chef, men jeg stopper så snart, at jeg kan høre, hvad de snakker om.

"Han er på stoffer, og han er væk. Hun har brug for min hjælp og--"

"Du har først fri om to timer, Sawyer," snerrer hans chef. "Jeg er sikker på, at en anden kan hjælpe hende."

"Jeg tager alle de ekstra vagter, som du har brug for i den næste måned," hvorfor er han så desperat efter at hjælpe mig? Ja, jeg vil gerne have hans hjælp, men ikke hvis det får ham til at komme i problemer med hans chef.

"Jeg har ikke brug for, at du tager ekstra vagter, hvis jeg ikke kan stole på, at du møder op."

"Jeg har bare lidt mindre tid på grund af ishockey og min fætter."

"Præcis. Du har ikke tid til det her arbejde," sukker hans chef. "Du er god, Sawyer, men jeg har mange ansøgere, og det virker ikke som om, at din entusiasme for det her arbejde er det samme, som det var i starten."

"Jeg kan prioritere anderledes," skynder Sawyer sig at sige.

"Det ved vi begge to, at du ikke kan. Jeg har overvejet længe, om jeg skulle fyre dig. Hvis du forlader den her bygning for at hjælpe hende, så er næste gang vi ses, når du henter din sidste løncheck," han lyder ikke truende. Han lyder rolig, men også som om, at han er ked af, at det er sådan her. Jeg tror godt, at han kan lide Sawyer som person, men måske ikke som ansat.

"Jeg har brug for pengene, Joe," Sawyers skuldre falder, og han ser helt opgivende ud.

"Jeg er ked af det, kid," Joe giver Sawyers skulder et klem. "Hjælp din pige og kom tilbage til slut af måneden." Sawyer siger ikke mere, og Joe går.

"Hun er ikke min pige," mumler Sawyer, før han vender om og ser direkte på mig, som står og stirrer på ham.

"Saw--" Han går forbi mig og smider sit forklæde på vejen.

"Lad os finde ham," siger han over sin skulder og forlader dineren. Folk ser efter ham, men jeg følger med udenfor. Han sætter sig ind i sin bil, og jeg sørger for at min egen er låst, før jeg sætter mig ind til Sawyer i hans, min snart, bil. Han er så sur. Man kan sagtens fornemme det på ham. Han holder så hårdt fast om rattet, at hans knoer er hvide.