Så højt, så højt,
Og så langt at falde,
Det er alt for sløjt,
At de ikke kan høre mig kalde.
En sidste bøn,
Og et råb om nød,
Ønsker mig min løn,
Inden jeg er død.
Ned og ned det går,
Hele dette forår,
Op det engang steg,
Inden det tilsidst veg.
Et sus i min mave
Fortæller at jeg er faldets slave,
Ringen i mine ører,
Er ikke hvad jeg søger.
Faldet tog kun sekunder,
Dog føltes det som dage,
Og jeg stadig beundrer,
At det ikke gik, som de sagde.
Jeg var i toppen,
Nu er jeg i bunden,
Præcis som hoppen,
Der skred med vagabonden.
KAMU SEDANG MEMBACA
Mørke Digte
PuisiDøden står på lur. Skrig, rædsel og blod står ved døren. Digte fyldt med forfærdelig mørke.
