Mørke Digte

Corona, den ukendte fjende

"Corona, det er bare en lille influenza,

Den kan ingen skade ha' ",

Sådan troede man,

Og meget klogere blev man.

Corona spreder sig med voldsom fart,

At tænke på det er ikke rart,

Flere hundrede smittet fra dag til dag,

Selv med alle regeringens tiltag.

Corona rammer hele verden,

Land efter land bukker under for dens hærgen,

Verden er lukket ned,

Men Coronas hærgen bliver ved.

Corona er en ukendt fjende,

Ikke alle smittebærer er lige til at finde,

Sygdommen spreder sit mørke omfavn,

Og alle kender dens navn.

Dødstallet bliver ved med at stige,

Dagligt er der nye tal at sige,

Bliver den næste én, man kender?

Bliver det én af sine venner?

Bliv inde, ikk' gå ud,

Sådan lyder regeringens bud,

Men når solen så skinner,

Rigtig mange udenfor man finder.

Det bliver værre og værre,

Man frygter for sine kære,

Men man bliver nødt til at lade dem være,

Isolation og ensomhed vi alle må bære.

Her er nyhederne altid tændt,

Vi sidder nervøst og venter spændt,

Kommer der igen pressemøde?

Eller er der sket endnu en stigning i antal døde?

På gaden er folk bange,

Og man passer på ikke at være for mange,

Et host? Pas på!

Corona du måske vil få.

Hvem er smittet?

Er han smittet?

Er jeg smittet?

Er vi alle smittet??

Usikkerheden er stor,

Den i os alle bor,

Den gror og gror,

Vil man nogensinde igen se sin oldemor?

Uvisheden vi frygter,

Hvad er sandt, og hvad er rygter?

Hvornår vil vi i skole og arbejde tilbagevende,

Vil denne virus nogensinde ende?

Fremtiden er usikker